Fååbne valgsteder og ekstremt store udsving i stemmeprocenten. Den slags plejer at være tegn på krise, og det er præcis tilfældet, når det gælder det netop overståede valg til skolebestyrelserne. I alt fald hvis man lytter til lederen af Kempler Instituttet (et center for familieterapi og efteruddannelse), Jesper Juhl.

- Det beroede på en misforståelse, da man i sin tid indførte skolebestyrelserne. De løser ikke nogle af de grundlæggende problemer, der er mellem skole og samfund. De er en død sild, siger han.

Krisen, som valget er udtryk for, mener han handler om samspil, ikke om demokrati.

- Set med politikernes øjne var det en fornuftig ide at demokratisere folkeskolen, siger han. Men jeg tror ikke, at den frustration eller distance, som forældre mærker i forhold til skolen, skyldes, at de har for lidt magt eller indflydelse. Den skyldes, at de ikke føler sig taget alvorligt i deres møde med skolen og de enkelte lærere. Derfor forudsagde jeg allerede for flere år siden, at der i år 2005 ikke længere vil være nogen, der vil stille op til skolebestyrelserne.

Korrekt opførsel

15 år tilbage var lærere og skoleledere enormt optaget af at få forældrene gjort engagerede i skolen. I dag er det helt anderledes.

- Det dårlige forhold mellem forældre og skole bygger på, at forældrene ikke bliver taget alvorligt. Når lærere møder forældre, forsøger de at opføre sig korrekt. Det skaber distance, ikke kontakt. Lærerne er i defensiven, fordi de bliver behandlet dårligt af det omgivende samfund og af den politiske ledelse, men det bortforklarer ikke, at der skal radikale ændringer til, hvis man vil have en fornuftig dialog.

Om Jesper Juhl får ret i sin forudsigelse, er et åbent spørgsmål. Der foreligger ikke nogen endelig opgørelse af valget, og de tal, der er dukket op, er svære at tolke.

Antallet af kampvalg er faldet fra 23 procent i 1994 til formentlig 18 procent i år, og der meldes om udsving i valgdeltagelsen fra 16 til 80 procent, men der er ifølge sekretariatschef i Skole og Samfund, Niels Christian Andersen, også meldinger om stigende valgdeltagelse en række steder.

- Demografiske faktorer spiller en stor rolle for engagementet. Jo større bysamfund, jo mindre er valgdeltagelse. Dertil kommer, at de steder, hvor skolebestyrelsen løbende eller specielt i forbindelse med valget har gjort en indsats for at inddrage forældrene, har deltagelsen været større, siger han.

Det sidste er Nybøl Skole i Sundeved Kommune et eksempel på. 76,5 procent af forældrene eller næsten 12 procent flere end i 1994 afgav deres stemme. Ifølge skoleinspektør Jens Sylvest Pedersen skyldes det, at den siddende skolebestyrelse har været meget bevidst om at få forældrene til at deltage både i opstillingsmødet og i valget.

Jan Kaare er freelancejournalist