Eenhver lærer kender problemet: Skolens computere fungerer ikke, når de skal bruges.

Hvor megen tid der spildes, og hvor megen frustration der skabes på den konto, er der vist ingen, som har prøvet at gøre op. Men det er ikke småting.

Undgå problemet kan man ikke - slet ikke i en skole, hvor en 'personlig computer' ikke er det fjerneste personlig, men deles af mange elever og lærere. Man kan imidlertid minimere spildtiden og dermed frustrationerne.

Fælles for sådanne tiltag er 'mekanismer', som gør det muligt at indlæse en frisk opsætning af computerens programmer hurtigst muligt.

Den tid er for længst forbi, hvor en skoles IT-tilsynsførende brugte tid på at finde opsætningsfejl og derpå rette dem. Det er nemlig også spild af tid, medmindre man med et øjekast har spottet problemet. Der kan let gå timer i forsøget på at finde fejl, uden at man finder dem - og derfor alligevel ender med at gøre det, man skulle have gjort med det samme: Indlæse en frisk opsætning.

Der findes flere 'mekanismer' hertil. Det kan gøres over netværket eller fra en cd-rom, men tid tager det - og især ventetid for de, der skulle bruge computeren, fordi der ikke altid er en ved hånden, som kan fortage operationen.

I Ballerup ville vi derfor i størst muligt omfang også undgå indlæsning af friske opsætninger, og så var det, at vores IT-teknikere begyndte at interessere sig for Reborn-kortet og dets artsfæller.

For et år siden var afprøvningen kommet så vidt, at vi turde prøve Reborn-kortet på en hel skole. Det virkede, som vi håbede, og nu er mere end halvdelen af skolernes computere forsynet med Reborn-kort.

Hvad gør det kort da? Det bevirker, at computeren glemmer alle 'ændringer', når man slukker den. Når næste bruger tænder, får hun derfor en frisk opsætning - computeren er 'genfødt'.

En 'syg' computer bliver ikke rask af at få kortet installeret. Computeren skal være i orden, når kortet sættes i - og kortet forhindrer hverken tyggegummi i et diskettedrev eller blå skærm. Det fylder heller ikke papir i en printer.

Brian kan stadig lægge bare damer på skrivebordet, selv om han ikke må, eller slette en programfil i ny og næ, men når han slukker, glemmer computeren det hele, og når Nana tænder, er alt, som det skal være.

Kortet har også pædagogiske virkninger. Nu kan elever og lærere nemlig lave de opsætninger, der passer dem, uden at næste bruger skal være besværet heraf. De kan installere og afinstallere programmer, ja, de kan gøre alle de ting, man ellers ikke må. Hverken på skolens computere eller hjemme på mors. Hvad med at formatere harddisken?

Det er klart, at man heller ikke længere kan gemme opgaver på harddisken, men indtil nu er vores erfaring, at de allerfleste 'skoleopgaver' kan være på en diskette. Ja, der kan faktisk være mange.

Vi har dog alligevel sat filservere op på skolerne, hvor elever og lærere kan gemme opgaver, uanset hvor lidt eller meget de fylder.

Det virkelig chokerende er, at alle 'undervisningsmaskinerne' sidder i et 'peer-to-peer'-net.

Vi ville nemlig også gerne undgå NT eller dets konkurrenter, da vi ikke kunne indse nytten af dem i en skole. Tværtimod kunne vi læse og høre - i konferencer på SkoleKom og ved snak med kollegaer - at NT blot ville udgøre en teknisk komplikation, som ville kræve endnu flere tilsynsressourcer.

NT er nødvendigt i en virksomhed, hvor man bestræber sig på, at fru Andersen med ét login får adgang til, hvad hun skal have adgang til, uanset hvor den computer, der udfører operationen, står. Når hun skal gemme en fil, klikker hun på gem-ikonen og skal ikke spekulere på, hvor filen bliver af. Det har IT-folkene alt sammen sat op. Det er ikke sådan, at fru Andersen ikke skal tænke selv, hun skal bare ikke tænke på IT. Hun skal tænke på sit arbejde. Derfor er netværket på hendes arbejdsplads transparent - hun skal nemlig helst ikke få øje på det!

I en skole er situationen næsten modsat. Her skal Brian nemlig ikke bare passe sit arbejde, han skal lære noget. Ikke bare om matematik, som han har lige i øjeblikket, men også om edb, som han også har lige i øjeblikket, selv om det ikke står på hans skema. Edb er nemlig integreret. Det betyder, at Brian skal lære om edb i alle de andre fag.

Derfor er det en pædagogisk fordel, at lokalnettet på Brians skole ikke er transparent. Han skal nemlig kunne få øje på det. Han skal standses for at træffe valg for eksempel om, hvor en fil skal gemmes. Men han skal også være bevidst om, at han 'skifter' computer, når han går på SkoleKom - derfor skal han standses for at logge sig på.

Al den slags ville NT-folk normalt lægge i brugerens netværkslogin, så man ikke skulle tænke mere - på det.

Jeg ved godt, at der er masser af skoler med NT, hvor man ikke har lagt den slags ind i netværkslogin'et. Ja, ofte har alle eleverne - eller store grupper - samme login: Elev, Elev.

Men hvad skal man med NT - når man så åbenbart ikke har brug for den sikkerhed og de automatiseringsmuligheder, det tilbyder?

En nøjere beskrivelse af Netkoncept Ballerup kan hentes på http://www.projektsamvirket.dk under Download.-