Elevers solkomfur til Afrika er sat i produktion

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

7.b's opfindelse, et solkomfur, som Folkeskolen omtalte i nummer 3, er nu ved at blive afprøvet i Senegal i Vestafrika.

Solkomfurer er set før, men eleverne fra 7.b på Rønde Skole har selv videreudviklet et komfur, så man ikke behøver at flytte det efter solen.

Sidste år vandt komfuret prisen i konkurrencen

'Unge forskere', dernæst blev et beskæftigelsesprojekt i Frederikshavn interesseret i det, og nu er der stillet komfurer op i tre landsbyer i Senegal. Her følges erfaringerne af lederen af den senegalesisk-gambiske bondebevægelse, der rapporterer tilbage til Rønde.

Flere komfurer er sat i produktion, og de skal nu afprøves i landsbyer i andre afrikanske lande.

På længere sigt er det meningen, at komfurerne skal fremstilles i de lande, hvor de skal bruges, så de skaber lokale arbejdspladser.

Under alle omstændigheder er de med til at sikre miljøet, fordi de mindsker træfældningen, der er et alvorligt problem i mange ulande.

Lærer Finn Skaarup, Rønde Skole, er for tiden

i gang med at søge penge, for han håber, at han sammen med en gruppe elever kan tage til Senegal for at se komfuret i brug.

'Under alle omstændigheder er det en stor

oplevelse for eleverne at have udviklet komfuret. De har også lært noget om, hvordan man bygger en virksomhed op', siger han.