Læreren var ved at opgive

Fælles Indsats blev hendes redning.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Matthias' klasselærer Tine Bahn begyndte på Peder Lykke Skolen 1. november 2008 og glædede sig til en lille 5. klasse med kun 17 elever.

»Men efter få dage kunne jeg godt se klassens problemer. Der er meget uro, alle vil bestemme selv, og jeg kan bruge 20 minutter bare på at få ro«, siger Tine Bahn.

»Jeg besluttede, at hvis der ikke skete en ændring inden jul, så ville jeg stoppe«.

Tine Bahn kendte intet til Fælles Indsats i forvejen, men tænkte umiddelbart, at det lød godt, at der blev gjort noget i den retning på skolen.

»Jeg tænkte også, om det mon var endnu et forsøg på at rumme alle elever. Men nu har jeg været med nogle gange, og man møder børnene anderledes her. De har nok været forfærdede over mig i klassen, for jeg kan godt være lidt firkantet, når der er så meget uro. Men her ser børnene, at lærere og forældre er enige om, hvad der foregår, at de taler sammen. Jeg har været glad for at være med, og børnene kan se, at vi mener den fælles indsats«, siger Tine Bahn.

hl@dlf.org