Debat

Løngennembrud

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærernes slutløn forhøjes. Det er et gennembrud, som har afgørende betydning for undertegnede hovedstyrelsesmedlemmers anbefaling af overenskomsten. Lønkravene havde højeste prioritet denne gang, og der er opnået et flot resultat. Alle får over de næste to år cirka fem procent i lønstigninger (inklusive reguleringsordningen). Herudover løftes slutlønnen, hvilket har betydning for en meget stor gruppe lærere - nu og i årene fremover. For tjenestemænd betyder højere slutløn højere pension. Begyndelseslønnen forhøjes for unge lærere. Første løntrin udgår. Der gives tillæg til lærere og børnehaveklasseledere på de første løntrin. Skolelederne får lønforhøjelser - specielt ved overgangen til nye lønreformer per 1. april 1998. Og foreningens krav vedrørende skolekonsulenter gennemføres.

Det er meget tilfredsstillende, at arbejdsgivernes krav om forringelser i lærernes forberedelsestid er afvist. Foreningen kan i aftaleperioden drøfte arbejdstid med Kommunernes Landsforening. Men F-tiden nedsættes ikke.

Arbejdstidsaftalerne forbedres. Der afsættes mere tid til afvikling af afsluttende prøver. Tillægget for skoleakkorder forhøjes, og der bliver en forbedret afregning af børnehaveklasseledernes kursusdeltagelse. Det trækker i den rigtige retning. Desværre blev kravet om ikke-disponeret tid til alle lærere ikke opfyldt. Men der er allerede i dag afsat ikke-disponeret tid på 90 procent af skolerne, og vi kan lokalt fortsætte arbejdet for at trække udviklingen i den retning. Vi får to år til i ro at videreudvikle arbejdstidsaftalen.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Det er foreningens medlemmer, der træffer den endelige afgørelse ved urafstemningen. Alternativet til en godkendelse er konflikt. En konflikt skal have bred opbakning, og den skal have sympati i befolkningen. Da foreningens krav i stort omfang er blevet opfyldt, vil det være vanskeligt at opnå forståelse for en sådan. Eneste tænkelige konflikttema vil være den decentrale løn. Men den kan ikke opnå tilstrækkelig opbakning, da langt de fleste medlemmer ved overenskomstdiskussionerne i efteråret 96 tilkendegav, at de ikke ville gå i konflikt mod den decentrale løn. Det vil være svært at forklare en konflikt mod nogle penge, man ikke vil have. Ganske vist er loftet for decentral løn forhøjet med en promille. Men pengene kan kun udbetales efter objektive kriterier. Og der kan ikke udbetales så meget som fem ører uden aftale med den lokale kreds. Der bliver altså ikke tale om 'fedterøvstillæg'. Det er heller ikke uvæsentligt, at det lykkedes at få en garanti for, at langt den største del af midlerne under alle omstændigheder er sikret foreningens medlemmer.

Der er brug for, at vi igen fremstår som en samlet forening. Derfor skal vores opfordring være, at vi i diskussionerne frem til urafstemningen bruger energien på at vurdere og diskutere indholdet i aftalen i stedet for at skyde hinanden forkerte motiver i skoene. Vi er jo altovervejende enige om målene - og det har ikke været muligt at nå længere ad forhandlingens vej denne gang. Nu skal der tages stilling til, om vi opnår mest ved en aftale eller en konflikt. Vi er ikke i tvivl. Derfor anbefaler vi et ja.

For 11 hovedstyrelsesmedlemmer.

Stig Andersen

medlem af DLF's hovedstyrelse