Arbejdstilsynet vurderer, at arbejdet på Stengårdsskolen i Ølstykke ikke udføres, så det er fuldt sundhedsmæssigt forsvarligt.

Det er essensen af Arbejdstilsynets besøg på skolen i forbindelse med kampagnen om lærernes psykiske arbejdsmiljø. Omkring 200 skoler over hele landet besøges under kampagnen.

Arbejdstilsynet har interviewet Stengårdsskolens ledelse, sikkerheds- og tillidsrepræsentant og to grupper af lærere, og det resulterede i begyndelsen af marts i et udkast til et påbud, som Arbejdstilsynet sendte til skolen og til Ølstykke Kommune.

Et påbud er den kraftigste sanktion, Arbejdstilsynet har. Et påbud følges af en dato for, hvornår problemerne skal være løst, og hvis den ikke overholdes, kan kommunen/skolen blive politianmeldt.

Men i tilfældet med Stengårdsskolen har kommunen vist vilje til at gøre noget ved problemerne, skønner Arbejdstilsynet indtil videre.

Problemer, Arbejdstilsynet har mødt på mange andre skoler.

Det drejer sig om arbejdet med elever med særlige problemer, og herunder hvordan man håndterer arbejdsulykker. Det drejer sig om uklarheder omkring et indskolingsforsøg. Det handler om stor arbejdsmængde og modstridende krav i arbejdet. Det handler om prioriteringen af arbejdsopgaver, der hviler på den enkelte lærer. Det handler om mangelfulde fysiske rammer, der giver problemer, hvis man har behov for at tale med en elev i enrum, og det handler om problemer med teamsamarbejdet.

Arbejdstilsynet vurderer, at problemerne med det psykiske arbejdsmiljø på Stengårdsskolen kan indebære en risiko for psykisk helbredsforringelse - stress og udbrændthed - for personalet.

Samtidig har Arbejdstilsynet konstateret, at der er et højt sygefravær blandt lærerne på Stengårdsskolen.

Genkender problemerne

Lærerne på Stengårdsskolen kan godt genkende Arbejdstilsynets beskrivelse af deres arbejdsforhold.

'Rapporten fra Arbejdstilsynet kommer ikke bag på os. Og deres svar på vores tilbagemelding viser, at de vil holde fast i os. Det er rart. Vi bliver alle sammen tvunget til at bruge den tid, der skal til, på at få bragt forholdene i orden', siger sikkerheds- og tillidsrepræsentant Ronald Jensen.

Samtidig understreger lærere og skoleleder, at de er glade for deres skole. Den er god socialt og kollegialt. Den er åben og med på det nye.

Skolen har omkring 530 elever og 50 lærere. Det er Ølstykkes største skole, og de mest socialt belastede elever går her, men elevskaren er meget blandet.

Skoleleder Jan Ole Larsen siger, at rapporten fra Arbejdstilsynet har afdækket nogle problemer.

'Vi skal bruge det her. Vi skal finde ud af at stille klare mål op og prioritere. Det skal vi blive bedre til. Og når vi kan det, så skal vi alle følge disse mål. Den enkelte skal ikke bare tage dem, der passer vedkommende bedst. Det bliver opgaven'.

Elev skadede lærers hånd

Arbejdstilsynet valgte at besøge Stengårdsskolen, fordi der netop havde været en anmeldelse af en arbejdsulykke på skolen. En lærer havde fået sin hånd forbrændt, fordi en elev havde opvarmet et metalhåndtag.

Denne sag skabte meget debat i lærerkollegiet. De fleste lærere ønskede eleven fjernet helt fra skolen, men skolens ledelse og enkelte lærere ønskede ikke, at eleven blev straffet på denne måde. Eleven går stadig på skolen, men har ikke længere den pågældende lærer.

Sagen blev politianmeldt og også anmeldt som arbejdsskade, men sagen viste også tydeligt, at man på skolen ikke havde retningslinier for, hvordan en sag som denne skal behandles. Derved blev der lagt et stort pres på den pågældende lærer, fordi der ikke bare var nogle retningslinier, der trådte i kraft i situationen.

