Studerende fravælger hjemkundskab og materiel design

Sløjd, håndarbejde og hjemkundskab var populære fag i den tidligere læreruddannelse, men har nu meget få studerende

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Med fire linjefag var der god plads for de lærerstuderende til at vælge et kreativt fag som håndarbejde, sløjd eller hjemkundskab. Men i den nye læreruddannelse betyder valgkombinationerne, at meget få studerende vælger disse fag.

Kun fire uddannelsessteder har mere end fem studerende, der ønsker materiel design. Kun tre steder har mere end fem studerende til hjemkundskab. Ingen steder kan man nå op på de 18 studerende, der skal til, for at seminariet ikke sætter penge til ved at oprette holdet.

Det viser læreruddannelsernes foreløbige prøvevalg, hvor de studerende skal angive ønsker for linjefag. På landsplan er der kun 73 studerende, der har valgt materiel design, og kun 68 ønsker hjemkundskab.

Formændene for de tre fags foreninger peger på store problemer.

»Det er en katastrofe for fagområdet, hvis de store underviserkapaciteter på området forsvinder, fordi der ikke er studerende lige nu. Så går fagene en pauver skæbne i møde«, siger formand for Danmarks Håndarbejdslærerforening Karen Sandager.

Formanden for hjemkundskabslærerne Ulla Hedegaard er enig.

»I disse tider, hvor der er rigtig meget fokus på sundhed og specielt sund mad i skolen, er det væsentligt, at der er uddannede hjemkundskabslærere til at undervise i faget og til at præge skolen i en sund retning«, siger hun.

Opretter hold med kun fire studerende

Ikke alle uddannelsessteder har afgjort, hvilke fag de opretter, endnu. Men i Hjørring og Odense har de allerede besluttet at oprette materiel design, på trods af at der kun er fire studerende til holdet.

»Selvfølgelig er små hold dyre i drift, så de store hold kommer til at betale for det lille. Indtil videre begrænser vi også lektionstimetallet. Det mener vi er ansvarligt, fordi den enkelte studerende får større opmærksomhed fra læreren, når der kun er fire på holdet frem for 24«, siger afdelingsleder i Hjørring Jens Kvorning.

Sidste år havde han 22 studerende, der valgte sløjd, og lige så mange, der valgte håndarbejde, men i den nye læreruddannelse vælger 60 procent af seminariets studerende to store linjefag, og derfor kan de ikke vælge materiel design eller hjemkundskab. Og det gælder mange af de tidligere seminarier.

Tanken er, at de tidligere seminarier skal samarbejde i professionshøjskolerne og eventuelt kun udbyde fagene på et af uddannelsesstederne eller lade underviserne pendle. Men ikke engang på professionshøjskoleplan er der studerende nok til rentable hold.

Svært at dække både sløjd og håndarbejde

Uddannelsens struktur er en forklaring, der går igen. Men særligt for materiel design er også, at faget er slået sammen af sløjd og håndarbejde.

»Det er ikke mærkeligt, at det er vanskeligt at få de studerende til at vælge et fag, som ikke findes i folkeskolen, og som underviserne endnu ikke helt ved hvad skal indholde. Og som vi tidligere har peget på, er det helt umuligt med ét linjefag i materiel design at dække alt det, man skal kunne for at undervise i både sløjd og håndarbejde«, siger Karen Sandager.

Hun har sammen med formanden for sløjdlærerne Leif Rosenbech siddet i en rådgivningsgruppe om faget sidste år. De anbefalede, at sløjd og håndarbejde også slås sammen til ét fag i folkeskolen, håndværk og design, som skulle køre fra 4. til 9. klasse. En sådan ændring ville muligvis få flere studerende til at vælge faget.

De to formænd mener også, at en del af forklaringen på den faldende tilslutning og en overvægt af kvinder i faget skal findes i, at de studerende, der før valgte sløjd og håndarbejde, var forskellige typer.

»Man kan forestille sig, at nogle gerne vil undervise i håndarbejde, men ikke i sløjd, og modsat. Og min fornemmelse er også, at en del mænd kan være interesserede i sløjd, men ikke i håndarbejde«, fortæller Leif Rosenbech.

Der er lige nu håndarbejds- og hjemkundskabslærere nok i folkeskolen, men på sløjdsiden vurderer Leif Rosenbech, at der måske allerede er en mangel.

»Det er en katastrofe for fagområdet, hvis de store underviserkapaciteter på området forsvinder, fordi der ikke er studerende lige nu. Så går fagene en pauver skæbne i møde« Formand for håndarbejdslærerforeningen Karen Sandager