Eleverne i 5. klasse på Skovvangskolen i Glostrup producerer film

Der er brug for et it-nybrud

For meget snak og for lidt praksis, når det gælder den eksperimenterende brug af it og medier i undervisningen. Lærere bør drage nytte af elevers store viden om teknologi, mener lektor

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Arbejdet med it og medier skal integreres som en selvfølgelig pædagogisk dimension og et naturligt redskab i undervisningen, mener lektor ved Professionshøjskolen København, Ole Christensen.

Sammen med mediekonsulent og tidligere montagejournalist, Stephen Schwartz, argumenterer han for, at arbejdet med it, medier og især lydfortællinger bør være en lige så naturlig del af folkeskolens undervisning som bog, blyant og fremlæggelse for klassen.

De mener, der er en kløft mellem de to generationer, som henholdsvis lærere og elever tilhører. Kløften er udfordringen, mener de.

Inspireret af det amerikanske nyhedsmagasin »60 Minuts« bruger Stephen Schwartz udtrykket »millinials« om den unge generation. Millinials er blandt andet kendetegnet ved at kunne multitaske, de fokuserer på venner og familie frem for arbejde, og de har den tilgang til teknologi, at det er en naturlig forlængelse af kroppen.

»Det er den arbejdskraft, vi skal uddanne til at få samfundet til at fungere, så vi skal stille skarpt på, hvordan vi uddannelsesmæssigt bedst udnytter de værdinormer, som er kendetegnende for millinials«, mener Stephen Schwartz.

Ole Christensen taler om de to generationer som digitale indfødte og digitale immigranter. Forskellen er, at for de fleste lærere er viden om teknologi noget, man aktivt skal tilegne sig, mens brugen af teknologisk udstyr for mange børn og unge er en selvfølgelig del af deres hverdag. Børn og unge er vokset op med computere, og stort set alle har en mobiltelefon, hvoraf mange både kan tage billeder, lave videooptagelser samt optage og afspille lyd. De er opvokset med web 2.0, hvor internetbrugere ikke bare henter information på nettet, men selv er med til at generere indholdet.

»Børn har, bruger og gør medier på en meget bredere måde end voksne«, siger Ole Christensen.

It og medier er en væsentlig del af børn og unges fritid, og i stedet for at dele skarpt op mellem, hvilket udstyr der hører til i henholdsvis fritid og undervisning, bør undervisningen drage nytte af de unges store kendskab til teknologi.

Begynd med læreruddannelsen

Men hvis it og medier skal integreres i undervisningen i folkeskolen, er det nødvendigt at starte med at integrere det i læreruddannelsen, og det har det ikke været tidligere, mener Ole Christensen.

»Der mangler bevågenhed om, hvordan man udvikler en pædagogisk praksis, hvor lærerne bliver i stand til at arbejde i bredden og i dybden, integrere it og medier som pædagogisk værktøj og udvikle en praksis, hvor it og medier både er i den tværgående dimension og i de enkelte fag«, siger Ole Christensen.

Derfor har han medvirket i udarbejdelsen af en it-vejledning for læreruddannelsen. Den fokuserer på, hvordan it og medier indtænkes både tværgående og i de enkelte fag.

Til sommer er han desuden med til at igangsætte et mediepædagogisk eksperimentarium på N. Zahles Seminarium, hvor der skal arbejdes med pædagogisk anvendelse af digitale medier.

Ole Christensen er klar over, at ønsket om at dyrke it, medier og lydfortællinger kommer oven i, at lærerne bliver bombarderet med krav, test og nedskæringer.

»Vi befinder os i en multimediekultur, som er i rivende udvikling, og det er nødvendigt, at vi viser konkrete og praktiske løsninger, der kan bruges i en dansktime. Vi skal kunne favne den teknologiske udvikling og bruge den i hverdagen«, siger han.

Han mener, det er et problem, at nye teknologier ikke har ændret den pædagogiske praksis, og han erfarer, at medier stort set kun bruges som anskuelse i undervisningen.

»Det eksperimenterende er ikke noget, vi har, fordi det bryder med vores undervisningsforståelse. Der er mange, der taler om betydningen af at bruge medier på en bredere måde, men der er for få, der gør det«.

Medier i bredden og i dybden

Udfordringen er at koble mediekultur med mediepædagogik. Der skal fokus på, hvordan man kobler fagforståelse og overvejelser om den konkrete elevgruppe med medieforståelse, mener Ole Christensen. Det er især muligheden for at arbejde i dybden, han oplever som problematisk for lærerne, og derfor glæder han sig over, at flere og flere skoler ansætter medievejledere med en anden baggrund end blot læreruddannelsen.

Ole Christensen og Stephen Schwartz mener, at den bedste måde at integrere it, medier og i særdeleshed lydfortællinger på i undervisningen er, at hver skole har et pædagogisk læringscenter med medievejledere, som indgår i team med faglærerne. Det er afgørende, at det tekniske er så simpelt, at alle kan være med, så lærerne kan overskue det på trods af en travl hverdag.

»Det skal også fungere mandag morgen i regnvejr«, som Ole Christensen siger.

»Og så skal det ikke være et vedhæng i undervisningen. It og medier skal tænkes sammen med undervisningen«.

lkp@dlf.org

Ordforklaringer

Den generation, som er født mellem 1980 og 1995. De er fortrolige med brugen af nye kommunikationsteknologier og gode til at multitaske. Fokuserer mere på relationer mellem familie og venner end på arbejde.

Podcast: Digitale lydoptagelser, som distribueres over internettet.

Web 2.0: Udtrykket refererer til en ny trend for, at nettet anvendes aktivt af brugerne. De er selv med til at skabe indholdet. Teknologier som Facebook og YouTube, hvor brugere kommunikerer og deler billeder og lydoptagelser, er eksempler, der hører under web 2.0-begrebet. Det gælder også internet-encyklopædien Wikipedia, hvor brugere lægger informationer ind.