Lederen i det seneste nummer af Folkeskolen er skrap kost.

En ting er, at lederskribenten ikke deler Centrum-Demokraternes (CD) vision om helhedsskolen. Det står naturligvis redaktøren frit for at mene, at man pædagogiserer en større del af børns og unges tid ved at opløse grænsen mellem struktureret undervisning og fritidsaktiviteter.

Det virker blot temmelig kunstigt, al den stund at Undervisningsministeriet har fremlagt dokumentation for, at mellem 80 og 90 procent af alle forældre i alderen 25 til 40 år er udearbejdende på fuld tid og dermed har børn i folkeskolen, der går videre i skolefritidsordningen eller et andet tilbud om eftermiddagen. De allerfleste børn er altså allerede i en eller anden institution det meste af dagen, og det er den virkelighed, vi i CD forholder os til ved at styrke sammenhængen og fokusere på indholdet og kvaliteten af børnenes hverdag i skolen og fritidsinstitutionerne.

Det er også dokumenterbart, at skolens undervisningstid er faldet mærkbart i de seneste ti til 20 år. Den udvikling ønsker vi at vende, og det er vi da heldigvis ikke ene om. Alle de øvrige partier i folkeskoleforligskredsen - på nær Kristeligt Folkeparti altså - er positive over for eller tilhængere af helhedsskolen.

Naturligvis med de variationer, som vi også finder i det virkelige liv ude i de mange kommuner og skoler, hvor man har taget hul på helhedsskolen ved at tilrettelægge skolestarten på en anden måde med udgangspunkt i F2000-programmet. Men det nævner lederen ikke noget om til trods for, at jeg nægter at tro, at redaktøren ikke ved, at det forholder sig sådan.

Noget andet er, at han fejlagtigt lider af den opfattelse, at det alene er undervisningsministerens fortjeneste, at pengene, når de ikke kunne gå til forsøg med og udvikling af en helhedsskole, alligevel er blevet på folkeskoleområdet og, som det anerkendes, er brugt til noget fornuftigt. Det er direkte forkert.

Jeg kan oplyse, at undervisningsministeren i første omgang foreslog at bruge pengene på det sociale område, hvor de naturligvis også ville have gjort gavn. Men i CD var vi overbevist om, at pengene skulle bruges til udvikling af folkeskolen, og det er de blevet med den ny aftale om IT og medier til folkeskolen, som jeg selv kom med idéen til, og som Undervisningsministeriets embedsfolk naturligt nok satte ord på og udbyggede.

Folkeskolens redaktør vil sikkert bare slå mit modsvar hen som selvros og deslige. Men det er ærligt talt skrap kost at skulle læse, at folkeskolen alene kan takke ministeren for det fornuftige forlig, når det er CD's interesse for folkeskolen, der har givet sig udslag i 350 millioner kroner ekstra til folkeskolen.

Susanne Clemensen

uddannelsesordfører for Centrum-Demokraterne