Planlægning af skoleåret

På de følgende sider redegøres der for, hvilke krav til planlægningen der følger af den centralt indgåede arbejdstidsaftale. Da aftalen åbner mulighed for, at den lokale kreds og kommune kan fravige aftalen, kan der lokalt være aftalt nogle andre bestemmelser.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Planlægningen af skoleåret i en kommune skal ske i et samarbejde henholdsvis mellem kommune og den lokale kreds og på den enkelte skole mellem ledelse og lærere.

Hovedprincippet for planlægningen af lærernes arbejdstid er, at dette skal ske så smidigt som muligt. Denne smidiggørelse opnås ved, at Ø-tidsopgaverne i videst muligt omfang akkordlægges, hvorved den enkelte lærer selv får mulighed for at tilrettelægge og gennemføre opgaverne.

Ved en akkord forstås, at der til en beskrevet opgave afsættes en fast tid til at løse den i. Læreren tilrettelægger selv opgaven inden for de rammer, akkordaftalen afstikker og skal ikke føre regnskab med sit tidsforbrug. Det arbejdstimetal, der er afsat i akkorden, er den endelige afregning for opgaven.

Planlægningen på den enkelte skole

Som nævnt skal planlægningsarbejdet på den enkelte skole ske i et samarbejde mellem ledelse og lærere. Der skal i planlægningen bl.a. tages højde for, hvilke opgaver skolen skal varetage, samt hvor megen tid der skal afsættes til løsning heraf.

Samarbejde er således nøgleordet i planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet.

Det er efter foreningens opfattelse vigtigt, at man inden opgave- og fagfordelingen på skolen - bl.a. på baggrund af retningslinjer fra SU og udtalelser fra pædagogisk råd - har en pædagogisk og resursemæssig drøftelse af, hvad det er for nogle opgaver, man ønsker at få udført på skolen. Nogle af opgaverne vil være fastlagt via lovgivning/aftaler andre af kommunalbestyrelsen og den lokale kreds. Andre har skolebestyrelsen måske fastsat principper for. Der er herved sat nogle begrænsninger for de prioriteringer vedrørende arbejdsopgaver, som skolens ledelse og lærere kan tage.

Denne drøftelse kan derefter danne udgangspunkt for de drøftelser, skoleleder og tillidsrepræsentant skal have inden opgave- og fagfordelingen vedrørende indgåelse af skoleakkorder.

Skoleakkorder

I henhold til arbejdstidsaftalen er det skolelederen og tillidsrepræsentanten, der indgår skoleakkorder. Hverken skolelederen eller tillidsrepræsentanten kan delegere denne kompetence til andre.

Inden planlægningen på den enkelte skole starter, drøfter skoleleder og tillidsrepræsentant, hvilke Ø-tidsopgaver - af dem der endnu ikke er akkordlagt på kreds/kommune niveau - der har en sådan generel karakter, at der kan indgås skoleakkorder.

Det er ikke muligt at indgå akkordaftaler på områder, hvor der har været ført forhandlinger mellem kreds og kommune om en aftale, uden det er lykkedes at indgå en sådan, medmindre kreds og kommune er enige herom. Der kan heller ikke aftales skoleakkorder på områder, der er omfattet af centrale akkorder (70-timersakkorden, klasselærerakkorden, forberedelsesfaktoren og prøveaftalen). Der kan ikke aftales skoleakkorder i forbindelse med kurser, ekskursioner, lejrskoler mv., medmindre der ved en lokalaftale mellem kreds og kommune er åbnet mulighed herfor.

Som udgangspunkt tilrettelægger læreren selv den akkordlagte opgave og tidspunktet for udførelsen. Der vil dog være opgaver, hvor læreren ikke suverænt kan fastlægge tidspunktet for udførelsen af arbejdsopgaven, f.eks. skole/hjemsamtaler, møder i pædagogisk råd og fagudvalg og opgaver i relation til teamsamarbejdet.

