Pink dug, wienerbrød, levende lys, en grøn plante og kaffekopper. Lærer Frank Jørgensen har dækket bord til interview.

4.b's klasselærere har besluttet, at der skal se ordentligt ud, når lærere og forældre mødes. Dug, kaffe og stearinlys er obligatorisk. Egentlig var det Jane Møllers ide, men både Frank, den nye klasselærer, Katrine Boserup, og forældrene har overtaget den, for det er vigtigt, at rammerne er rare, når man skal tale sammen.

En mere åben tone og kritik er der også blevet plads til omkring eleverne i 4.b. Seneste indlæg i logbogen - skrevet af fem forældre efter gruppesamtale - indeholder lidt af hvert.

Børnene skal lære, at madkassen bliver i tasken indtil spisefrikvarteret sammen med bamser og mobiltelefoner. Forældrene har også talt om, hvad de selv accepterer derhjemme. 'Vi er rollemodeller', skriver de, 'accepterer vi, at de besvarer telefonopkald midt i aftensmaden?'

Forældrene skriver om de mange vikarer, klassen har haft. De er glade for, at den har fået et godt holdepunkt i Katrine Boserup. 'Vi er klar over, at det er en svær opgave at få klassen på ret køl igen, men vi fornemmer, at det er ved at lykkes', lyder det fra forældrene.

Logbogen indeholder også en lille gåde om en vikar, der kommer ind, sætter en video på og forlader klassen igen. 'Hvad mon det er for en skole?', spørger forældrene.

De har også under oprydningen opdaget, at kateder og forhøjning er væk. De har diskuteret fordele og ulemper ved det og mener, at en genindførelse vil give læreren mere overblik. Men hvad mener Frank og Katrine? Der er lagt op til et svar fra lærerne.

Et nyt klasselokale

'Vi får da noget kritik i hovedet, og det må vi så tage', siger Frank Jørgensen.

Jane Møller fortæller, at lærerne efter de første gruppesamtaler slappede mere af over for forældrene.

'Sidste år satte vi dem til at sy hynder og puder, snedkerere et arbejdsbord og sætte nye opslagstavler op. Vi var spændte på, hvordan de ville reagere. Om de ville være med. Men det ville de. Vi arbejdede det meste af en lørdag, og om eftermiddagen havde vi et nyt klasselokale', siger Jane Møller.

Forældrene arbejder nu i små hold en lørdag hver om året. De gør rent en times tid og taler bagefter om klassen lige nu. Det var forældrenes og børnenes ide med rengøringen, og den blev introduceret af en far i bedste rengøringsforklædning på et forældremøde.

En af lærerne låser skolen op og i for forældrene på arbejdslørdagene, men ellers deltager lærerne ikke.

'Vi har da talt om, at vi overtager kommunens forpligtelse og overskrider faggrænser', siger Michael Møller Jensen, der er far til en dreng i klassen.

'Men rengøringspersonalet kan jo ikke tillade sig at smide noget ud i klassen. Det kan vi. Og så er det også fint at få talt med de andre undervejs'.

Peder Eskesen, der er far til en pige i klassen, siger, at det egentlig har undret styregruppen, at ingen af forældrene tilsyneladende har noget imod at gøre rent i klassen.

'Men vi har da også talt om, at vi skal passe på ikke at fratage børnene et ansvar ved at rydde op for dem. Med hensyn til at give og tage over for de offentlige myndigheder har jeg nok en mere liberal holdning. Vi kender godt faren ved at gøre arbejdet, men til gengæld bliver tingene gjort, og vi er samtidig kommet lidt længere i forældresamarbejdet end så mange andre', mener Peder Eskesen.

Samarbejde over Nettet

Lærerne har noteret sig, at eleverne taler pænere til hinanden i 4.b end normalt, og de mener, at det er en sidegevinst ved skole-hjem-samarbejdet. De to fædre er enige. Det betyder noget, at forældrene kommer i hinandens hjem en gang imellem, og at børnene ved, at de kan tale sammen.

Chatten over Nettet imellem elever, forældre og lærere har givet anledning til en snak om Net-etik i klassen. Om at dét, man skriver, bliver stående, så andre kan læse det senere.

'4.b er en klasse som så mange andre. Der er også varyler og nogle, der kan finde på at mobbe, men det handler for os om at skabe et netværk, så ingen i 4.b falder igennem', mener Peder Eskesen.

Michael Møller Jensen fortæller om en episode, hvor en dreng var blevet drillet, og en forælder havde skældt ud via Nettet. Senere viste det sig, at forælderen havde været vred på et forkert grundlag. Der blev straks sagt undskyld, så alle har fordele af at kende hinanden.

Fædrene fortæller, at de i begyndelsen talte om lektier eller ej og blandede sig i lærernes arbejde, men så var der én i forældregruppen, der sagde, at det ville gå galt, hvis de fortsatte på den måde.

'Vi spurgte Frank, om det påvirkede ham, at der var forældre, der mødte op til undervisningen. Han svarede, at selvfølgelig påvirkede det ham, men at vi blot skulle komme alligevel', fortæller Michael Møller Jensen.

Katrine Boserup begyndte i 4.b med delt klasselærerfunktion i november sidste år, og hun har følt sig godt modtaget.

'Jeg har fået en helt anden rolle, end jeg havde forventet. Jeg var nervøs i begyndelsen, fordi forældrene vidste alt, og jeg ville egentlig helst lukke døren til klassen og øve mig i at være lærer, men jeg oplevede, at forældrene nærmest stod rundt om mig. Men på en støttende måde. Jeg kan næsten mærke pustet 'du er god nok' fra dem', siger Katrine Boserup.

'Første gang jeg skulle ringe til en forælder, viste det sig at være så let. Det er nemt at tale med dem, også selv om det handler om en voldsom konflikt, der har været i klassen. Forældrene siger, at de ville blive fornærmede, hvis jeg ikke ringede'.

Hun fremhæver, at forældrene er gode til at rose, og at det betyder, at lærerne også husker, at det er godt at rose.

'Jo mere kontakt man har, jo mere blød og nuanceret bliver man', mener Frank Jørgensen.

Men lærerne er enige om, at man ikke skal være kammerater og kaffeslabberadsvenner med forældrene.

'Der er grænser for, hvad man taler om, og det skal der også være', siger Jane Møller.

'Jeg tror da, at det stadig kan være svært for forældre at ringe til hinanden. Forældrene skal jo også være en smule professionelle, når de taler med hinanden. De skal huske at tage udgangspunkt i deres eget barn og huske, at det er deres barns oplevelse, de kender. Ikke mere end det'.

Men frem for alt understreger lærerne, at forældrene aldrig spørger, hvorfor de gjorde sådan og sådan i tredje time i tirsdags.

'Vores faglighed betvivles ikke. Der kan være opklarende spørgsmål, men ikke andet', siger lærerne.

hela