Læreruddannelsen, som nægter at dø

I 129 år har man kunnet læse til lærer 20 kilometer fra Vestkysten, men det er længe siden, uddannelsen har været fyldt op. De studerende, som vælger Nørre Nissum, er begejstrede for stedet, og det vil uddannelseslederen udnytte. Hun ser muligheder i nye politiske toner.

Publiceret

UDSIGT TIL NY LÆRERUDDANNELSE OGUDFLYTNING AF STUDIEPLADSER

En udviklingsgruppe nedsat i november sidste år af daværendeuddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen(Social-demokratiet) har netop præsenteret sine forslag til,hvordan læreruddannelsen kan styrkes.

Forslagene bliver startskuddet til politiske forhandlinger omuddannelsen, som sidst blev ændret i 2013.

Ministeren havde ikke på forhånd konkluderet, om ændringerneskal ske i form af en ny bekendtgørelse eller en egentlig reform,fortalte hun til folkeskolen.dk for knap et år siden. Men det låklart, at udviklingsgruppen skulle fokusere på tre områder:

· Styrket praktik og praksissamarbejde

· Øget studieintensitet, større faglig progression samt bedrefastholdelse og rekruttering

· Stærkere vidensgrundlag for læreruddannelsen.

For en måned siden gik tre af udviklingsgruppens medlemmer ud iet fælles opråb om, at det vil koste mere end i dag at gørelæreruddannelsen bedre.

"Hvis vi på professionshøjskolerne skal være i stand til atudbyde en væsentlig bedre læreruddannelse, vil det koste omkring200 millioner kroner ekstra om året. Ellers kan vi ikke give destuderende mere undervisning og skabe en bedre kobling mellemfolkeskolen og uddannelsen. Det kan ikke lade sig gøre", sagdenæstformand i Danske Professionshøjskolers rektorkollegium CamillaWang til folkeskolen.dk.

Står det til Danmarks Lærerforening (DLF), skal en del af de 2,5milliarder kroner, som regeringen vil investere årligt i kvaliteteni uddannelser, netop gå til læreruddannelsen.

FLERE SKAL LÆSE TIL LÆRER UDEN FOR DESTORE BYER

I foråret indgik alle Folketingets partier på nær RadikaleVenstre en aftale om, at der frem mod 2030 skal oprettes 1.000 nyeuddannelsespladser uden for København, Aarhus, Odense og Aalborg,ligesom man vil flytte yderligere omkring 1.000 eksisterendepladser ud fra de fire største byer.

Aftalen indeholder også en ambition om, at 60 procent afuddannelsespladserne på de fire store velfærdsuddannelser - lærer,pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver - på sigt skal ligge udenfor de største byer.

Det er partiernes intention, at udflytningen afvelfærdsuddannelserne involverer både uddannelser, der har få elleringen ledige pladser, og uddannelser med ledige pladser.

Aftalen betyder, at regeringens planer om at oprettelæreruddannelser i henholdsvis Svendborg og Hillerød ser ud til atblive en realitet.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

12 ansøgere. Vi gentager: Blot 12 ansøgere.

Det kom ikke bag på uddannelsesleder Majbritt Breum Nielsen, at ganske få af årets ansøgere til lærerstudiet i sommer havde Via i Nørre Nissum som førsteprioritet. For tallet var næsten identisk med 2020. Dengang lå det på 14.

"Regeringen vil flytte velfærdsuddannelser ud af de store byer, men vi mangler ikke studiepladser. Vi mangler studerende", konstaterer Majbritt Breum Nielsen tørt. Alligevel ser hun muligheder i planerne. Det vender vi tilbage til.

En spredning af studiepladserne vil føre til flere små uddannelsessteder, så hvordan driver man en uddannelse med blot 12 studerende på en årgang? Svaret er, at de 12 ansøgere med Nørre Nissum som førsteprioritet ikke er alene. I alt har Via budt velkommen til 12 lærerstuderende i Nørre Nissum og 26 på den uddannelsesstation, læreruddannelsen har inde i Holstebro.

Dertil kommer 33, som læser via nettet, fortæller lektor og studievejleder Bente Moesgaard.

"I alt har vi 71 bachelorstuderende på første årgang. Samtidig har vi 30 nye netstuderende på merituddannelsen og 31 enkeltfagsstuderende, som typisk er lærere, der læser et linjefag ved siden af deres job. Det er en væsentlig del af vores virke at efteruddanne lærere i et bredt bælte hen over Jylland".

Der er dog stadig et stykke op til de 180 studerende, som Nørre Nissum har plads til på en årgang.

"Vi skal have 90-100 matrikelstuderende på tværs af de fire årgange for at sikre kvaliteten og for at kunne udbyde stort set alle undervisningsfag. Og det har vi", fastslår Bente Moesgaard.

"Jeg skal ikke bo i en større by end Holstebro, så hvis jeg havde været nødt til at flytte til Aarhus for at læse til lærer, havde jeg valgt en anden uddannelse", fastslår Mie Rathkjen og forestiller sig en fremtid på mellemtrinet på en skole i Holstebro eller på en lokal gymnastikefterskole.

32-årige Lea Slot bor i hus med mand og børn i Aulum 40 kilometer fra Nørre Nissum. Hun er uddannet farmakon og går nu på 8. semester på den netbaserede læreruddannelse. Hun lovpriser fleksibiliteten ved at læse online.

