Kommentar fra fagbladet Folkeskolen

Professionens roller

En rolleindehaver skal vide, kunne og gøre noget for at mestre rollen bedst muligt

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I oktober 2000 udsendte DLF et tillæg om professionsidealer. Her redegør foreningen blandt andet for elleve idealer vedrørende lærerens professionalitet.

Begreberne lærerpersonlighed og lærerrolle optræder ikke direkte i dette afsnit.

Lærerpersonlighed er næppe heller til gavn, når læreren over for andre skal fortælle om det særlige ved sin profession, men han kan i hvert fald øve sig på forskellige roller i undervisningen.

En rolleindehaver skal vide, kunne og gøre noget for at mestre rollen bedst muligt - tilføre undervisningen variationsbredde.

Vi kan skelne mellem foredragsholderen, instruktøren, fortælleren, fødselshjælperen, demokratiets advokat, lederen, strukturskaberen, evaluatoren, kunstneren og endelig konfliktbehandleren.

Forelæseren eller foredrageren giver en længere og logisk disponeret fremstilling af et emne - en udredning og en problematisering af et sagsforhold og det begrebsnetværk, der måtte knytte sig hertil.

Instruktøren udvælger nøje aspekter og elementer af et stofområde og demonstrerer, hvordan det kan forstås, og på hvilke måder man kan bearbejde det metodisk. Instruktøren peger på øvelser.

Fortælleren fremstiller et narrativt struktureret handlingsforløb, hvor nogle fiktive eller faktiske personer er aktører i en fortælling - det vil sige, at aktørerne er bærere af fortællingens væsentlige indhold, dens tema(er), dens sammenbundne begivenheder.

Fødselshjælperen lytter sig ind på elevens forståelse/ikke-forståelse og giver på den baggrund en problemorienteret, en spørgende, en udfordrende og sagsorienteret vejledning. Fødselshjælperen fornemmer dét, som eleven er lige ved at forstå eller lige ved at kunne gøre af egen kraft.

Strukturskaberen sigter efter elevens såkaldte meta-kognitive overvejelser, støtter elevens adgang til at iagttage sin egen arbejdsmetode: 'Du havde her tre valgmuligheder, og du valgte a. Hvordan gik det til, at du besluttede dig for a? Hvad var der sket, hvis du havde valgt b?'

Demokratiets advokat inspirerer eleverne til at være medskabende og idégivende. Han stiller informationer til rådighed, sætter beslutninger til debat, stiller kriterier op til vurdering af indhold, materiale og arbejdsformer. Han henviser til rammebetingelsers indvirken på læreres og elevers mulighed for beslutning.

Demokrati som en social konstruktion er også med her: Han støtter omgangsformer, der privilegerer individuel frihed respektive solidarisk samarbejde.

Lederen tager beslutninger ud fra afvejede hensyn til undervisningens omdrejningspunkt, hensyn til at fastholde eller ændre indhold og form. Lederen demonstrerer her både sit faglige og pædagogiske overblik.

Evaluatoren samler op på og tydeliggør målet i undervisningen. Han indkredser hovedbegivenheder, kategoriserer indholdet, peger på undervisningsformer og arbejdsformer, henviser til rammer og konfronterer kort sagt eleverne med billeder af, hvordan undervisningens elementer har spillet sammen - henholdsvis har hæmmet og fremmet kvalitet.

Kunstneren har et særligt overbliks dømmekraft, har fornemmelse for at få et undervisningsforløb til at gå op i en højere enhed: Kvalitet i læring er en kombination af mange elementer - såsom forløbets organisationsformer, eksempelvis klasseundervisning, gruppearbejde og individuelt arbejde, elevens arbejdsformer og lærerens roller, undervisningsformer og metoder, selve det faglige indhold, forløbets rytme og tempo, dets variation af hurtige indtryk og mere rodfæstet erfaringsdannelse.

Konfliktbehandleren medvirker til at forløse elevernes indre konflikter, kognitive som følelsesmæssige, der måtte være knyttet til elevens deltagelse i bearbejdning af stoffet. Endelig tager han sig af ydre konflikter af social karakter.

Ovenstående ti roller foregiver ikke at være udtømmende defineret, og der kan være flere.

Variation fra lærerens side kan hjælpe med at skabe rum for oplevelser, eftertanke, øvelse og erfaringsdannelse - kan medvirke til undervisningens differentiering.

Og professionen udadtil? Mon ikke de nævnte roller kan være en støtte til forældres forståelse af lærerens redskaber, når han beretter om sine måder at undervise på?

Af Peter Brodersen

Lektor på Odense Seminarium