I rundkredsen scorer eleverne sig selv, og alle deltager i taler om den enkelte elevs mål. Fra venstre er det klasselærer Tine Bahn, Fælles Indsatslærer Henrik Schou Nielsen og Jens Henrik Pedersen, der er far til Matthias. Til højre psykolog Johannes Busk Laursen.

Fælles Indsats virker som en isbryder over for skrøbelige elever

For at få porøse elever tilbage på sporet kræver Fælles Indsats, at forældre, lærere, psykolog og kammerater arbejder tæt sammen.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Otte timer om ugen har de få elever i Fælles Indsats-huset på Peder Lykke Skolen i København fuld opmærksomhed fra lærere, forældre, psykolog og andre elever.

»Vi har gennem årene oplevet at få flere socialt porøse elever. Skoledistriktet blev ændret i 2000, og det betød noget, men allerede for ti år siden, da jeg begyndte her, kunne vi spotte AKT-problemerne (adfærd, kontakt, trivsel) især i indskolingen«, siger afdelingsleder Lotte Gøtrik.

»Vi indførte 'Trin for Trin', og vi trænede børnenes sociale kompetencer, men vi ville gerne inddrage forældrene mere. Vi kunne se, at vi var nødt til at have hjælp til selvhjælp, fordi hjælpen udefra bliver mindre«.

»Der er også sket et paradigmeskift hos lærerne. De ved, at det sociale betyder noget, og at man som lærer ikke udelukkende kan undervise«.

Forældrene skal være med

Fælles Indsats (FI) er en løbende proces, der forandrer sig efter forholdene. Det er lærerteamet, der finder børnene, men det er skolens kompetencecenter, der vurderer, hvilke elever der skal have tilbuddet. Kompetencecentret består af læsevejleder, AKT-lærere, funktionslærer i specialundervisningen og for tosprogede elever, talepædagog, socialrådgiver, psykolog og sundhedsplejerske.

Desuden kræver Fælles Indsats, at forældrene vil og kan. Forældrene skal nemlig deltage hver tirsdag og torsdag formiddag på skolen. Forløbets varighed er forskelligt fra elev til elev. Nogle har deltaget i seks uger, andre i et år. Nogle forældre har kunnet tage fri eller har brugt flekstid, andre har ikke arbejde. I et enkelt tilfælde har en mormor været den faste familiedeltager.

Skolen har ønsket, at forælderen kunne få fri fra arbejdet med lønkompensation, men det er ikke lykkedes endnu.

Systemisk tankegang

I alt otte børn kan være i Fælles Indsats-huset ad gangen. Det er en tidligere pedelbolig.

Inspirationen kommer fra den engelske Marlborough-metode.

Eleverne i FI-huset er ofte urolige og havner i konflikter hele tiden. De kan have tunge faglige problemer og sociale problemer, de kan være særligt skrøbelige og i generel mistrivsel. Mobning kan også være et problem.

»Vi ønsker at bevare eleverne her på skolen. At se på deres kompetencer, på styrkelse af relationer og anerkendelse. Hele den systemiske tankegang«, siger Lotte Gøtrik.

»Men vi skal ikke kun stille krav til børnene«, mener lærer Henrik Schou Nielsen, der har arbejdet i FI-huset siden begyndelsen. Han har også uddannelse i coaching og supervision.

»Der hvor et lærerteam kan falde igennem ved kun at se på den enkelte elev, tvinger vi os til at se hele vejen rundt og ikke kun se på problembæreren«.

Han kalder Fælles Indsats for en slags isbryder, fordi lærerne fra FI-huset kommer med ud i klasserne, klassekammerater kommer på besøg i FI-huset, og lærere og forældre også kommer i huset.

»Vi mener det alvorligt. Derfor har vi i dag klasselæreren med, og dér synes jeg, vi adskiller os fra familieklasser. Vi har haft fat i ledelsen, så lærerne er blevet frikøbt til at deltage. Tre torsdage i alt har vi klasselæreren med. Hendes timer bliver dækket af vikarpuljen«, siger Henrik Schou Nielsen.

Alle parter er med

Arbejdsmetoden handler blandt andet om at score eleven på en skala fra 1-4, eller at eleven scorer sig selv, for at vurdere om dagens mål er nået.