Læreren skulle selv tage stilling til, om sagen skulle politianmeldes for eksempel.

'Vi skal nu have udarbejdet nogle retningslinier til sådanne situationer. Men en sag som denne skal politianmeldes. Andet går jeg ikke med til', siger sikkerheds- og tillidsrepræsentant Ronald Jensen.

'Jeg skelner mellem, om det er noget planlagt som her, eller om det sker i affekt, og så vil jeg se på elevens alder. Men det er da grotesk i denne sag, at eleven nu får eneundervisning. Det går ud over ressourcerne i kommunen. I det hele taget mener lærerne, at man ser for blødsødent på denne sag'.

Arbejdstilsynet skriver i rapporten, at lærerne har støttet godt op om den skadede kollega.

Stengårdsskolen og Ølstykke Kommune har svaret Arbejdstilsynet, at sikkerhedsgruppen vil sørge for at udarbejde retningslinier om håndtering af vold og trusler til august i år. Ledelsen bakker op, men forbeholder sig ret til at vurdere hver sag konkret og individuelt.

Det sidste ord i den sag er ikke sagt på Stengårdsskolen endnu, fornemmer man.

Rummer mange børn

Arbejdstilsynet skriver, at både mindre erfarne og mere erfarne lærere oplever vanskeligheder i forbindelse med håndtering af konflikter generelt. De nævner også dagligdags konflikter, der må klares ude på gangen, fordi der ikke er et lokale at gå hen i med eleven.

'Vi rummer mange børn, og vi mener, vi er åbne på skolen. Men vi har omkring 55 kvadratmeter til op til 24 elever, så det er svært at dele klassen. Det er der ikke lokaler til. Når vi deler klassen op, får vi som lærere en masse gratis motion, fordi vi skal løbe fra den ene gruppe til den anden. Det betyder også, at man tænker på, om man måske er for lidt hos eleverne', fortæller Lilian Mussmann, der har været lærer på Stengårdsskolen siden 1980.

Ronald Jensen supplerer:

'Det betyder også, at man ikke har øjenkontakt med eleverne, og det er jo forskelligt, hvordan elever klarer, at der ikke er en lærer lige i nærheden'.

Lonnie Andersen er nyuddannet lærer og har været på skolen siden sommerferien. Hun arbejder i indskolingen.

'Jeg er overrasket over, hvordan nogle af eleverne taler til voksne. Men eleverne vil gerne lære noget, og de er interesserede og spørger meget', siger hun.

'Men vi har da vanskelige elever og forældre, der er svære at få i tale'.

Verbale trusler fra elever kender lærerne også til, og skoleleder Jan Ole Larsen fortæller, at der er enkelte forældre, som lærerne ikke ønsker at have møde med alene.

'En skole til adfærdsvanskelige elever er nedlagt, og børnene er så blevet fordelt på skolerne, men den specialskole savner vi meget', siger Ronald Jensen.

Skolen og kommunen har svaret Arbejdstilsynet, at man vil undersøge muligheden for generelle kurser i konflikthåndtering. En gruppe lærere skal på kursus i næste skoleår, og hele skolen arbejder med problematikken om trivsel og mobning. Desuden vil sikkerhedsgruppen inddrage specialcentret, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, social- og sundhedsforvaltningen samt pædagogisk råd til en drøftelse af, hvordan man kan bruge supervision fremover.

Kommunen har sparet

Modstridende krav kender lærerne på Stengårdsskolen også til. Børnene skal lære noget, men der er også børn, der kræver meget opdragelse, inden de kan undervises.

'I nogle klasser kan omkring 80 procent af tiden bruges til undervisning, men i andre klasser er der måske kun 40 procent af tiden til undervisning, fordi læreren må bruge resten på socialisering', siger skoleleder Jan Ole Larsen.

Lærer Lonnie Andersen kender godt presset om undervisning kontra opdragelse.

'Det kan være svært at få tid til at undervisningsdifferentiere, hvis man skal opdrage hele tiden', siger hun.

