Mange UU-centre (Ungdommens Uddannelsesvejledning) er netop nu ved at blive nedlagt og gjort kommunale. Odsherred, ­Kalundborg og Holbæk udgjorde tidligere UU-Nordvestsjælland som et samlet UU-center, men er i dag tre kommunale UU-enheder.

»Da vores UU-center var ved at smuldre, var der en, der sagde, at vi skulle sørge for at få os nogle venner. Nogle, der kan se, at det, vi har i vores faglige rygsæk, skal føres med over i det nye«, siger Janne Næsborg, UU-vejleder i Ungeenheden i Odsherred. Hendes arbejdsplads var indtil august 2017 en del af UU-Nordvestsjælland, men er nu en del af kommunens ungeenhed.

Ifølge Janne Næsborg er der stor forskel på, hvordan UU-vejledningen bliver forankret. Om det er i kommunens jobcenter eller i skoleforvaltningen.

»Hvis forankringen er i jobcentret, så kan man opleve en tænkning og en tilgang til de unge, der handler om, at vi bare skal hjælpe dem med at rette nogle buler ud. Men hvis forankringen er i skoleforvaltningen, så tænker man mere i en helhed. At det handler om en tidlig indsats, og at man vil skabe hele mennesker. Det er vigtigt«, siger hun.

Ungeenheden i Odsherred har guider til at hjælpe de unge på vej 

Tæt samarbejde i kommunal enhed

Lige efter at UU-centret i Nordvestsjælland var blevet skilt og delt op i kommuner, gik der tid med at komme sig og lande i det nye, fortæller Janne Næsborg.

»Vi savnede vores tidligere kolleger, men vi skal huske, at vi stadig kan være samarbejdspartnere«, siger hun.

Nu har Ungeenheden i Odsherred eksisteret så længe, at medarbejderne har fundet nye samarbejdsformer. For eksempel gør de meget ud af at samarbejde i de forskellige roller, der er i Ungeenheden. UU-vejlederne står for uddannelsesvejledning til de unge, der ikke er uddannelsesparate. Særlige guider kan støtte og hjælpe de unge - især i overgangssituationer. Der er også mentorer og socialrådgivere ansat. Og hele gruppen i Ungeenheden sidder meget tæt sammen i forvaltningen og samarbejder meget.

»Vi blev kommunale, fordi man i kommunalt regi har tænkt, at man kunne spare nogle penge på at hive vejledningen tættere på«, forklarer Janne Næsborg.

Samarbejdet i selve Ungeenheden i Ods­herred er tæt. De sidder nær hinanden, og de oplever at have stor glæde af at sparre og samarbejde - helt ned i detaljer, når det gælder en ung.

Den nye kommunale model kræver også, at skolerne kender alle rollerne. Janne Næsborg var sidste år rundt på skolerne med sin leder for at forklare, hvad mulighederne er i Ungeenheden.

Janne Næsborg møder en ung med sine skemaer og faste spørgsmål som UU-vejleder. Hun skal for eksempel udforme en målgruppevurdering til den ny forberedende grunduddannelse (FGU) og stille en masse spørgsmål til det. Spørgsmål som hvilke fag den unge har det bedst med i folkeskolen, og hvilke styrker den unge selv ser. Men det kan være op ad bakke for en ung, der egentlig tænker: »Jeg kan ikke fordrage skolen«.

»Her er guiden en stor aflastning for mig og en hjælp til den unge. For guiden kender både den unge og forældrene bedre, end jeg gør«, siger Janne Næsborg og uddyber:

»Guiderne betyder, at vi UU-vejledere kan have næsen i uddannelsessporet. De har fjernet en arbejdsbyrde fra os vejledere«.

Vejleder og guide supplerer hinanden

Guide Henrik Bundgaard forklarer, at han kan være et tilbud til den unge i mødet med systemet.

Da UU-vejledere og guider i 2017 skulle arbejde sammen, kendte de ikke rigtigt hinandens arbejdsopgaver, så det har taget tid at arbejde sig ind på hinanden.

»Første gang en UU-vejleder spurgte mig, hvad jeg egentlig lavede, skulle jeg tænke mig godt om for at kunne være skarp på at definere opgavens karakter. Men vi har fundet ud af, hvordan vi kan supplere hinanden og bruge hinanden. Vi skal jo ikke bekrige hinanden, vi skal være til fælles støtte for den udsatte unge«, siger Henrik Bundgaard.

Det krævede, at de satte sig sammen og beskrev deres opgaver for hinanden.

»Vi skal møde de andre fagpersoner med en vis ydmyghed og spørge til, hvad de laver konkret. Det er vigtigt ikke at træde hinanden over tæerne, og derfor betyder det meget, at vi sidder sammen. Vi skal ikke bare maile, men sidde over for hinanden og tale sammen«, siger Henrik Bundgaard.

FGU skal rumme alle unge

Henrik Bundgaard fortæller, at der godt kan være mange vejledere og konsulenter med forskellige roller med til et møde på en skole. Der kan være sagsbehandler, skolesocialrådgiver, guide, UU-vejleder og så skolens folk. Det kan godt være svært at forstå, hvem der kan gøre hvad, når man er så mange. Men han mener, at det giver god mening, når bare man samarbejder.

»Vi deler vores viden om den unge, og vi kan effektivt lægge en plan. Vi kan se på hinanden under mødet og planlægge sammen«.

Lige nu er Ungeenheden noget spændt på, hvordan det kommer til at gå med den nye nationale FGU. Tidligere har der været flere forskellige uddannelsestilbud, men fremover skal FGU'en kunne rumme alle unge under 25 år. Produktionsskolen lukker, og alle tilbud skal foregå på FGU, hvor der så er løbende optag.

»Vi har mange unge med problemer. Nogle har for eksempel været væk fra skole et års tid, ligger derhjemme under dynen med en computer, og der er det vigtigt, at vi kan oprette nogle skærmede forløb. Flere har simpelthen svært ved at møde frem hver dag«, fortæller Henrik Bundgaard.

Janne Næsborg og Henrik Bundgaard fortæller, at der er kastet mange tråde ud til overlevering. For eksempel når den unge bliver 17 år - og også til jobcentret. Mange af de unge bliver trætte af at skulle fortælle deres historie igen og igen, så det er vigtigt, at der i systemet er nogle, der kender dem og kan fortælle videre til andre instanser. I et samarbejde og sammen med den unge og familien.

Interviewet med Janne Næsborg og Henrik Bundgaard fandt sted i august. Siden har de begge fået nyt job, hvor de skal arbejde med helt det samme bare i to større kommuner - henholdsvis Holbæk og Høje-Taastrup.