Sort humor, stor tilpasningsevne og gode kolleger får det hele til at løbe rundt på Allindelille Skole.

'Vi arbejder meget i team og med fælles forberedelse, derfor er pladsmanglen et virkelig stort problem, men det er ikke, fordi vi sådan går og brokker os. Vi klarer det med humor', fortæller Iben Larsen, der er lærer og sikkerhedsrepræsentant.

Hjerterum er der tilsyneladende nok af på skolen, men det kniber kraftigt med pladsen.

Tillidsrepræsentant Lykke Kronborg fortæller, at hun flere gange har søgt efter et ledigt lokale, når hun pludselig stod med én, der akut havde brug for en samtale med hende.

'Jeg måtte tage en vigtig samtale med en kollega i sløjdlokalet en dag, og når der kommer forældre med et problem, må vi rende rundt for at finde et tomt lokale, hvor vi ikke bliver forstyrret', siger Lykke Kronborg.

Skoleleder Alfred Heebøll understreger, at man gerne vil have fælles arbejdsrum for lærere og pædagoger, hvis det betyder bedre forhold for begge parter.

I skolefritidsordningen er arbejdsforholdene lige så trange og utidssvarende som på skolen. Et lille smalt kontor i fritidsordningen er både arbejdsplads, pauserum for ikke-rygere og gennemgangslokale til legepladsen. Ligesom det også er dér, samtaler med forældre finder sted.

Den tidligere lærerbolig til Allindelille Skole bruges i dag til mediatek, specialundervisning, skolefritidsordning og et klasserum. Her er der mere lys og luft end i skolens hovedbygning og i træbarakken.

Mangel på depotplads

Depotrummet til billedkunst har holdt flyttedag mange gange. Lige nu befinder det sig i et skunkrum sammen med el-målerne under taget. Mange steder på skolen er der depotplads på stigereoler langs væggene i klasselokalerne.

'Arbejdstilsynet sagde, at der generelt foregik for meget i rummene på skolen', siger Iben Larsen.

Både skoleledelsen, sikkerhedsrepræsentanten og tillidsrepræsentanten er kede af det ramponerede udseende, skolen har mange steder. Der mangler i høj grad penge til maling.

'Børnehaven får rimelige forhold, når udbygningen er færdig til efteråret', fortæller skoleleder Alfred Heebøll.

'Men skolen og skolefritidsordningen kniber det gevaldigt med'.

Kommunens plan

Hovedstyrelsesmedlem Henrik Billehøj fra DLF kender mange skoler på Sjælland. Han mener ikke, Allindelille Skole er atypisk for området.

'Det er trist, men standarden på Allindelille Skole er desværre ikke dårligere end på mange andre sjællandske skoler', siger han.

Afdelingsleder i Børne- og Kulturforvaltningen, Poul Borglykke, fortæller, at forholdene ganske rigtigt er trange på Allindelille Skole.

'Derfor har man også for flere år siden foreslået at flytte et par årgange til en større skole. Det ville skabe mere luft. Men det ønskede hverken lærerne eller forældrene'.

Han fortæller, at kommunen har udarbejdet en stor udbygningsplan, som man forsøger at gå frem efter. Der er omkring 50 punkter på listen, og man er nået til punkt otte. Efter planen er udbygningen af børnehaven på Allindelille Skole dog rykket lidt frem på grund af den store søgning dertil.

Hvert år afsætter man et rammebeløb til udbygningsplanen. Det sker i forbindelse med budgetforliget, og man kan ikke på forhånd sige noget om, hvor mange penge der afsættes til dette formål.

'Der er høj grad af selvforvaltning på skolerne. De kan for eksempel beslutte at bruge penge fra den indvendige vedligeholdelseskonto til noget andet, hvis de har lyst, på en skole. De kan også vælge eventuelt at spare en halv lærerstilling og bruge de penge på noget andet. For eksempel er der en klasse på ni elever og en på 14 elever på Allindelille Skole. Der kunne de vælge at spare', siger Poul Borglykke.

Vi har forsømt skolerne

Formand for Børne- og Kulturudvalget i Ringsted, Tulle Olsen fra listen Land og By, siger, at hendes ambitioner bestemt er større for både Allindelille Skole og andre i kommunen vedrørende den standard, de nu har.

'Vi ved godt, vi har forsømt skolerne. Vi har prioriteret mennesker frem for bygninger. Det har handlet om at få bragt ventelisterne for ældre og børn ned. Men allerede for flere år siden sagde nogle af os, at den dårlige bygningsvedligeholdelse kommer tilbage til os og rammer som en boomerang', siger Tulle Olsen.

Hun mener, at Allindelille Skole har elendige forhold nogle steder og gode forhold andre steder.

Tulle Olsen fremhæver kommunens handlingsplan, som de har fået udarbejdet af et arkitektfirma.

'De har analyseret skolerne. De har set dels på klimaskærmen, dels på, hvordan bygningen lever op til skoleloven. Vi har brugt en halv million kroner på den udbygningsplan, og nu går vi stille og roligt frem efter den. Det ved skolerne også. Vi har fortalt dem, at vi godt ved, at vi har forsømt dem, men med handlingsplanen synes vi, at vi har handlet professionelt', siger Tulle Olsen.

hela

Kampagne om psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynet er gået i gang med en kampagne for at undersøge lærernes psykiske arbejdsmiljø. Frem til sommerferien vil Arbejdstilsynet på landsplan besøge 200 skoler.

Budget for vedligeholdelse

Allindelille Skole har årligt 106.000 kroner til vedligeholdelse. Heraf er de 64.000 kroner til udvendig brug, og pengene må kun anvendes til det formål. 42.000 kroner er til indvendig vedligeholdelse. Disse penge må godt bruges til andet på skolen, hvis man mener, der er andre behov. På Allindelille Skole bruges pengene til indvendig vedligeholdelse.

Skolen er på cirka 1.400 kvadratmeter, så det årlige vedligeholdelsesbeløb svarer til omkring 76 kroner per kvadratmeter.

Eksperter på bygge- og vedligeholdelsesområdet skønner, at en godt vedligeholdt skole har brug for 100 kroner per kvadratmeter årligt til vedligeholdelse, en skole i mellemstand har behov for 150 kroner per kvadratmeter, og en skole i dårlig stand har brug for 210 kroner per kvadratmeter. Disse beløb indeholder alt - for eksempel også hvis der sprænger et kloakrør på skolens grund.