Lærerne på Grønløkkeskolen har længe haft en snak på lærerværelset om, hvorvidt skolen har den rigtige struktur. Skolen har i mange år kørt med to lodrette spor, men nogle lærere efterlyser en vandret struktur med skarpere skillelinjer mellem indskoling, mellemtrin og udskoling.

De små elever har brug for at kunne holde pause oftere end de store, lyder et af argumenterne, og så vil det være lettere at mødes til fælles forberedelse, hvis man primært underviser små eller store elever.

Det letteste ville være at løfte snakken ind i pædagogisk råd og stemme om strukturen dér. Men så er der stor risiko for, at lærerne bliver splittet på spørgsmålet, med de efterdønninger det nu vil give, mener skoleleder Bjørn Axelsen-Beck fra Grønløkkeskolen, der ligger i Tranbjerg syd for Århus.

'Den ene fløj vinder måske med to stemmer. Men resten af lærerne bliver sure og vil ikke føle ejerskab til beslutningen', siger han.

I stedet har ledelse og lærere valgt at diskutere værdierne i de to modeller over et stykke tid uden at træffe en beslutning. Rent praktisk sker det ved, at en lærer fungerer som værdikonsulent, der dels gør dilemmaerne synlige, dels rejser de spørgsmål, som bringer diskussionen videre. Det øger chancen betydeligt for, at lærerne kommer til at snakke sammen i stedet for at bekæmpe hinanden med standpunkter.

'Hvis først det ender i en stillingskrig, er det svært for den enkelte at flytte sig. Nu løfter vi diskussionen ved at overveje, om værdierne i den lodrette model er så gode, at vi vil holde fast i den, på trods af at det giver os nogle praktiske problemer', siger Bjørn Axelsen-Beck.

Når beslutningen engang skal træffes, vil det være synligt for alle, at den bliver taget på baggrund af et dilemma. Derfor kan de lærere, der ikke er enige i beslutningen, godt leve med den, mener viceskoleinspektør Anders Stilling.

'Den kommende beslutning skyldes ikke, at nogle af kollegerne er dumme, fordi de mener noget andet end én selv. Den skal bygge på det, der er mest værdifuldt for eleverne', siger han.

Samtidig gør debatten det lettere for ledelsen at holde lærerne fast på deres synspunkter. For eksempel kan en lærer dårligt tillade sig at blive sur over, at han ikke får opfyldt sit ønske om at få placeret alle sine matematiktimer enkeltvis, når han selv har været med til at snakke sig frem til, at skoledagen skal skrues sammen af dobbeltlektioner.

Lærere forandrer sig

Grønløkkeskolen er den ene af de to skoler, der har deltaget i DLF's udviklingsprojekt om værdibaseret ledelse. I forvejen har skolen i mange år arbejdet med en flad struktur med mange forskellige lærere i diverse udvalg. Derfor regnede Bjørn Axelsen-Beck med, at værdibaseringen ville være en indarbejdet metode i løbet af halvandet år. I dag erkender han, at det vil tage seks-syv år.

'Som skoleledere kommer vi ofte på kursus i et emne et år forud for lærerne. Derfor har vi en tendens til at sige, at vi begynder med forandringerne på mandag, men det er ikke nok, at skolelederen ved besked. Lærerne har brug for at øve sig i små enheder, så de også får den viden, vi har', siger Bjørn Axelsen-Beck.

Værdibasering er ikke kun en dybere måde at diskutere på. Målet er at forandre lærerne, så de tager flere initiativer på egen hånd til gavn for skolen.

'Det er så småt begyndt at ske, men jo flere der har et indgående kendskab til teknikkerne med blandt andet at lytte aktivt, stille uddybende spørgsmål og komme med oplæg, der kan bringe diskussionen videre, desto hurtigere kan vi udvikle metoden på skolen. Derfor har vi uddannet fire lærere og tre pædagoger fra skolefritidsordningen til at støtte deres kolleger', siger Bjørn Axelsen-Beck, der kalder dem værdikonsulenter.

Børnehaveklasselederne er et eksempel på nogle, der tager flere selvstændige initiativer end tidligere. De arbejder hele tiden på at styrke samarbejdet med børnehaverne. Det ville de ikke have gjort, hvis de skulle omkring pædagogisk råd for at spørge om lov, hver gang de har en ide, vurderer Bjørn Axelsen-Beck.

