Skoleudspil

Skoleleder Helle Bjerg var vært, da regeringstoppen i oktober havde inviteret omkring 100 skoleprofessionelle, meningsdannere og politikere til topmøde inden lanceringen af skoleudspillet.
Skoleleder Helle Bjerg var vært, da regeringstoppen i oktober havde inviteret omkring 100 skoleprofessionelle, meningsdannere og politikere til topmøde inden lanceringen af skoleudspillet.

Helle har ikke planer om kortere skoledage

Skoleleder Helle Bjerg er blevet citeret af statsministeren, og hun var vært, da regeringen holdt skoletopmøde som optakt til det store skoleudspil. Men hun har ingen ros til hverken udspillet eller planer om at gøre skoledagen kortere.

Publiceret Senest opdateret

“Vi er relativt skarpe på, at vi ikke ønsker en kortere skoledag for de yngste elever”. Sådan lyder det fra skoleleder på Skolen på Grundtvigsvej på Frederiksberg Helle Bjerg. I øjeblikket har hun heller ikke planer om at gøre dagene kortere for de øvrige elever, men det kan godt komme på tale på sigt.

Ligesom mange andre skoler har Skolen på Grundtvigsvej allerede gjort dagene kortere. Dog kun for eleverne på mellemtrinet og i udskolingen, hvor eleverne har en skoleuge, der er kortet med mellem to og fire lektioner. 

“Der er udsolgt for energi efter 14.30. Der er ingen, der har glæde af at være der senere end det, så vi prøver, så vidt det overhovedet er muligt, at stoppe undervisningen senest dér”, siger Helle Bjerg.

Vi vil hellere have tid til at have en ugentlig fordybelsesdag, og de yngste børn er alligevel institutionaliserede".

Skoleleder Helle Bjerg

Skolen har ikke planer om at korte skoledagen yderligere, men Helle Bjerg kan dog ikke afvise, at det kan komme på tale, at man vil lade de ældste møde 8.30, som skolens mindste gør. Men hun er helt sikker på, at der ikke bliver ændret ved længden for de mindste. 

“Vi vil hellere have tid til en ugentlig fordybelsesdag, og de yngste børn er alligevel institutionaliserede. Deres dag bliver jo ikke kortere af, at de får tidligere fri. Det betyder bare længere tid i skolefritidsordningen”, siger hun og tilføjer, at selv om eleverne har meget gavn af tiden i skolefritidsordningen, er det mere ustrukturerede rum svært for nogle børn at være i. 

“For os er det samtidig vigtigt, at skoledagen har tid til pauser og selvvalgt aktivitet. Vi har derfor sagt, at vi hellere vil bruge den tid inden i skoledagen på at have plads til leg og bevægelse”, forklarer hun.  

Foretrækker tid til fordybelse 

Skolen arbejder med projektbaseret læring, så på elevernes skemaer hedder fagene for eksempel projektmatematik eller projektdansk, og alle har en fordybelsesdag om ugen.

“Vi forsøger at gøre op med, at alting skal regnes i 45-minutters lektioner, hvor man har mange skift i løbet af en dag. Derfor puljer vi tiden for at skabe tid til fordybelse og sammenhæng mellem fagene”, siger hun.

På fordybelsesdagen har eleverne ekstra tid til at arbejde med det projekt, de er i gang med.

“Hvis man skal bygge, så er det dér, man bygger. Hvis man skal skrive en bestemt tekst, så har man tid til at fordybe sig i den tekst. Det giver også mulighed for at tage ud af huset, uden at hele skemaet skal brydes op”. 

Hvor er friheden? 

Helle Bjerg har haft et efterår i det politiske rampelys. Først blev hun citeret i statsministerens tale ved Folketingets åbning, og en uge senere var hun udvalgt til at være vært for regeringens pompøse skoletopmøde, dagen inden Mattias Tesfaye løftede sløret for det samlede skoleudspil. 

Helle Bjerg roser regeringens fokus på praksisfaglighed, som hun kalder “en kærkommen invitation til at gøre skolen mere virkelighedsnær og relevant for alle elever”. 

Men hun er mere kritisk over for, om udspillet skruer de rigtige steder. For ikke nok med at mange elever ifølge Folkeskolens undersøgelse ikke kan se frem til kortere skoledage, udspillet er heller ikke den frisættelse af skolerne, som undervisningsministeren har fået det til at lyde som, mener hun. 

“De vil gerne have kortere dage, men samtidig stiller de krav til flere timer og mere valgfag. Jeg er kritisk over for, om flere timer i billedkunst skaber mere varieret undervisning i de øvrige fag. Så de styrer på præcis samme måde, som folkeskolen altid er blevet styret: på tid, fag og indhold. Vi ønsker os mere fleksibilitet til at skabe den undervisning og det indhold, som giver mening for eleverne”. 

Powered by Labrador CMS