»Men vi har et større mål end at skabe en god elev. Vi ser på hele skolens kultur og ikke bare på adfærdsmål for den enkelte elev. I dag har vi klasselæreren med og hører hendes bud. Det handler ikke bare om, at eleven har siddet på stolen fra klokken 8 til 13. Jeg skal også være sikker på, at det giver betydning for det enkelte barn«, siger psykolog fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Johannes Busk Laursen.

Psykologen er i FI-huset hver torsdag.

Ulla Binderup er lærer og uddannet konfliktmægler med timer i FI-huset. Hun fortæller, at ideen er at føre parterne sammen.

»I gamle dage havde læreren en samtale med forældrene, så havde lederen en samtale med forældrene, og læreren talte med eleven. Nu sparer vi mange forviklinger, ved at alle er med samtidig. De arbejder sammen, de hører det samme, og de oplever det samme«, siger hun.

Lærere og psykolog understreger, at det ikke kun handler om børnene. De oplever, at voldsomme konflikter kan løses her, fordi problemerne kommer ned på et plan, hvor alle kan arbejde med dem.

»Forældrene og lærerne har også problemer i de store konflikter. Men vi kan bringe folk sammen i en anerkendende atmosfære. Det åbner andre døre, når man bringer mennesker sammen. Vi har oplevet, at lærere har fået arbejdsglæden tilbage og kan rumme børnene. Lærerne er jo blevet påduttet inklusionen og skal rumme børnene«, siger Henrik Schou Nielsen.

Han fortæller også, at forældrene har stor glæde af at være sammen med andre forældre og børn, og at de får mere selvtillid.

»Selv bittesmå ændringer kan betyde meget, og det at forældrene ser det og oplever det, har stor betydning«, siger Ulla Binderup. Og det sker i et miljø, hvor man ikke leder efter fejl og mangler.

De fortæller om en mor, der fandt ud af, at det var i orden at sætte rammer op for sit barn, fordi hun oplevede, hvad andre gjorde.

»Der sker en bevidstgørelse. Hovedkompetencen for alle i dag er, at man kan reflektere over sit eget liv. Når man ser et barn gå fra en score på 1 og op til 4, kan man spørge, hvad man har gjort anderledes. Hvilken ændring betød noget. Mange forældre finder ud af, hvad de kan gøre bedre for deres barn. Samtidig kan vi opdage andre problemer og for eksempel råde en forælder til at gå til skolelederen med et problem, som ikke skal løses her«, siger psykolog Johannes Busk Laursen.

Skal være et fælles projekt

Selv om arbejdet foregår to formiddage om ugen i FI-huset, understreger de involverede, at det ikke skal være et isoleret projekt. Det handler om at påvirke hele skolens kultur, alle skal kende til tankegangen, og det skal være et »vi-projekt«. Fælles Indsats skal være fælles.

»Børn, der ikke har venner, kan ikke lære. Det viser al forskning. Børn, der har det dårligt socialt, kan ikke lære, så det er dér, vi skal sætte ind, når vi skal inkludere«, siger Ulla Binderup.

Johannes Busk Laursen siger, at ikke alle børn kan inkluderes. Der kan være tale om for store sociale problemer eller for store handicap, til at inkludering kan ske.

»Hvis en klasse har resursen én lærer, så kan det være svært«, mener han.

»Derfor er det også vigtigt, at Fælles Indsats ikke er en selvstændig biks«, siger Henrik Schou Nielsen.

»Ledelsen skal hele tiden være med. De skal ville dette, og de skal træffe valgene. De skal kunne fritage læreren og psykologen fra nogle valg, og ledelsen skal ikke have lov til at slippe for dette«.

Fælles Indsats

Elever i Fælles Indsats-huset på Peder Lykke Skolen i København er ekskluderet fra deres klasse to formiddage om ugen, med det formål at de på sigt skal kunne opnå inklusion i deres »rigtige« klasse.

Fælles Indsats har kørt siden 2005 og er en del af arbejdet i Det Europæiske Agentur for Specialundervisning, der blev etableret i 1996. Det består af et samarbejde mellem PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) distrikt Amager og skolen. Fælles Indsats er også udbredt til flere københavnske skoler i forskellige lokale former.

Læs også artiklen i Folkeskolen nummer 1 »Få det positive frem hos skrøbelige elever«.