Han og viceskoleinspektør Anders Stilling vil hellere have, at en lærer siger: 'Jeg har besluttet' frem for 'må jeg?'. Det kan handle om alt fra at belønne nogle elever med en kasse sodavand over en anden måde at køre forældremøder på til IT-vejlederen, der køber 25 computere, selv om aftalen lød på 15. Men han fik et godt tilbud.

'Den slags selvstændige handlinger viser, at lærerne har en holdning til deres arbejde, og indtil nu har vi ikke været ude for, at nogen misbruger friheden. Lærerne ved godt, at hver gang de selv bruger penge, går det fra noget andet', siger Anders Stilling.

Trods ansvarligheden skal ledelsen være parat til at stille kritiske spørgsmål til en lærers valg. Samtidig skal ledelsen sikre, at lærerne ikke udvikler skolen i vidt forskellige retninger.

'Vi skal have nogle tråde at styre efter, og vi skal skabe overblik, så lærerne ved, hvad der foregår på skolen. Det er vi ikke gode nok til endnu. For eksempel blev mange overraskede over alt det, deres kolleger har gang i, da jeg på et tidspunkt udarbejdede en liste med udviklingsprojekter i klasserne', siger Bjørn Axelsen-Beck.

Motivation er værdifuldt

I indskolingen er lærerne begyndt at anvende teknikkerne fra værdibaseringen, når de skal formulere fælles værdier for børnene sammen med forældrene. I en børnehaveklasse er de for eksempel blevet enige om, at motivation er værdifuldt. Det betyder blandt andet, at de voksne skal rose børnene og lytte til dem med interesse. Det skal både lærere og forældre arbejde på.

'Det giver nogle spændende perspektiver, at lærerne går videre med værdibasering sammen med forældrene. Det er en klar styrke for skole-hjem-samarbejdet', siger Bjørn Axelsen-Beck.

Selv om nogle få lærere på skolen er skeptiske over for værdibaseringen, hører tillidsrepræsentant Steen Jørgensen tit sine kolleger indlede sætninger med ordene 'Det er værdifuldt, at. . .'.

'Vi har fået en større arbejdsglæde, fordi vi i højere grad ser muligheder frem for begræsninger. Det giver os styrke til at modstå de mange angreb på folkeskolen, fordi vi ved, at de ikke passer', siger han.

Personligt nyder Steen Jørgensen godt af, at indflydelsen bliver spredt på så mange som muligt. Det giver ham et stærkt bagland.

'Jeg skal ikke være et filter, der løber mellem ledelsen og lærerne. Det kunne jeg tydeligt mærke, da vi skulle forhandle overenskomsten på plads. Vi er ellers i et klart nej-land, men jeg havde opbakning til at sætte mig ned sammen med viceskoleinspektøren og strikke nogle aftaler sammen', siger Steen Jørgensen.

Værdibaseringen afspejler sig også på en anden måde, har han noteret sig.

'Når vi har valg til de forskellige udvalg på skolen, vil lærerne vide, hvad kandidaterne står for. De vil ikke bare vælge dem, fordi kandidaterne gerne vil', siger han.

I løbet af foråret udgiver DLF et hæfte om værdibaseret ledelse. Hæftet udkommer i 'Kvalitet i Dialog'-serien og bygger på erfaringerne fra Grønløkkeskolen og Tølløse Centralskole og bliver sendt til alle medlemmer af fraktion 3

Henrik Stanek er freelancejournalist

Selvledelse

Ordene værdibaseret ledelse lyder umiddelbart som noget, der udelukkende angår ledelsen. Men det er et forkert signal at sende til lærerne.

Det er skolelederne Bjørn Axelsen-Beck fra Grønløkkeskolen syd for Århus og Marianne Jeppesen fra Tølløse Centralskole på Vestsjælland enige om. De to skoler deltog i DLF's udviklingsprojekt om værdibaseret ledelse, men til hverdag sætter de ikke ordene sammen på den måde.

'Værdibaseret ledelse lyder som et værktøj, vi skoleledere kan bruge til at styre tropperne med, så de løber lidt hurtigere. Det er ikke tilfældet. Tværtimod handler det om at få lærerne til at udøve selvledelse', siger Bjørn Axelsen-Beck.

På begge skoler udelukker de derfor ordet ledelse og nøjes med at sige henholdsvis værdibasering og værdiproces. Det er proceskonsulent Jesper Hartvig godt tilfreds med.

'Et begreb skal bruges til at begribe med, så hvis det ikke fungerer, må man lave det om', siger Jesper Hartvig, der var konsulent på DLF's udviklingsprojekt.