Når arbejdsfordelingsplanerne foreligger, er der endvidere mulighed for, at skoleleder, tillidsrepræsentant og den enkelte lærer drøfter yderligere opgaver, der kan aftales som skoleakkorder.

Herved skulle en overvejende del af skolens samlede Ø-tidsopgaver være akkordlagt, enten ved en centralt fastsat akkord, en kommuneakkord eller en skoleakkord.

Der kan opstå situationer, hvor der ikke er indgået akkordaftale om endelig afregning for en arbejdsopgave, f.eks. fordi der er tale om en ny opgave, hvor tidsforbruget til at løse opgaven ikke på forhånd kan bestemmes. Sådanne opgaver kan afregnes som timerammer.

Timerammer

Det er muligt at holde en opgave uden for mødeplanen, selv om der ikke er indgået akkordaftale for den. Det sker ved, at der opnås enighed mellem skolelederen og den enkelte lærer om en timeramme.

Skolelederen beskriver arbejdsopgaven og fastsætter det forventede tidsforbrug. Herefter drøftes opgaven med læreren, og kun hvis læreren kan tilslutte sig, er der tale om en timeramme. Læreren administrerer selv anvendelsen af det fastsatte timetal.

Tillidsrepræsentanten har ret til at deltage i drøftelserne om timerammerne. Skolelederen skal således orientere tillidsrepræsentanten om, hvilke timerammer der påtænkes. Tillidsrepræsentanten skal, med henblik på den videre planlægningsprocedure, så tidligt som muligt orientere skolelederen om, hvilke timerammer hun ønsker at deltage i drøftelsen af.

Lærerne styrer selv tidsforbruget til opgaven, og skolelederen kan ikke kræve en løbende kontrol af tidsforbruget. Aftalen bestemmer, at timernes anvendelse kun skal dokumenteres i de tilfælde, hvor læreren undervejs konstaterer, at den afsatte tid ikke er tilstrækkelig til opgavens udførelse.

I sådanne tilfælde skal læreren så tidligt som muligt gøre skolens leder opmærksom herpå.

Da der ved en timeramme ikke er aftalt en endelig afregning for opgaven, skal skolelederen i givet fald tage stilling til, om der skal afsættes mere tid til opgaven, eller om opgaven skal afpasses i forhold til den afsatte tid.

Opgaver på mødeplanen

Såfremt der resterer Ø-tidsopgaver, der ikke afregnes som akkord eller timeramme, skal disse fremgå af mødeplanen.

Arbejdsfordelingsplan

For den enkelte lærer skal der udarbejdes en arbejdsfordelingsplan, der skal angive, hvilke forskellige opgaver læreren skal varetage i den efterfølgende normperiode. Samtidig skal det forventede tidsforbrug til de enkelte opgaver angives. Aftalen stiller et krav om, at alt, hvad der kan planlægges, skal planlægges. Det betyder, at alle de arbejdsopgaver man kender eller kan forudse, skal fremgå af arbejdsfordelingsplanen.

Arbejdsopgaver, der ikke er omfattet af en akkord eller en timeramme, og som skal udføres i en eller flere planperioder, skal ligeledes indgå i arbejdsfordelingsplanen med en beskrivelse af opgaven. Hvis det ved skoleårets planlægning ikke har været muligt at fastlægge, hvornår en opgave skal løses, skal opgaven og det forventede tidsforbrug fremgå af arbejdsfordelingsplanen.

Arbejdstidsaftalen sikrer, at arbejdsfordelingsplanen drøftes med hver enkelt lærer. Denne sikring indebærer, at læreren kan drøfte beregningen af det forventede tidsforbrug med skolelederen.

Arbejdstimetallet, som skal fremgå af den endelige arbejdsfordelingsplan, er et løntilsagn til læreren. Hvis der f.eks. planlægges med mere end 1924 timer i arbejdsfordelingsplanen, er der tale om planlagt overarbejde. Læreren har i denne situation ret til at få opgjort mindst det antal timer, som arbejdsfordelingsplanen viser ved normperiodens afslutning.

