De 340 millioner kroner til IT-pædagogik og regeringens aftale med Kommunernes Landsforening blev kommenteret af flere medlemmer på hovedstyrelsens møde i forrige uge.

'Hvad med de kommuner, som har investeret i IT-området', spurgte Kurt Abildgaard. Han mente, at aftalen om at hjælpe skoler og kommuner, som er bagud på IT-områder, reelt præmierer de langsomme og ubeslutsomme og straffer dem, der er godt i gang, og som selv har afsat penge.

Det samme sagde Henrik Billehøj. Han mente, at regeringens og forligspartiernes beslutning om ikke at bruge penge på skolestarten var uklog.

'Alt i alt er beslutningen vel i orden, når de nu ikke kunne blive enige. Men den er samtidig med til at lægge gift for nødvendige ændringer på skolestartsområdet', sagde han.

Om kommunernes og regeringens økonomiaftale mente flere, at det 'da i hvert fald er godt, at man nu har erkendt, at der skal investeres kraftigt i skolebyggeri'.

'Vi kunne have ønske meget mere. Især kunne vi ønske, at kommunerne havde fået økonomisk hjælp til at langtidsplanlægge skolesanering og nybyggeri', sagde Anni Herfort.

Peter Hess-Nielsen mente, at 'det kunne have været værre'.

'Vi har økonomisk vækst på alle områder, og så fortæller man, at der skal spares på udgifterne til den enkelte elev. Det er ikke tilfredsstillende', sagde han, samtidig med at han roste den ordning, der giver kommunerne bedre lånemuligheder.

Lærernes professionsidealer

'Jeg tager forbehold over for et papir, som vi kan komme til at slå hinanden oven i hovedet med, og som andre vil kunne slå os med'.

Sådan konkluderede Peter Hess sit eget lange indlæg mod foreningens arbejde for at få en diskussion om professionsidealer. Jan Trojaborg erklærede sig lodret uenig. Det er ikke en facitliste, vi vil sende ud. Papiret er oplæg til en vigtig diskussion om, hvordan lærere bør reagere, og om hvad man skal finde sig i, mente han.

Det famøse papir er et oplæg om professionsidealer. Som næstformand i pædagogisk udvalg fremlagde Anders Bondo Christensen en indstilling om at iværksætte og understøtte aktiviteter, der kan give inspiration til en debat om læreres professionsidealer.

Oplægget er skrevet af lektor Jørgen Husted fra Aarhus Universitet, og det har været diskuteret på en række konferencer i møder. Tanken er, at det nu skal sendes ud, og sammen med lokalkredse og skoler vil hovedstyrelsen forsøge at rejse en diskussion om, hvad der skal til, for at lærere kan arbejde professionelt med de mange vanskelige udfordringer og problemer, man møder - af både mellemmenneskelig, etisk og faglig art.

'Det er da noget vrøvl at sætte de to ord 'professionelle' og 'lærere' sammen. Hvad menes der? Selvfølgelig er lærere professionelle', sagde Peter Hess.

Anni Herfort fortalte, at hun havde tøvet med at sende Husteds papir ud, fordi hun frygtede, at sproget kunne give støj på diskussionen.

'Det haster med at få gang i debatten. Det er vigtigt, at skolen er i dialog med 'kritiske venner', men der må ikke blive for langt mellem ord og handling', sagde formanden.

Lotte Lange erklærede sig enig med Anni Herfort og fortalte, at man i Greve-kredsen havde haft et godt møde med Jørgen Husted.

'Der var en meget positiv debat, men det var jo kun 70 af 500 medlemmer, der var med. Og hvad med Vestagers værdiudspil, skal de ikke også diskuteres', spurgte Lange. Hun mente, at oplægget kun skulle sendes til kredsene, som så kunne bruge det, når behovet opstår.

Anders Bondo var uenig. Det skal ud til alle medlemmer sammen med Folkeskolen, sagde han.

Vibeke Lynge fortalte, at hun 'havde fået røde knopper' af at læse Husteds oplæg.

'Men da jeg så hørte ham tale om det samme, var jeg vildt begejstret bagefter'!

'Det er en følsom sag, vi må gå på listefødder over for medlemmerne', sagde Niels Christian Sauer.

