Skoleudspil

I oktober præsenterede Mattias Tesfaye (S) regeringens skoleudspil, som skulle gøre skoleugen en halv timere kortere for alle elever. Men det har skolerne allerede gjort, viser Folkeskolens undersøgelse - og det kommer faktisk ikke bag på ministeren.
I oktober præsenterede Mattias Tesfaye (S) regeringens skoleudspil, som skulle gøre skoleugen en halv timere kortere for alle elever. Men det har skolerne allerede gjort, viser Folkeskolens undersøgelse - og det kommer faktisk ikke bag på ministeren.

Ny undersøgelse: Regeringens kortere skoledage er allerede indført

Skoleugen bliver en halv time kortere, lover regeringen i sit nye udspil. Men på langt de fleste skoler er det gjort, viser en undersøgelse, som Folkeskolen har foretaget.

Publiceret Senest opdateret

Regeringen vil sikre bedre kvalitet i folkeskolen. En af vejene dertil er kortere skoledage med flere tolærertimer, og derfor vil regeringen skære en halv time af skoleugen for alle landets elever.

Men det vil ikke gøre nogen forskel for rigtig mange elever. I en ny undersøgelse, Folkeskolen har foretaget blandt landets folkeskoler, svarer 69 procent af skolelederne, at de allerede har fjernet mindst en halv time fra samtlige af deres elevers ugeskemaer. Undersøgelsen bygger på svar fra skoleledere på 428 skoler i 88 kommuner. 

På 84 procent af folkeskolerne lyder det fra skolelederne, at mindst 75 procent af deres elever har et ugeskema, der er afkortet med en halv time. Kun på hver 14. af landets skoler vil regeringens planer rent faktisk betyde en kortere skoleuge for flertallet af eleverne. 

Understøttende undervisning er brugt 

Regeringen har også planer om at gøre den midlertidige tilladelse til at fjerne understøttende undervisning til en fast mulighed for skolerne. Tilladelsen blev første gang givet i 2020 som en hjælp til skolernes coronahåndtering, men siden har Folketinget forlænget muligheden flere gange for ét år ad gangen. 

Udsigten til en permanent tilladelse ser generelt ud til at glæde skolelederne. Næsten halvdelen af lederne regner med at gøre skoledagen kortere for alle elever, hvis det sker. Og på syv af ti skoler vil de forkorte dagen for nogle elever.

De svarer nok i håbet om at få flere tolærertimer eller co-teaching. Men så bliver de bare skuffede, for i de små klasser kan du ikke gøre det, uden at det koster penge at holde skolefritidsordningen længere åben.

Formand for Skolelederforeningen Claus Hjordal

Men igen er der mange elever, som ikke vil opleve nogen forskel fra i dag. For på 46 procent af skolerne svarer skolelederne, at nogle af skolens elever ikke kan se frem til kortere dage end i dag.

Mange skoleledere fortæller i undersøgelsen, at de er store tilhængere af at korte skoledagene for at få flere lærere ind i timerne. Men flere peger på, at de ikke har mere at give af, fordi de allerede har skrottet al understøttende undervisning for nogle eller alle skolens elever.

Dertil kommer en række skoler i yderområder, som ikke kan gøre skoledagen kortere, fordi dagene så ikke vil passe med, hvornår bussen kommer forbi skolen. Eller skoleledere, som er forhindret af, at det koster penge at gøre skoledagen kortere for de mindste elever.

Skolelederne har svaret for optimistisk 

Det overrasker ikke skoleledernes formand Claus Hjortdal, at en central forkortelse fra Christiansborg på en halv time ikke vil kunne mærkes ude på skolerne. Han tror til gengæld, at nogle af skolelederne har svaret mere efter ønske end realitet, når de siger, at de forventer at gøre dagene endnu kortere.

“Man kan nok sige, at de svarer på én ting uden at tage det hele med. De svarer nok i håbet om at få flere tolærertimer eller co-teaching. Men så bliver de bare skuffede, for i de små klasser kan du ikke gøre det, uden at det koster penge at holde skolefritidsordningen længere åben”, siger han. 

Han fortæller, at Skolelederforeningen mener, at der er behov for at gøre det nemmere for skolerne at konvertere den understøttende undervisning til flere timer med flere voksne, end regeringen lægger op til. For selv hvis muligheden for at fjerne den understøttende undervisning bliver permanent, er vejen til kortere dage til fordel for flere timer med flere voksne “forbundet med bump på vejen”.

For mens økonomien kan spænde ben i de mindste klasser, er det især pladsen på elevernes skemaer, der kan blive benspændet for de ældste elever.

