Icils’ nye undersøgelse af elevers it-kompetencer viser, at piger undervurderer egne evner til for eksempel at kode.
Icils’ nye undersøgelse af elevers it-kompetencer viser, at piger undervurderer egne evner til for eksempel at kode.

»Pigerne er vant til at blive spurgt med en forventning om, at det gider de nok ikke«

Danske piger er værst til at undervurdere egne it-evner ifølge international undersøgelse. Der er brug for flere kvindelige rollemodeller, lyder det fra lærer, som underviser piger i kodning.

Publiceret

ICILS 2018

International Computer and Information Literacy Study (Icils)2018 er den anden internationale undersøgelse af grundskoleeleverog -læreres it-kompetencer. Den første blev gennemført i 2013. Dendanske del af undersøgelsen gennemføres af Danmarks Institut forPædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet.

Icils måler 8.-klasseelevers computer- oginformationskompetencer og evne til datalogisk tænkning. Blandtrapportens hovedkonklusioner er:

• Danske piger klarer sig gennemsnitligt bedre i testen afcomputer- og informationskompetence end drenge og lige så godt itesten af datalogisk tænkning.

• Danske piger har lige så høj tiltro som danske drenge til egneevner, når det gælder basale aktiviteter med en computer. Men dedanske piger har det laveste gennemsnit ud af de 12 lande iundersøgelsen, når det kommer til tiltro til egne evner tiltekniske aktiviteter ved en computer. Forskellen på danske pigersog drenges gennemsnit er større end i noget andet af de deltagendelande.

• Danske piger har også det laveste gennemsnit, når de bliverspurgt, i hvor høj grad de kunne forestille sig at studere ogarbejde med it.

• Samlet er de danske elever de bedst præsterende blandt dedeltagende landes elever inden for både computer- oginformationskompetence samt datalogisk tænkning. Der er desudenmindre spredning i de danske elevers kompetencer, end der er i defleste andre deltagende lande.

• 70 procent af danske lærere svarer i undersøgelsen, at debruger it i undervisningen hver dag. I 2013 var det 40 procent.Danske lærere lægger også i langt højere grad end i 2013 vægt på,at eleverne udvikler kompetencer inden for it-området.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er særligt én oplevelse fra weekenden, der står stærkt i hukommelsen hos Josefine Jack Eiby, da Folkeskolen ringer hende op mandag morgen. Lørdag og søndag har hun været med til at arrangere Tech Brunch, hvor piger og deres mødre kan komme forbi og eksperimentere med teknologi. Halvvejs gennem forløbet kommer en af deltagernes bror ind sammen med børnenes far.

»Indtil da har pigen kastet sig ud i at bruge den ene teknologi efter den anden. Men fra broren kommer ind, går der ganske kort tid, så har han overtaget showet, og søsteren er trådt i baggrunden. Det er meget typisk for, hvordan piger opfører sig, når det kommer til teknik, når der er drenge i nærheden. De må hellere overtage, for de er nok bedre til det«, fortæller Josefine Jack Eiby.

Derfor kommer det ikke bag på hende, at rapporten Icils 2018 viser, at piger i 8. klasse har samme og på nogle områder faktisk bedre it-færdigheder end drengene, men at pigerne vurderer egne evner lavere, end drengene vurderer deres til at være. Men det kommer bag på hende, at Danmark er det land, hvor forskellen på de to køn er størst.

»Rapporten kommer i halen på en række andre undersøgelser, der konkluderer det samme. Nemlig at drenge og pigers kompetencer er ret ens - hvis ikke pigerne ligefrem er bedre - men at troen på dem er meget forskellig. Men jeg har ikke tidligere hørt, at forskellen ligefrem er større i Danmark. Det er meget bekymrende«, siger hun.

»Pigerne i mine klasser siger, at jeg spørger, om de vil arbejde med it, på en måde, der motiverer dem. De er vant til at blive spurgt med en forventning om, at det gider de nok ikke«.

Drengene koder - pigerne pynter

Oplever du, at pigerne er gode til andre ting end drengene, men måske ikke tillægger dem lige så stor værdi?

»Ja, men det er ikke kun pigerne, der ikke tillægger det værdi. Det gør vi som samfund heller ikke. Det klassiske eksempel er, at kvinder ofte lægger højere vægt på æstetik. Så derfor snakker man - med de bedste intentioner for øje - om at 'lokke' pigerne med mere æstetik til at beskæftige sig med 'rigtig' it, som oftest er hardcore kodning. Men it er jo meget mere end det. Hvorfor er det at være god til Instagram ikke en hardcore it-kompetence?« spørger Josefine Jack Eiby.

»Er man god til Instagram, er man vanvittig god til storytelling, visuel identitet, brug af målgrupper - alt det, der anses for at være 'bløde' kompetencer og derfor ikke rigtig tekniske. Hvis både kvinder og mænd var opmærksomme på det, så var meget vundet«.

Kan piger ikke være lige så gode til kodning som drenge? Vi skal vel ikke derhen, hvor det er okay, at der er nogle it-aktiviteter og -job for kvinder og andre for mænd, bare de har lige høj status?

»Når det kommer til ting som kodning, så tænker piger meget mere i, hvad formålet med det er, mens drengene synes, at kompetencen i sig selv er interessant. Et klassisk eksempel er, at en kvinde aldrig kunne have kodet et system til bookning af flysæder, der splitter en familie. Det er muligvis det mest rationelle, men det, der kommer ud af kodningen, giver ingen mening for en kvinde«, siger Josefine Jack Eiby.

»Vi skal ikke dele os op. Vi skal have flere kvindelige rollemodeller, der kan forklare, hvad man kan med kodning. Hvad formålet er. Og så skal det ene formål ikke være bedre end det andet. Vi oplever, at når pigerne bygger og koder en neglelaktørrer, så trækker alle lidt overbærende på skulderen. Men når drengene bygger en kanon, der kan skyde med papirs­kugler, så er det megafedt. Der er et klart hierarki«.

Powered by Labrador CMS