»Hej, håber I kan hjælpe mig? I de år min søn har gået på Lindelundsskolen i Brøndbyøster, hvor jeg er kommet ofte, er der blevet mere og mere beskidt og ulækkert. Lokalerne er meget slidte, og flere steder er loftspladerne faldet ned«.

Sådan skrev Bent Karlsen til Folkeskolen. Især er han bekymret for de nedfaldne loftsplader af mineraluld, som børnene ofte render og leger med. Han spørger, om drysset og støvet fra pladerne ikke er sundhedsskadeligt. Desuden sendte han billeder af beskidte gulve med opkastlignende plamager og ulækre vindueskarme med indtørrede æbleskrog.

I marts var Bent Karlsen, skolens ledelse samt en fotograf og en journalist fra Folkeskolen på rundtur på skolen. Fotografen fik billeder, der var identiske med Bent Karlsens billeder fra december sidste år med nedfaldne loftsplader, og de opkast-lignende plamager lå stadig på trappen her flere måneder senere.

»Måske har rengøringen opgivet at få det væk«, siger skoleleder Jack Christensen. De vil nu se, hvad de kan gøre ved pletterne.

Han synes ellers, at skolen er pæn.

»Jeg synes ikke, skolen ser slem ud. Der er da skoler, der ser langt værre ud end her. Skolen ser ikke ramponeret ud«, tilføjer Jack Christensen.

Gamle og nye loftsplader

Lindelundsskolen er bygget i 1969 med flade tage og ovenlysvinduer. Der har været problemer med utætte tage og gennemsivende vand i årenes løb. Skolen er blevet renoveret og ser i dag meget forskellig ud i de enkelte afdelinger. Der er indgangspartiet med kontorerne, hvor der er nyistandsat med helt nye loftsplader, og hvor mineralulden på bagsiden er dækket af en fiberdug. Selv om disse plader skulle falde ned, vil der ikke drysse fibre og støv ud i større mængder.

Men andre steder på skolen er der langtfra lige så pænt, og det er her, man finder plamager på gulvet og hængende loftsplader.

Skolen har flere slags loftsplader - måske tre eller fire forskellige typer fra udskiftninger gennem årene. De ældste har et tykt lag rå mineraluld på bagsiden. Når de falder ned under mødet med en bold eller puffet ned af eleverne, så kan både mineraluldsfibre og støv drysse i rigelige mængder.

Bent Karlsen fortæller, at han ofte har set pladerne ligge på gulvet eller brugt til at lege med.

Mineraluldsdrys kan irritere

I Arbejdstilsynets vejledninger angående støj og akustik står, at »mineraluld i loftsplader skal indkapsles«.

Seniorforsker Gunnar Damgaard Nielsen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø siger, at loftsplader af mineraluld stort set ikke giver problemer, medmindre det drysser meget.

»Hvis det drysser meget, kan hud og øjne blive irriteret«.

»Alle former for mineraluld er lige farlige eller lige lidt farlige. Der er gennemført kæmpeundersøgelser, der viser, at hvis der er en overhyppighed af kræfttilfælde i forbindelse med mineraluld, så er den meget ringe«, fortæller Gunnar Damgaard Nielsen.

Ny mineraluld - det vil sige bio-opløselige mineraluldsfibre - blev i 2001 fjernet fra den danske liste over mulige kræftfremkaldende stoffer. De ikke bio-opløselige fibre står fortsat på kræftlisten, og undersøgelser af de ansatte på mineraluldsfabrikker viser, at de har moderat forhøjet forekomst af lungekræft, men at det højst sandsynligt skyldes andre faktorer - især rygning. Både nyt og gammelt mineraluld betragtes fortsat som lokalirriterende for øjne og hud.

»Loftspladerne er beregnet på at opfange lyden, så hvis mange plader mangler, får man et lydmæssigt dårligt indeklima. Hvis få plader mangler, betyder det kun noget æstetisk. Men hvis pladerne er beskidte, bliver det værre. Man har eksempler på sundhedsfare under ekstreme forhold, men ikke generelt. Ved vandskader kan der opstå problemer, hvis der er svampevækst, men det plejer folk at opdage«, siger Gunnar Damgaard Nielsen.

Gået over til fiberrengøring

Jane Krog er sikkerhedsleder og viceskoleleder på Lindelundsskolen. Hun mener, at der naturligvis skal være sundhedsmæssigt forsvarligt på skolen.

»Jeg synes, her er pænt inden for de vilkår, der er. Selvfølgelig vil vi gerne have, at skolen syner godt, men det er dét, der foregår her indenfor, der tæller«, siger Jane Krog.

Hun fortæller, at man prioriterer at få toiletterne renoveret.

Bent Karlsen mener, at det ser grimt ud, når loftspladerne hænger eller mangler, men at det nok går, bare det ikke er sundhedsskadeligt. Men han påpeger rengøringsniveauet, som han mener er alt for dårligt.

