Kronik

Læreruddannelse skal repareres igen-igen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ingen anden uddannelse har inden for så kort tid været igennem så mange revisioner som læreruddannelsen. I 1991, 1997, 2006 og 2013 har småjusteringer været kuren. Hvorfor virkede de ikke? Hvad kan der gøres?

Nu lægges der igen op til småjusteringer, men læreruddannelsen bliver ikke bedre af det. Tværtimod ser det ud til, at problemerne over årene er blevet mere massive. Søgningen er faldet, respekten for lærerarbejdet er for nedadgående, og frafaldet er iøjnefaldende.

Den seneste revision var en opsplitning i et utal af usammenhængende moduler og kompetencer. Modulopdeling er ikke svaret på helhed. Tværtimod. At man igen vil revidere, er en tilståelsessag. Problemet er, at de studerende ikke lærer det grundlæggende håndværk godt nok. Håndværk er at kunne planlægge, udføre, evaluere og udvikle undervisning. At udøve fagligt overskud i fagene, der åbner porte for forundring hos eleverne. At kunne koble sig kommunikativt på elevers perspektiver og invitere dem ind i et tilhørs- og læringsfællesskab, hvor de oplever sig som værdifulde deltagere, og at kunne lede samarbejde om elevers læring og dannelse.

Læreruddannelsesskolen skal have mindst 600 skoleelever. Alle lærere skal være læreruddannede med overbygning af master eller kandidat inden for didaktiske relevante fagområder. Lærerstaben underviser de 600 elever og de 60 lærerstuderende, som er i flow gennem skolen i deres uddannelse. Skole- og uddannelsesledelsen skal være udviklings- og forskningskompetente inden for skoleudvikling.

To år skal bruges til faglig fordybelse, som har relevans for folkeskolen. Disse forløb skal godkendes af den studerendes superviser og uddannelsesledelsen og vil kunne gennemføres mange steder i uddannelsessystemet. Niveauet skal være godkendt. Udbytte skal dokumenteres og eksamineres.

Under de faglige fordybelsesperioder kan den studerende fortsat have opgaver på skolen eller være helt frigjort. Der skal udformes rammestudieordninger med minimumskrav til fagkundskab i relevante og relativt brede faglige felter, så lærerkandidaterne vil kunne indgå fleksibelt i folkeskolernes arbejdsfordeling.

Den praktiske eksamination skal foregå på læreruddannelsesskolen, og den varetages af den faste underviserstab. Eksaminer i praktisk håndværkskompetence skal afvikles i praksis med efterfølgende eksamination af begrundelser, analyser og didaktiske refleksioner.

Hvert år dimitteres 15 lærere, og der optages 15 studerende. Læreruddannelsesskolens faste personale skal aflønnes efter de nuværende normer for professions- højskolerne.

Det er vores opfattelse, at denne omkalfatring af uddannelsen er gennemførlig, men ikke uden udfordringer.

Fordelene er imidlertid så mangfoldige, at det er værd at arbejde mod realisering.

Fuldt udbygget vil der skulle oprettes omkring 70 læreruddannelsesskoler fordelt over landet. Næsten en til hver kommune. Et godt bidrag til decentralisering.

Læreruddannelsesskolerne vil meget let kunne blive rollemodeller for udvikling og profession. Det vil højne respekten for lærerarbejdet.

Vi tror, at modstanden mod den revision, vi foreslår, vil være stor. Man kan mildne luften for det ved at supplere en midlertidig revision af den nuværende læreruddannelse med åbning for forsøg med læreruddannelsesskoler i kommuner, som er interesserede. Disse kunne løbende forskningsevalueres og danne et stærkt udgangspunkt for en endelig revision. Spæde ikkeevaluerede forsøg er påbegyndt i Esbjerg.

Perspektiver

Den lærerstuderende er fra dag ét deltager i skolens liv. Derfor intet praksischok ved overgang til fast ansættelse. Uddannelsen tager udgangspunkt i håndværket, og læringen er induktiv mesterlæringspræget.

Professionsidentiteten udvikles sammen med det tilhørende fagsprog, som benyttes under faglig sparring og i en kultur af refleksion over praksis. De studerende øver de håndværksmæssige færdigheder i rammer, som er indrettet til at understøtte til den kvalificerede selvhjælp. De studerende oparbejder gradvist det nødvendige repertoire af kompetencer.

De studerende deltager i praksisforskning, i den induktive skolepraksis, hvor man oparbejder sammenhængs- og teoretiske forståelser.

Den læreruddannede skal naturligvis sikres ret til en relevant efteruddannelse. Derfor skal enhver ny lærer sikres ret til inden for en tiårig periode at få yderligere to uddannelsesår. Indhold her skal afstemmes med ledelsen på den skole, man bliver ansat på.

Se mere om tankerne bag en ny læreruddannelse i bogen: "Professionernes fundament", M. Hermansen (redaktør), Dafolo 2019.

Powered by Labrador CMS