Ikke-disponeret tid

Det er muligt at undlade at disponere over 3% af skolens samlede arbejdstid for normperioden til uforudsete opgaver i løbet af normperioden. Den ikke-disponerede tid indgår i den enkelte lærers arbejdsfordelingsplan. Mellem de enkelte lærere kan der kun være et mindre udsving i forhold til de 3% ikke-disponeret tid.

Den ikke-disponerede tid skal deles i en lærerstyret del og en lederstyret del. Antallet af lederstyrede timer kan ikke være større end det antal timer, læreren selv styrer. De lederstyrede timer kan placeres af lederen til supplering af de aktiviteter, der er på mødeplanen.

Læreren styrer selv de lærerstyrede timer inden for skolens mål og rammer. De er tænkt anvendt af lærerne til spontant opståede opgaver i tilknytning til lærerens øvrige planlagte arbejdsopgaver. Læreren skal kunne redegøre for anvendelsen af timerne, hvis skolelederen anmoder om det.

Planperioder

Normperioden/skoleåret skal opdeles i planperioder af mindst 4 ugers varighed og højst ca. 13 uger.

Mødeplanen

For hver planperiode udarbejdes der en mødeplan.

Mødeplanen er en information til den enkelte lærer om bl.a. undervisningstimernes placering mv. i planperioden. Arbejdsopgaver, der er omfattet af en akkord, skal ikke fremgå af mødeplanen, medmindre andet er aftalt eksempelvis i forbindelse med træffetid.

Mødeplanen skal indeholde oplysninger om

- undervisningsopgaver

- tidsopgaver optaget på mødeplanen

- tidsmæssig placering af lejrskole

- tidsmæssig placering af mødeplanlagte ekskursioner

- tidsmæssig placering af rådighedstimer

- indhold og tidsmæssig placering af aflyste timer fra tidligere planperioder

- tidsmæssig placering af forberedelsesdage, søgnehelligdage og feriedage, erstatningsfridage

- tidsmæssig placering af 0-dage

Læreren skal have udleveret mødeplanen 4 uger før ikrafttræden.

Timeregnskabet

Samtidig med at læreren får udleveret en mødeplan, skal hun have udleveret et timeregnskab for mødeplanperioden.

Timeregnskabet angiver det antal timer, som, uanset hvad der sker, er lærerens garanterede timetal i planperioden, dvs. garantitimetallet. Selv om de forudsætninger, der er lagt for f.eks rådighedstimerne ikke udnyttes fuldt ud, vil læreren mindst få medregnet garantitimetallet i opgørelsen af planperioden.

Garantitimetallet er summen af den tidsmæssige afregning for de planlagte aktiviteter i planperioden, bortset fra aktiviteter, der er afregnet i akkorder og timerammer.

I garantitimetallet indgår:

- planlagt U-tid med de forudsætninger, der er lagt om udnyttelse af rådighedstimer

- planlagt Ø-tid

- lejrskoler

- ekskursioner

- mødeplanlagt kursus

- prøver

Det er ikke fra centralt hold fastlagt, hvilke planlægningsforudsætninger, der skal gælde for rådighedstimer. Den enkelte skole skal derfor fastlægge, hvor stor en del af de planlagte rådighedstimer i planperioden der forventes anvendt som undervisningstid med tilhørende F-tid, og hvor stor en del der forventes anvendt til Ø-tid. Denne planlægningsforudsætning skal fremgå af timeregnskabet.

Justeringer

I løbet af en planperiode kan der ske ændringer (tilføjelser eller aflysninger) i forhold til mødeplanens arbejdsopgaver.

Aflysning af en arbejdsopgave kan kun finde sted, hvis flg. 2 betingelser er opfyldt:

- Der skal være tale om en uforudset begivenhed, dvs. en aktivitet/begivenhed, det ikke har været muligt at tage højde for ved planlægningen af planperioden

- Opgaven skal have et tidsmæssigt omfang på mere end 2 timer

Meddelelse om en aflysning skal ske så tidligt som muligt og kan ikke meddeles senere end en time, før aktiviteten er planlagt påbegyndt.

