Magtfuld formand

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Danmarks Lærerforenings formand Anni Herfort er med på Børsens Nyhedsmagasins liste over Danmarks mest magtfulde personer. Anni Herfort ligge på 127.-pladsen, hvilket betyder, at hun er mere magtfuld end Connie Kruckow, som er formand for Dansk Sygeplejeråd, og Bente Sorgenfrey, formand for pædagogernes fagforbund, BUPL, som ligger på henholdsvis 132.- og 134.-pladsen. Listen er udarbejdet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt 60 folketingspolitikere, økonomer, private og offentlige ledere, samfundsdebattører og journalister, som har skullet give kandidaterne karakterer fra et til syv (med syv som det højeste) i 'magt i kraft af deres stilling', 'troværdighed', 'synlighed' og 'gennemslagskraft'. Anni Herfort har i gennemsnit scoret 2,85 point. Øverst på listen ligger ifølge Børsens Nyhedsmagasin udenrigsminister Mogens Lykketoft.