Skolen gik for nogle år siden over til fiberrengøring. Desuden blev der sparet en hel del på rengøringen i budgettet for dette skoleår.

»Det er svært at få rengøringsvikarer, og vi har nogle langtidssygemeldte. Det er en forklaring, men ikke en undskyldning«, siger Jane Krog.

»Selvfølgelig vil jeg tale med rengøringspersonalet om de plamager, der er på gulvet, men jeg synes, at personalet knokler, så hvis pletterne ikke kan fjernes med de remedier, de har til rådighed, så er det svært«.

Skolens sikkerhedsrepræsentant Claus Sørensen fortæller, at Arbejdstilsynet har påpeget rengøringsniveauet.

»De kan godt se, at her er beskidt, men de kan ikke gøre noget ved det«.

Han fortæller, at man bruger maskiner til rengøring af gangarealerne og tørmopning i klasserne.

»Det kan jeg ikke sige noget til. For det meste synes jeg, det er okay. Men vi kunne da alle ønske os, at der var flere penge. Der skæres ned hvert år, og det kan vi jo ikke gøre noget ved. Vi har ret til at sige noget om budgettet hver gang, men ikke mere end det, og vi påpeger hver gang, at der mangler penge«, siger Claus Sørensen.

Han fortæller, at APV (arbejdspladsvurdering) udarbejdes blandt andet ved hjælp af spørgeskema til de ansatte, men at det er begrænset, hvor mange der svarer.

Forsømt rengøring

Bent Karlsen har skrevet til flere instanser, blandt andet Arbejdstilsynet.

Arbejdstilsynet svarer, at man ved besøget på Lindelundsskolen i 2007 talte om de nedfaldne loftsplader og om rengøringsstandarden. Arbejdstilsynets oplevelse var, at skolen anvender en del resurser på genopsætning og udskiftning af loftsplader. »Omkring loftspladerne kan det nævnes, at Arbejdstilsynet ved besøget påpegede vigtigheden af, at disse ligger i deres rammer, så isolationsmateriale ikke falder ud med gener til følge«, skriver de og fortæller, at de i praksis ser på, om der er tale om et fast arbejdssted eller som her et gangareal.

Arbejdstilsynet skriver, at fokus på rengøringen er berettiget. »Det er Arbejdstilsynets opfattelse, at rengøringsområdet gennem de senere år er blevet noget forsømt en del steder. Rengøringspersonalet kan ofte ikke nå opgaverne inden for den afsatte tid«.

Skolebestyrelsesformand Henning Elmelund har ikke fået konkrete klager over rengøringen på Lindelundsskolen, men han mener, at der ofte går for lang tid, før mangler udbedres, og at der er store forskelle på forholdene i skolens afdelinger. Generelt er rengøringsassistenterne undernormeret.

»Over ti år har kommunen sparet 50 millioner kroner på skoleområdet. Det er ringe«.

Henning Elmelund har i forbindelse med budgetlægningen i efteråret 2007 i lokalavisen Folkebladet beklaget de yderligere besparelser på rengøringen på skolerne. Dengang afviste borgmester Ib Terp, Socialdemokraterne, at der skete besparelser. Til Folkebladet sagde han: »Vi tilfører skolerne 575.000 kroner, som vi godt nok har valgt at kalde undervisningsmaterialer, men skolerne kan jo selv prioritere at bruge det på at styrke rengøringsområdet, hvis de foretrækker det«.

Elevernes undervisningsmiljøvurdering på Lindelundsskolen viser, at flest elever er utilfredse med toiletforholdene. 42 procent af eleverne i indskolingen mener, at der er beskidt i klasserne eller andre steder på skolen. 42 procent af eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen mener, at der er problemer med rengøringen hver dag. 27 procent mener, at der er problemer næsten hver dag.

Arbejdstilsynet har besøgt Lindelundsskolen i november 2007. Den tilsynsførende fortæller, at Arbejdstilsynet får et øjebliksbillede, når de besøger en skole. Besøget svarer til en stikprøve, og hvis de får at vide, at loftspladerne straks bliver hæftet op på skinnerne i loftet igen, så tror de på dét, hvis ikke de ser tegn på andet.

Arbejdstilsynet oplyser, at deres fokusområder lige nu er psykisk arbejdsmiljø, støj, ulykkesrisici og det ergonomiske arbejdsmiljø. Desuden prioriterer de faglokalerne højt, mens de kun ser få klasselokaler.

Da Arbejdstilsynet besøgte skolen, udstedte de et påbud om at etablere procesventilation i sløjdlokalet, et påbud om at forebygge anstrengende fysisk arbejde i biblioteket og et påbud om at udarbejde arbejdspladsbrugsanvisninger for de kemikalier, der anvendes i skolens fysik/kemi-lokale. Disse ting er bragt i orden eller på vej til det.