Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Politiken bringer den 16. marts 2012 et indlæg af uddannelsesminister Morten Østergaard (Radikale) under overskriften »Fra forskning til fordybelse«. Som underviser og forsker i sprogfag fokuserer jeg på sætningen »På et globaliseret og konkurrenceudsat marked er eksempelvis sprog og interkulturel forståelse hård valuta«. Enig, men hvordan ser virkeligheden ud? Politiken bringer 13. marts en hel side om fransk i læreruddannelsen. Under 0,5 procent af årgang 2009 har valgt fransk som linjefag, som kun oprettes på Zahle. Samtidig er der stor efterspørgsel efter linjefagsuddannede i grundskolen. Forklaring søges …
I regeringsgrundlaget 3. oktober 2011 fremhæves blandt andet: »Styrke elevernes muligheder i en globaliseret verden, for eksempel gennem udvidelse af sprogundervisningen, så der tilbydes undervisning i op til tre fremmedsprog«. Denne passus hænger fint sammen med opfattelsen af sprog som hård valuta.
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini udtaler, at udgifter til engelsk i 1. klasse og tysk/fransk fra 5. klassetrin afhænger af den model, der forhandles på plads med kommunerne. Der nævnes millionbeløb. Det er således diskussionen om tidlig sprogstart, der er i spil på samfundspolitisk plan. Forskning viser, at jo tidligere elever tilegner sig det første fremmedsprog, jo bedre mulighed har de for at tilegne sig endnu flere fremmedsprog i grundskolen.
Europarådsrapporten »Addressing 'the age factor': some implications for languages policy« fra 2002 understreger, at god sprogtilegnelse forudsætter megen tid og intensiv undervisning. Alder er ikke alene et centralt element i sprogtilegnelsen. Fokuserer vi på det fonologiske, overhaler den, der har begyndt sprogtilegnelsen som fem-seksårig, de andre. Man bliver således bedre til udtale, jo tidligere man begynder sprogtilegnelsen.
Også resurser og rammefaktorer, der omgiver sprogfagene, er væsentlige. Her tænkes blandt andet på lærernes didaktiske, sproglige og kulturelle kompetencer, undervisningsmaterialer, undervisningslokalernes størrelse og indretning samt elevantal.
Uni-C Statistik og Analyse, 17. februar 2012, præsenterer tabeller med karaktergennemsnit for fag i grundskolen. Heraf fremgår, at 9.-klasse-elever scorer samme gennemsnit i mundtlig dansk og engelsk. Man kan ikke heraf konkludere, at et længere læringsforløb i engelsk vil gavne karakterscoren. Anderledes ser det ud for mundtlig tysk og fransk, hvor elever scorer markant lavere i folkeskolen end i frie grundskoler og privatskoler.
Når uddannelsesministeren understreger sprog som hård valuta, viser fakta i dette indlæg, at der kræves lange læringsforløb og god undervisning for at gøre sprogfag til hård kompetence. Forskning viser, at interkulturel forståelse ikke er et automatisk biprodukt af undervisning i sprogfagene. Det stiller krav om sproglige og kulturelle spidskompetencer hos lærerne. Det er tankevækkende, at behersker man dansk, kan man kommunikere med fem millioner mennesker. Behersker man fremmedsprog, kan man kommunikere med hele kloden! Hvad venter vi på?