“Regeringen vil jo have, at job og uddannelse skal blive et fag, og man vil også give eleverne flere valgfagstimer. Det fjerner i hvert fald en del af muligheden for, at vi kan korte yderligere”, siger Claus Hjortdal. 

I undersøgelsen peger en af skolelederne også på, at en yderligere forkortelse på deres skole vil kræve, at “det vejledende timetal i fagene sættes ned. Og at forventningerne til afgangsprøverne nedsættes betragteligt”. 

Skolelederformanden peger også på en helt anden bekymring, når det kommer til overvejelserne om at korte i skoledagen. Foreningen har nemlig set eksempler på, at skoler er blevet mere sårbare over for kommunale besparelser, når de har vekslet understøttende undervisning til tolærertimer.

“Kommunerne har ikke ret mange penge, og de har nemmere ved at fjerne tovoksenordninger end reelle timer fra skemaet. For de ser ordningerne som en luksus. Når understøttende undervisning står på skoleskemaet, så er det en del af undervisningen, men hvis vi begynder at signalere, at det ikke er så vigtigt, om børnene har undervisning, så er der kommuner, der siger: ’Når I fjerner den understøttende undervisning, så er der ikke nogen grund til, at I har de timer nogen steder’. Så der er også noget strategi i forhold til det lokalpolitiske”, siger han. 

Regeringen snyder på vægten 

Lærernes formand, Gordon Ørskov Madsen, er heller ikke overrasket over, at næsten alle elever allerede har en skoleuge, der er forkortet med mindst en halv time. Han mener, at det er ét af flere eksempler på, at regeringen “snyder på vægten” i skoleudspillet.

“Det er i den grad at oversælge udspillet”, siger han. Ifølge lærerformanden er det især finansieringen af udspillet, som hænger tæt sammen med skoledagens længde, den er gal med.

“Selve indholdet af udspillet er der ikke noget galt med, men det er dybt problematisk, at næsten hele finansieringen er bundet op på, at skolerne omlægger den understøttende undervisning. For vi vidste jo godt i forvejen, at skolerne allerede har gjort skoledagen kortere, og det bekræfter de her tal”, siger han. 

I udspillet lægger regeringen op til, at afkortning af skoledagen også skal kunne betale for udvidede åbningstider i skolefritidsordningen, kompetenceudvikling og indkøb af materialer.

“Det regnestykke går ikke op. Det er nogle gode tiltag, man gerne vil have, men det er at snyde på vægten, når de skal finansieres med midler, der i forvejen bliver brugt i undervisningen. For så fjerner man jo netop de gode tiltag som tolærertimer og co-teaching”, siger Gordon Ørskov Madsen.

Kommunaløkonomien bekymrer 

Undervisningsministeren har inviteret parterne i Sammen om skolen til drøftelser om udspillet. I den forbindelse har ministeren oplyst, at de politiske forhandlinger først går i gang i det nye år. Ifølge lærerformanden er opgaven for parterne nu at overbevise regeringen om behovet for en bedre finansiering.

“Vi er enige i Sammen om skolen om, at der skal tilføres flere penge, og der skal også investeres tidligere, så vi bruger pengene klogt”, siger han.

Spørger man skolelederformanden, er der ikke umiddelbart de store forhåbninger til, at økonomien bliver væsentligt forbedret.

“Der er en masse elementer, vi gerne vil ind og snakke om, som kunne flytte rundt på nogle ting. For grundlæggende er der nok ikke den store chance for at få voldsomt mange flere midler til folkeskolen, må vi nok sige. Vi er især bekymret for skolens udvikling på grund af kommunernes økonomi”, siger Claus Hjortdal.

Tesfaye: Endnu et godt argument for vores udspil  

Folkeskolen har ønsket et interview med børne- og undervisningsministeren, men redaktionen har i stedet fået en skriftlig kommentar fra Mattias Tesfaye.

“Det overrasker mig ikke, at de fleste skoler allerede har forkortet skoleugen med en halv time”, siger han.

Ministeren glæder sig til gengæld over, at syv ud af ti af skolelederne svarer, at de vil gøre skoledagen kortere for nogle af deres elever. 

“Det er virkelig positivt, at så mange skoleledere siger, at de forventer at forkorte skoleugen, så de kan bruge de ekstra resurser på for eksempel at have to lærere i klassen. Nu har vi fået endnu et godt argument for at gennemføre regeringens udspil”. 

Redaktionen har også ønsket en kommentar fra KL om undersøgelsens resultater, men KL har ikke ønsket at deltage.

Powered by Labrador CMS