'Hvis ressourcerne passer til målene, så burde overenskomsten ikke presse lærerne', siger Ronald Jensen.

'Men hvis man vil have lærerne til at bruge mere tid, så bliver det et pres. Og når kommunen sparer tre lærerstillinger væk på kommunalt plan, og vi gerne vil have den samme kvalitet i vores arbejde, så skal vi jo løbe hurtigere for at opfylde de samme mål'.

Lærer Lilian Mussmann fremhæver, at det gode ved den nye aftale er, at lærerne skal planlægge fælles og have fælles tid til det.

'Men det skal så puttes ind i en i forvejen stresset hverdag. Det skal vi lære. Mange oplever at få mere undervisningstid, og så er det en stressfaktor oven i at få skemalagt tid til samarbejde'.

'Det betyder også, at man får noget ventetid for at kunne mødes med sine team. Dér bliver det et spørgsmål om, hvor fleksible vi skal være. Skal alle i teamet mødes hver gang, eller må man have lov til at sige, at i dag kan jeg altså ikke, fordi jeg har en privat aftale', siger Lilian Mussmann.

'Vi er i høj grad fleksible. Vi kan ikke satse på at kunne gå til gymnastik hver onsdag aften. Vi er skifteholdsarbejdere. Men ellers skulle vi have meget faste arbejdstider, og det er vi jo heller ikke interesseret i'.

Problemet opstår, både når team skal mødes, og når der er forældresamtaler. Lærerne kan risikere nogle lange planlagte dage i nogle uger, når flere lærere skal kunne deltage sammen i forældresamtaler. Det var noget, lærerne talte med Arbejdstilsynet om, da de var på besøg på skolen.

'Vi må sige, at vi ikke har mere tid, end kommunen giver', siger skoleleder Jan Ole Larsen.

'Måske skal vi planlægge forældremøder, hvor en lærer er alene om mødet, fordi det tager mange ressourcer, når flere lærere skal være til stede samtidig'.

Arbejdstilsynet gør i sin rapport opmærksom på, at teamsamarbejdet opleves meget forskelligt, og at det er deres indtryk, at der er stor variation i, hvordan de enkelte team organiserer samarbejdet. Arbejdstilsynet hørte også om lærere, der endnu ikke havde deltaget i noget møde med deres team.

Derfor har Arbejdstilsynet givet skolen/kommunen vejledninger i, hvad sikkerhedsorganisationen og ledelsen kan arbejde videre med: opstille klare mål, retningslinier for teamsamarbejdets form og indhold, herunder ansvar for møder, tidspunkt for møder og mødernes indhold.

'Vi dyrkede teamsamarbejdet for et par år siden, men det er noget, vi skal satse på igen til næste år', mener skoleleder Jan Ole Larsen.

Ikke planlagt godt nok

Indskolingsforsøget på Stengårdsskolen har problemer, blandt andet er der uklarhed om rollerne. Arbejdstilsynet har kun talt med lærerne, da kampagnen ikke omfatter pædagogerne, men Arbejdstilsynet skriver, at det er deres indtryk, at der er en god vilje til indskolingsprojektet. Der er oprettet team for de enkelte klasser, men pædagogerne indgår ikke i disse team, og de deltager ikke på møderne.

Lærere og leder er enige i, at der er nogle 'børnesygdomme' i indskolingsforsøget, der kører på første år. Pædagoger og lærere har holdt en visionsdag for nylig, og der er planlagt halvårsmøde for alle parter i forsøget.

'Vi skal revidere planen og styre mere. Det er en ledelsesopgave', siger skoleleder Jan Ole Larsen.

'Vi vil afsætte tid til det. Noget skyldes, at vi ikke har planlagt godt nok, så det er selvforskyldt. Det vil vi se på, men vi er nødt til at have tid til det. Vi kan ikke midt i et år gøre noget ekstra, for tiden er planlagt'.

Arbejdstilsynet har sat 1. juni som dato for, hvornår de ønsker en handleplan for problemerne i indskolingen.