Pjece om graviditet og arbejde

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

At blive gravid opleves af de fleste kvinder som noget godt og livsbekræftende. Men der opstår også tit en del spørgsmål, som vækker uro og bekymring, for eksempel om graviditet og arbejdsmiljø.

Arbejdsmiljørådets Service Center har nu udgivet pjecen 'Graviditet og arbejde. 21 spørgsmål og svar', hvor gravide kan få svar på deres spørgsmål om graviditet og arbejdsmiljø. Pjecen er skrevet af overlæge Søren Dahl, Arbejdsmedicinsk Klinik i Sønderjyllands Amt, og læge Jan Schmidt, BST Syd (Bedriftssundhedstjenesten). Se mere på www.asc.amr.dk