"Med børn i daginstitution vil det være langt for mig at køre 40 kilometer hver vej. Men jeg vil ikke være foruden indkaldelserne af os netstuderende til Nørre Nissum hver tredje-fjerde uge. Det fysiske fremmøde giver noget fagligt med gruppearbejde og betyder, at jeg får et studieliv, hvor jeg derhjemme læser selv og kun taler med min gruppe og min vejleder", siger hun og roser underviserne.

"De er vant til at have netstuderende, så når vi spørger om noget, får vi hurtigt svar. De ved, at vi har brug for at kunne komme videre", siger Lea Slot.

Samlæsning giver god dynamik

Med enkelte undtagelser tilbyder Nørre Nissum alle undervisningsfag. Populære fag som historie, samfundsfag og kristendom kører hvert år, mens andre oprettes hvert andet år. For at få det til at hænge sammen læser forskellige årgange sammen. Det samme gør matrikel- og netstuderende.

"Det giver en god dynamik, at vi er forskellige steder i studiet og i livet. Selv om de matrikelstuderende kender hinanden bedre, føler jeg mig ikke udenfor. Til vores indkald sover jeg af og til på kollegiet, fordi her er så hyggeligt. Vi har bålhus, sheltere, boldbaner, idrætshaller, svømmehal og store grønne områder, og fordi vi er et mindre studiested, tager vi måske mere ejerskab for, at vi har noget at samles om ved siden af undervisningen", siger Lea Slot.

Lea Slot (8. semester) følger den netbaserede uddannelse og er som onlinestuderende kun i Nørre Nissum en gang om måneden. 

Den vestjyske læreruddannelse arbejder tæt sammen med lærere i grundskolen, så de studerende kan afprøve undervisningsforløb, de udvikler i den teoretiske undervisning. Dermed adskiller Nørre Nissum sig fra andre uddannelsessteder, fremhæver Majbritt Breum Nielsen.

"Når lærerstuderende brokker sig over, at de har for lidt praktisk undervisning, skyldes det, at de ikke har sat sig ind i, hvordan studiet foregår på det sted, de har valgt. Hos os er det forankret i studieordningen, at vi knytter vores undervisere og studerende sammen med lærere og klasser i grundskolen, så det afhænger ikke af tilfældige relationer. På den måde skaber vi en naturlig vekselvirkning mellem teori og praktisk viden og færdigheder. Det er sådan en læreruddannelse, vores studerende vil have", siger uddannelseslederen.

Læreruddannelsen i Nr. Nissum kom i klemme, da seminarierne blev nedlagt og professionshøjskolerne dannet i 2007, mener Bente Moesgaard.

"Det betød, at læreruddannelsen blev præsenteret som én uddannelse, hvilket giver et billede af, at det er ligegyldigt, hvor man tager den. Vi har brug for at skille os ud, for det har ikke været kendt, at man kan læse til lærer 20 kilometer fra Vestkysten", siger studievejlederen og tilføjer, at man skal have respekt for, at unges valg af uddannelse også handler om identitet og om at udvikle sig som menneske.

"Man bliver præget af atmosfæren på uddannelsesstedet, og man skal ikke underkende den dannelse, der ligger i, at alle kender hinanden hos os. Andre har fordele af stordrift, men man er nødt til at investere i mangfoldighed, og vi er et reelt alternativ til bohemelivet i storbyen", siger Bente Moesgaard.

Det handler om at gå på to ben, supplerer Majbritt Breum Nielsen:

"Vi skal tiltrække flere studerende fra vores kommuner, så vi kan blive ved med at levere lærere til dem, og vi skal være et tilbud til dem, som søger et alternativ til de store steder eller vil uddanne sig målrettet. Vi har et kompetent lærerkollegium med eksperter i blandt andet udeskolepædagogik og ordblindeundervisning, så vi tror på, at vi kan udvikle vores tilbud og tiltrække flere studerende".

Med afsæt i erfaringerne fra et specialiseringsmodul i efterskolepædagogik og stedets tradition for at dyrke fællesskaber er undervisere og ledelse i gang med at udvikle en profillinje til studerende, som vil være efterskolelærere, og det er en god ide, mener Signe Sofie Fog Michaelsen fra 1. semester.

Hun er draget af både efterskolepædagogik og ordblindeundervisning.

"Jeg er selv ordblind og vil gerne hjælpe andre ordblinde", siger hun og forestiller sig et job på en jysk ordblindeefterskole.

De politiske planer om udflytning af studiepladser og om en ny læreruddannelse får Majbritt Breum til at vejre morgenluft. For det kan betyde, både at hver enkelt uddannelsesudbyder igen får mulighed for at profilere sig, og at der investeres i læreruddannelsen.

"Med drøftelserne om et Danmark i bedre balance er det politiske fokus ved at vende. Men vi kan ikke skubbe de unge bestemte steder hen. Vi skal tiltrække dem, og den opgave kan vi ikke klare alene, for vi er oppe mod faldende ungdomsårgange. Derfor må kommunerne i vores område profilere sig, så unge får lyst til at være her", siger Majbritt Breum Nielsen.

Powered by Labrador CMS