Er undervisningens kvalitet 50 procent bedre i Rødovre, end den er i Holstebro? Og kan Rødovre Kommune roligt skære i skolebudgettet, fordi byens elever sidste år kostede 46.174 kroner per styk, mens Holstebro kun brugte 29.429 kroner på hver elev? (Landsgennemsnittet var i 1994 på 37.780 kroner).

Det skal konsulenter fra Kommunernes Landsforening, KL, i gang med at se på. Men det er lidt uklart, hvem der har sat gang i undersøgelsen.

Et såkaldt Benchmarking-projekt skal belyse, hvorfor driftsudgifterne per elev er mere end 50 procent højere i Rødovre end i Holstebro, og hvis det bliver en succes, vil det kunne bruges i den politiske prioritering af folkeskolens udgifter.

- På en vis måde kan man godt sige det sådan, siger Jens Birch Jensen, der er chef for Kommunernes Landsforenings kontor for kultur og skole.

- Men i første omgang gælder det om at få belyst, hvad man får mere af i Rødovre end i Holstebro. Det er en udbredt forestilling, at man får mere kvalitet, jo flere penge man bruger, men der er ingen, der ved, om det faktisk forholder sig sådan. Jeg vil derfor hellere sige, at målet er at finde ud af, hvordan man bruger pengene bedst.

Opstiller en målestok

Benchmarking er et udtryk, der er hentet fra USAs erhvervsliv, og det betyder direkte oversat at sætte en målestok. Chefen for KL's konsulentvirksomhed for økonomi og ledelse, Kim Herlev Jørgensen, har udarbejdet et ti siders oplæg, der danner grundlaget.

Her står benchmarking for fire ting:

- En model for organisatorisk læring, hvor den enkelte kommune og skole systematisk udnytter de informationer, den kan få fra anden sammenlignelig kommunal virksomhed til at forbedre egen arbejdstilrettelæggelse og service.

- Et ledelsesværktøj, hvor ledelse og medarbejdere på skolen udnytter eksterne benchmarking-informationer til at identificere kvalitets- eller ressourcetab i forhold til den nuværende og den fremtidige udvikling.

- Et inspirationsværktøj, hvor ledel-se og medarbejdere anvender benchmarking-information til at fremprovokere forbedringer i egen skole og kommune.

- En målstyringsmetode, hvor benchmarking-data anvendes til at sætte mål for forbedringer på den enkelte skole og i den enkelte kommune.

Det er svært at gøre indholdet mere konkret, fordi projektet ikke er kommet i gang endnu, mener Kim Herlev Jørgensen. Han vil helst ikke uddybe papiret på nuværende tidspunkt, men ønsker at slå fast, at det ikke må betragtes som et KL-initiativ, selvom det er KL's konsulenter, der har udarbejdet det.

Hvem initiativet skal tilskrives er ikke helt klart, men de to kommuners borgmestre er begge medlemmer af KL's skoleudvalg. Kim Herlev Jørgensen oplyser dog, at projektet i første omgang blev drøftet igennem af ham og kommunaldirektørerne i Rødovre og Holstebro.

Lærerkredsene er positive

En skole i hver af de to kommuner skal være med. I Rødovre bliver det Valhøj Skole, mens der endnu ikke er truffet nogen beslutning i Holstebro. Det er planen, at konsulenterne fra KL, der skal gennemføre det, vil indkalde repræsentanter for skolerne og kommunerne til et fælles møde, hvor man skal finde frem til, hvad projektet præcist skal indholde. Indtil nu er der kun opstillet en såkaldt bruttoliste over, hvad man kan undersøge, og den er meget omfattende.

Et af punkterne på listen er nøgletallene per elev. Det er netop dem, som man skal om bag ved, mener formanden for skole- og fritidsudvalget i Rødovre Kommune, Alex Nielsen (S).

- Det er irriterende, at vi altid bliver bedømt på nøgletallene, for de siger i virkeligheden ikke ret meget. Jeg håber derfor, at man kan give en forklaring på forskellene mellem udgifterne til folkeskolerne hos os og i Holstebro. Men jeg kan godt tvivle på, at vi kommer så langt.

Børge Pedersen, der er medlem af bestyrelsen for Rødovre Lærerforening, deler udvalgsformandens ønske om at komme bag om tallene. Kredsen har besluttet at sige ja til at deltage, og Børge Pedersen har fået til opgave at holde kontakt til Holstebroegnens Lærerkreds.

- Der er ikke panik hos os. Rødovre Skolevæsen er blandt de dyreste i landet, og det vil vi gerne have en forklaring på. Det er rimeligt at lave en analyse af forskellene, hvis den bliver reel. Vi savner en politisk udmelding, der slår fast, at det er godt, at vi bruger mange penge på folkeskolen i Rødovre. De rigtige oplysninger kan måske få nogle til at holde op med at tro, at vi er for dyre, siger han.

I Holstebroegnens Lærerkreds er holdningen, at man intet har at tabe ved at gå med.

- Det er ikke alt, der kan måles og vejes, og man skal passe på altid at binde kvalitet op påøkonomi, men Holstebro Kommune ligger helt i bund med udgifterne til folkeskolen, og det påvirker vores pædagogiske muligheder. I kredsstyrelsen håber vi desuden på, at vi kan være med til at påvirke debatten om kvalitet i folkeskolen ved at gå med, siger Lars Korsholm fra kredsens pædagogiske udvalg.

Projektet koster 557.000 kroner og bliver finansieret af de to kommuner og Momsfondet. Der mangler fortsat at blive fundet 57.000 kroner. Indsamling af data skulle foregå her i februar og marts, og det hele ligge færdig i maj og juni, men forberedelsen er blevet forsinket, så det vil tidligst kunne afsluttes i løbet af efteråret.

Jan Kaare er freelancejournalist.