It bruges for lidt i skolen

Lærerne bruger stadig bøger og fotokopier mest, viser ny undersøgelse.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Bøger, tavlen og fotokopier er de foretrukne læremidler i skolerne, og når it anvendes, udnyttes mediets mange muligheder kun i begrænset omfang. Undervisningen foregår stadig mest ved, at læreren har en lærebog, finder noget ekstra på nettet og uddeler fotokopier til eleverne. Ligesom det så ud sidste gang, der blev foretaget en større undersøgelse på området i 1995.

Det viser den nye undersøgelse, som det nationale forskningscenter Dream og Nationalt Videncenter for Læremidler - laeremiddel.dk - står for i samarbejde med analysebureauet Zapera.

De fleste lærere bruger it i forberedelsen af deres undervisning, men kun få udnytter mediets mange muligheder i selve undervisningen.

Lærerne bruger hjemmesider både i forberedelsen og i undervisningen som et supplement til de trykte læringsresu rser. 62 procent af dansklærerne og 33 procent af matematiklærerne bruger hjemmesider i deres forberedelse. I undervisningen bruger 45 procent af dansklærerne og 53 procent af matematiklærerne hjemmesider.

Undersøgelsen viser også, at skolelederne prioriterer bøgerne højere, end lærerne gør.

Efter nyheden om it-undersøgelsen modtog redaktionen en mail om, at danskhistorie.dk bruges flittigt.

Læs nyheden: »Historielærerne bruger ofte it i undervisningen« på folkeskolen.dk