Peter Hess-Nielsen ønskede afstemning og stemte selv imod diskussionsprojektet om professionsidealer. Tre undlod at stemme, mens 20 stemte for.

DLF's udviklingsprojekt i gang

Der skulle også en afstemning til for at få besluttet, at firmaet Dafolo skal arbejde sammen med foreningen om at støtte det organisationsudviklingsprojekt, som kongressen har besluttet at sætte i gang. Opgaven har været tilbudt tre store konsulentfirmaer, og efter en længere opklarings- og forhandlingsrunde var indstillingen, at hovedstyrelsen skulle vælge firmaet.

Efter at direktør Per Østergaard og forskningsleder Börje Lindblom fra Dafolo havde givet et mundtligt oplæg, og de var blevet krydsforhørt af hovedstyrelsens medlemmer, var kun Niels Christian Sauer imod. Undervejs havde han stillet det samme spørgsmål i mange varianter: 'Hvordan vil I sikre jer, at almindelige medlemmers synspunkter kommer ind i projektet?' Alle andre havde hørt Dafolo-svarene som overbevisende argumenter for, at medlemmerne er med i projektet. Og Astrid Schjødt Pedersen forsikrede i den efterfølgende behandling flere gange som formand for hovedstyrelsens udviklingsgruppe om, at det er hele udgangspunktet for projektet, at almindelige medlemmers hverdag og meninger skal indgå med vægt. Men det overbeviste ikke Sauer.

'Jeg kan høre, at intentionerne er i orden. Men jeg kan ikke finde det i beskrivelsen, derfor tror jeg fortsat, at jeg vil kunne fremme mit synspunkt mest ved at stemme imod, at man vælger Dafolo', sagde han.

Sauer krævede afstemning og stemte selv imod. De øvrige 25 stemte for.

Projektet vil senere blive beskrevet og fulgt i Folkeskolen.

Hvad betyder F2000

Peter Hess havde bedt om endnu en drøftelse af samarbejdet med Undervisningsministeriet og Kommunernes Landsforening om 'Folkeskolen år 2000'.

'Det vil være formålstjenligt, at vi også i hovedstyrelsen foretager en intern evaluering og forsøger at få et overblik over, hvad vi som organisation har fået ud af at gå med i dette 'forpligtende samarbejde'', havde han skrevet i sit oplæg.

'Vi skal samarbejde med vores arbejdsgivere, det er det, vi lever af', sagde han på mødet og ridsede tre muligheder op: en fortsættelse, et brug eller samarbejde på en anden måde. Han mente, at foreningen - ved at være medudgiver til pjecer og bøger fra F2000-samarbejdet - er med til at legitimere noget, som DLF ikke går ind for.

'Der står for eksempel i et hæfte, at én lærer sagtens kan være alene med 60 elever, der ser film. Jamen, det kan læreren da godt. Men hvordan skal de andre lærere arbejde med filmen og diskutere den bagefter sammen med eleverne', spurgte han.

Svaret var, at de tre parter ikke er forpligtet på alt, hvad der står i hæfter og rapporter. Der sker ikke en detaljeret politisk godkendelse af alle detaljer. Oftest ønsker man med en udgivelse at pege på muligheder og at lægge op til debat.

Anni Herfort ridsede den historiske baggrund for F2000-samarbejdet op. Om kritiske OECD-rapporter, et stort set samlet Folketing, der pressede på, og en voldsom og vedvarende kritik i medierne. Og så videre.

'Derfor gik vi ind i samarbejdet. Vi ville, at der skulle være sammenhæng mellem mål og midler, og vi krævede, at de andre parter også tog deres del af ansvaret', sagde hun.

Der er sket forbedringer på en række områder, som skyldes F2000, vurderede Anni Herfort og roste Kommunernes Landsforening for 'faktisk at have knoklet med at få alle kommuner med'. Men hun fremhævede også de problemer, der undervejs er opstået, når Kommunernes Landsforenings kultur- og skolekontor for eksempel arbejder loyalt efter F2000-aftalen, og Kommunernes Landsforenings lønafdeling så har trukket i en hel anden retning.

Den 19. september gennemføres en stor F2000-konference i Bella Center i København. Konferencen markerer afslutningen på de centrale tiltag og præsenterer nogle af de lokale initiativer, der er taget.-th