Få dit eget rum på folkeskolen.dk

Sådan vælger du, hvilke nyheder, artikler og anmeldelser du ønsker

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Er du tillidsrepræsentant, der gerne vil vide det nyeste nye om løn, arbejdstid og overenskomstforhandlinger. Er du skoleleder, der gerne vil følge med i nyt om skoleledelse. Eller er du lærerstuderende, der bruger

Folkeskolens pædagogiske artikler, når du skriver opgaver. Så kan du som bruger af Folkeskolenpå nettet få dit eget rum, hvor du altid finder de nyeste artikler og nyheder inden for de emneområder, der interesserer dig mest.

Gå ind på www.folkeskolen.dk og klik på 'log ind'. Her kan du oprette dig som bruger af Folkeskolen, og når du er færdig med at udfylde felterne med brugernavn, kodeord og e-mail-adresse, kommer du videre til mulighederne for at vælge 'interesseområder', 'faginteresser' og 'mailservices'. Der er 11 interesseområder at vælge imellem, for eksempel skolestart, pædagogik, læreruddannelse og organisationsforhold. Flyt dine egne interesser over i 'valgte interesser' enten ved at markere og klikke 'tilføj' eller ved at dobbeltklikke.

Nedenunder kan du vælge at få de anmeldelser af undervisningsmaterialer og pædagogisk litteratur, du har mest brug for i dit daglige arbejde. Du kan vælge mellem 67 forskellige kategorier, som er listet alfabetisk fra alkohol/narkotika til ungdomsvejledning. Flyt dine faginteresser over i boksen til højre.

Nederst kan du vælge at modtage nyhedsbreve per e-mail. Der er mulighed for at få generelle nyhedsmail med ugens vigtigste historier fra Folkeskolensvarende til de pressemeddelelser, bladet sender ud onsdag morgen, altså flere dage før de fleste får bladet med posten. Man kan også vælge at tilmelde sig en mailservice, så man får regelmæssige mail med de nyeste nyheder/artikler inden for de valgte interesseområder og/eller med de nyeste anmeldelser inden for de valgte faginteresser.

Til slut trykkes 'opdater', og derefter havner du automatisk i 'Biblioteket', hvor du med det samme kan se, hvad der ligger af nyheder, artikler og anmeldelser inden for dine særlige interesser. Og næste gang du besøger www.folkeskolen.dk, skal du blot logge ind og så kigge i 'Biblioteket' for at se, hvad der er sket inden for dine interessefelter. Når du logger ind, har du altid mulighed for at gå ind og ændre din brugerprofil, vælge nye interesseområder og til- eller afmelde mailservicen.