Debat
Urafstemning - og nyt komma
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Folkeskolen bragte mit læserbrev om urafstemning for to uger siden i nummer 16-17.
Tak for det. Og tak for formandens kommentar. Det virker, som om DLF endelig aktivt er i gang med at få diskuteret konfliktforholdene, således at vi som fagforening er beredte til de næste aftaleforhandlinger. Strejkeretten er en ret for alle - også for tjenestemændene. De skal ikke fremstå som skruebrækkere ved fremtidige konflikter, som det var ved at ske i 1999, og som det (måske) sker, når der strejkes ude i kredsene. Kunne Folkeskolen tænkes at bringe artikler og diskussioner om lokal konfliktret og om, hvordan det går med at få afklaret tjenestemændenes strejkeret?
Hvorfor benytter Folkeskolen ikke nyt komma, når nu Dansk Sprognævn anbefaler at benytte dette? Hvorfor gider I omskrive til traditionelt komma i læserbreve og artikler skrevet med nyt komma? Disse kunne da i det mindste bringes, som de er tilsendt. Alle skolelærere burde kunne den kommatering, der anbefales, og her ville det være rart, at ens fagblad fremstod som model i praktisk brug af nyt komma.
Kristian Svendsen
Syvstjerneskolen, Værløse
Svar
Straks da det nye komma så dagens lys, bragte Folkeskolen en stor, grundig, vejledende artikel til læserne.
På bladet er vi konservative og bruger grammatisk komma, fordi det er det, de fleste næsten kan.
Hvis indsendere gør opmærksom på, at de ønsker et indlæg bragt med nyt komma, retter vi os efter det.
Redaktionen