Aflysning kan undtagelsesvis finde sted på selve arbejdsdagen under forudsætning af, at der er tale om en enkeltstående aktivitet med elever, der skal gennemføres senere, eksempelvis aflysning af en teatertur på grund af teatrets aflysning.

Aflyst arbejdstid kan med et fradrag på 25% afvikles i en efterfølgende planperiode i normperioden. Den skal da fremgå af mødeplanen, men indgår ikke i garantitimetallet. Aflyst tid har ingen indflydelse på garantitimetallet og arbejdstidsopgørelsen.

Opgørelse ved planperiodens afslutning

Arbejdstiden skal opgøres ved afslutningen af hver planperiode. Udgangspunktet for opgørelsen er lærerens garantitimetal.

Hvis læreren ikke har fået foretaget tilføjelser til de opgaver, der fremgår af mødeplanen, og evt. rådighedstimer er blevet udnyttet til vikartimer i det forudsatte omfang, vil det være garantitimetallet, som så kan gemmes til opgørelsen for normperioden.

Hvis der i løbet af planperioden er foretaget tilføjelser til de opgaver, der fremgår af mødeplanen, eller hvis rådighedstimerne er blevet udnyttet i et større omfang end forudsat, kan skolelederen bruge sin ikke-disponerede tid til disse tilføjelser/ændringer.

Placeret lederstyret ikke-disponeret tid indgår tillige ved opgørelsen af planperiodens arbejdstid, men regnes ikke som arbejdstid ud over lærerens garanterede timetal, idet de indgår i den samlede opgørelse ved afslutningen af skoleåret/normperioden.

I det omfang der ikke resterer mere lederstyret ikke-disponeret tid, opgøres følgende tilføjelser ud over garantitimetallet:

- tilføjelser af undervisningsopgaver med tilhørende F-tid

- tilføjelser af øvrige pædagogiske administrative opgaver (Ø-tid)

- tidsforbruget til rådighedstimer ud over, hvad der indgår i garantitimetallet

- tidsforbruget til tilfældig forlængelse ud over 15 minutter

For denne arbejdstid ud over det garanterede timetal, skal der udbetales et tillæg svarende til lærerens løn for 50% af arbejdstiden.

Selve arbejdstiden skal afspadseres i en efterfølgende planperiode eller udbetales.

Afspadseringen vil kunne ske ved at reducere i arbejdsopgaver, der er planlagt til afvikling senere i normperioden.

Opgørelse ved normperiodens afslutning

Hovedreglen er, at overarbejde så vidt muligt bør undgås.

Ved normperiodens afslutning skal der ske en opgørelse af arbejdstiden med henblik på at konstatere, om læreren har arbejdet mere end den fastsatte arbejdstid for normperioden.

Normperiodens samlede arbejdstid udgør summen af:

- den opgjorte arbejdstid fra planperioderne minus udbetalte timer ud over garantitimetallet

- ikke-anvendt lederstyret ikke-disponeret tid

- den lærerstyrede ikke-disponerede tid

- tid afregnet som akkorder (centrale/kommune/lokale)

- tid afregnet som timerammer

- timer til kombinationsbeskæftigelse

- frikøbte timer samt

- ferie og søgnehelligdage

Giver denne sammentælling mere end 1924 timer, hvis skoleåret er normperioden, er der tale om overarbejde og den overskydende tid skal godtgøres som frihed med samme varighed med et tillæg på 50%. Erstatningsfriheden skal gives i den efterfølgende normperiode. Lærer og ledelse kan aftale, at erstatningsfriheden gives på et andet tidspunkt eller opgøres med henblik på senere samlet afspadsering.

Hvis afspadsering ikke er mulig, kan udbetaling finde sted.

Powered by Labrador CMS