Sprogbarrieren mellem danskere og svenskere er større, end de fleste tror. Hvis du siger til en svensk hundeejer, at hunden skal afrettes, løber han skrigende bort, da avrätta betyder henrette på svensk. En svensker kan til gengæld godt synes om dig, selvom han kalder dig otålig. Han mener bare, du er utålmodig. Der er ord, som er næsten ens på de to sprog, men betyder noget forskelligt. De kaldes falske venner eller faldgruber.

'Mange danskere, og specielt københavnere, tror, at de forstår svensk, bedre end de rent faktisk gør, blandt andet på grund af de falske venner', siger Linda Kristiansen, der underviser i dansk på Folkeuniversitetet i Malmø. Hun er dansker, men har boet i Sverige siden 1992 og er uddannet i nordisk sprog og lingvistik på Lunds Universitet. Hver onsdag besvarer hun på Københavns Radio spørgsmål om sprogforviklinger mellem de to sprog. Et eksempel er ordet mærkværdigt. Ordet märkvärdigt har man også på svensk, men det betyder bare bemærkelsesværdigt. Derfor vil alle ikke svenskkyndige danskere opfatte det som noget helt andet og negativt, hvis en svensker siger ett mycket märkvärdigt hus.

'Det er i den slags tilfælde, der tit opstår misforståelser. Hvis man tror, man har forstået den anden, spørger man jo ikke, hvad det betyder', siger Linda Kristiansen.

Utålelige børn

Hun har selv oplevet flere misforståelser.

'I begyndelsen var der en bekendt, der omtalte en anden fælles bekendts barn som otålig. Det tolkede jeg som utålelig, men i virkeligheden betyder det utålmodig', siger Linda Kristiansen.

Hendes mand, der er svensker, havde også problemer med de danske ord.

'En anden gang, lige i starten, talte jeg i telefon med min nuværende mand. Jeg fortalte, at jeg var kommet et kvarter for sent på arbejde. Han spurgte, 'hvordan kan du komme et kvarter for sent på arbejde?', hvilket jeg jo synes er nemt nok. Det viser sig så, at et kvarter på svensk er en husblok. En svensker forestiller sig altså, at man kommer til sit arbejde, fortsætter forbi og står på det næste gadehjørne og glor', fortæller Linda Kristiansen og oplyser, at 15 minutter hedder en kvart på svensk.

Den næste misforståelse har hun ikke selv oplevet, men kun hørt.

'En bekendt har fortalt, at hun i sine yngre dage havde en dansk kæreste. En dag står de og er ved at gøre sig klar til at tage til middag hos hendes forældre. Hun er ved at tage en kjole på og vender ryggen til kæresten og spørger, är du snäll att knäppa mig? Han overvejer det lige lidt, da de jo skal ud af døren, men begynder at gøre tilnærmelser. Hun udbryder, jamen du måste bara knäppa mig, hvilket på svensk bare betyder, om han ville være sød at knappe hendes kjole i ryggen', fortæller Linda Kristiansen.

Heller ikke når vi taler om grøntsager, kan vi være sikre.

'Det tog også noget tid for mig, inden jeg fandt ud af, hvad ordet purjolök betyder. Jeg oversatte det jo til purløg, men det betyder porre, og purløg hedder gräslök. Hvis vi danskere siger porre, så forstår svenskerne det som porr, der betyder porno', siger Linda Kristiansen.

Nordmændene er bedst

Flere nordiske undersøgelser har vist, at danskere er lidt bedre til at forstå svensk end omvendt.

'De suverænt bedste er nordmændene, og det er ikke så mærkeligt, for de har meget tilfælles med den svenske fonetik og mere eller mindre det danske ordforråd. Svenskere forstår norsk bedre, end de forstår dansk', siger Linda Kristiansen. Det hænger sammen med, at dansk har fjernet sig mere fra det oprindelige, end svensk har.

'Den danske udtale har udviklet sig meget. Vi taler meget anderledes, end vi gjorde for 50 år siden. Hvis vi ser film fra dengang, kan man høre, at de taler meget mere distinkt, end vi gør i dag', siger Linda Kristiansen. Det betyder, at svenskere har svært ved at se en sammenhæng mellem det skrevne og det talte, hvis de får en dansk tekst læst op. Derfor er Linda Kristiansen imponeret over dansklærernes indsats.

'Jeg synes, det er meget fascinerende, hver gang det lykkes for en lærer at lære små danske skolebørn at stave rigtigt, fordi der er så lidt sammenhæng mellem talesprog og skriftsprog', siger hun.

Svenskerne lærer dansk

Mange mennesker i Skåne er begyndt at lære dansk.

'I Skåne er de meget interesserede i at lære det. Tidligere havde vi et eller to hold, men nu står folk i kø. Dansk er på Folkeuniversitetet vokset til at være det næststørste sprog. Kun engelsk er større', fortæller Linda Kristiansen.

Der er også kommet en ny type studerende.

'Der er mange unge, fremadstræbende, ambitiøse mennesker, der ikke var der for to år siden. Unge mænd fra IT-branchen, reklamebranchen og rejsebranchen. De har fundet ud af, at der er et arbejdsmarked i Danmark, og at det tæller som noget positivt, at man har gået til dansk, hvis man skal søge et job her i Malmø. Der er også flere og flere jobannoncer, hvor der står, at man gerne må have kendskab til dansk', siger Linda Kristiansen.

I Danmark går det lidt langsommere, men der er begyndt at komme flere tilbud til interesserede.

'Det hænger jo nok sammen med, at København er hovedstaden, mens Malmø er en provinsby. I en storby vil der altid være en tendens til, at man har nok i sig selv. Alting foregår jo lige rundt omkring en. Det er klart, at folk her i Malmø er mere interesserede', siger Linda Kristiansen.kamp

Sprogbarrieren mellem danskere og svenskere er større, end de fleste tror

I begyndelsen var der en bekendt, der omtalte en anden fælles bekendts barn som otålig. Det tolkede jeg som utålelig