Eleverne fra Langebjergskolen i Humlebæk opnår nogle af landets højeste karakterer, samtidig med at skolen hører til blandt de billigste. Men skoleleder Lars Nyborg er ikke glad for, at de to ting bliver stillet sammen.

'Det er fuldstændig unuanceret at bruge oplysninger på den måde', siger han. 'Jeg kan ikke se andet, end at det opfordrer til populisme. Nogle politikere vil sikkert finde det opportunt, så de kan skære i skolebudgetter, men det vil være helt forkert'.

Oplysningerne om Langebjergskolen stammer fra en analyse af karaktererne ved afgangseksamen 2001 i folkeskoler og i privatskoler, som amanuensis ved Aarhus Universitet, Kenneth Thue Nielsen, har foretaget på vegne af Dansk Institut for Computer Assisted Reporting, Dicar.

Her bliver den nordsjællandske skole og fire andre skoler fremhævet, fordi eleverne har opnået nogle af landets højeste afgangskarakterer, samtidig med at skolerne hører til den tredjedel, der bruger færrest penge.

Analysen viser, at der generelt ikke er nogen sammenhæng mellem pengeforbrug og afgangskarakterer, men hvad kan sådan en oplysning bruges til?

'Man udelader den afgørende parameter, elevgrundlaget', siger Lars Nyborg. 'Vi befinder os i et smørhul, hvor forældrene er gode, og børnene har masser med hjemmefra. Samtidig svinger afgangskaraktererne fra år til år, og kommer vi ind på en 397.-plads i år i stedet for som sidste år at ligge blandt de bedste, er vi fuldstændig uinteressante'.

Man rammer ved siden af ved at fokusere på afgangskarakterer.

'Skolen skal meget andet. Vi skal for eksempel give børnene sociale kompetencer og kommunikative evner. De opgaver er måske mere vigtige end karakterer, men det glemmer man, fordi de ikke kan måles og vejes', siger han.

Vemmedrupskolen vest for Køge hører også til blandt de fem fremhævede skoler. Her finder man også analysen problematisk.

'Vi har den fordel at have selvforvaltning, så vi kan bruge resurserne, hvor behovet er størst, og vi havde både gode lærere og gode elever sidste år. Det kan være med til at forklare placeringen, men det afgørende er det sociale. Vores skole ligger i et område, hvor der kun er parcelhuse og rækkehuse, og hvor der næsten ingen indvandrere bor. Forbruget afhænger af elevgrundlaget. Derfor får man ikke meget ud af den form for analyse', siger skoleleder Benny Sørensen.

Akilleshæl

Kenneth Thue Nielsen erkender, at kritikken er berettiget.

'Akilleshælen ved udelukkende at benytte statistiske metoder er kausaliteten. En statistisk sammenhæng behøver ikke at være en virkelig sammenhæng. Medregnes der en ny faktor, kan det hele bryde sammen', siger han.

Hvorfor fremlægger du så den slags oplysninger?

'Vi har med vilje gjort det på den måde, fordi det ikke er vores job at finde en sammenhæng mellem årsag og virkning. Det må andre, der har mulighed for at gå dybere ind i sagerne, gøre', siger han.

Af analysen fremgår det også, at socialdemokratiske og konservative borgmestre bruger markant flere penge på skolerne end radikale borgmestre, at elever fra de private skoler har et bedre karaktergennemsnit ved afgangseksamen, og at elever på store skoler får bedre karakterer end elever på små skoler.

Hele analysen kan læses på www.dicar.dk