Kongres efter urafstemningen
Hvis medlemmerne siger ja til overenskomsten ved urafstemningen, skal DLF's kongres mødes ekstraordinært torsdag den 17. april for at tage stilling til et sæt retningslinier for, hvordan de decentrale penge kan bruges.
- På kongressen i oktober sidste år lovede jeg, at der ikke ville opstå et beslutningstomrum for kredsene, hvis overenskomstresultatet indeholdt decentral løn. Derfor indkaldes der nu til kongres, så vi kan sikre, at de decentrale penge kommer medlemmerne til gode efter objektive kriterier, siger Anni Herfort.