Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Lærerne siger stadig klart nej til enhver form for individuel løndannelse. Derfor er man ikke vild med den decentrale løn i den nuværende form.
- Men hvis der kan blive forskellige former for decentral løn, der tager udgangspunkt i de forskellige kulturer inden for den offentlige sektor, så burde vi overveje en mere offensiv strategi, mener Anders Bondo Christensen, medlem af hovedstyrelsen og formand for Sønderborg og Omegns Lærerkreds.
Og kalder man den decentrale løn for decentrale overenskomstmidler i stedet og bruger den i en personalepolitisk sammenhæng, så kan det godt accepteres, siger Anders Bondo Christensen.
Slaget skal slås ved OK-97, og vi skal vise, at der er overensstemmelse mellem det, vi siger, og det, vi gør, var der andre, der mente, da hovedstyrelsesmedlemmer og lokalkredspolitikere havde sat hinanden stævne på Gammel Avernæs for at komme med de første forslag til temaerne for OK-97.
Begrundelse er, at den decentrale løn hænger sammen med arbejdet i lønformudvalget, hvor arbejdsgiverne gerne ser, at de får mulighed for en større individuel løndannelse.
Derfor skal vi passe på med den decentrale løn, mente flere, mens andre sagde, at det må være et konflikttema, hvis ikke den bliver afskaffet.
Flyt den decentrale løn over i puljen med specielle krav, lød et tredje forslag. I den pulje ligger de midler, som de forskellige medlemsgrupper i forhandlingsorganisationen KTO, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, selv forhandler.
Og endelig er der den gruppe, der mener, at lærerne skal hente pengene, hvor de er.
- Hvis ikke vi sikrer medlemmerne de penge, der er til rådighed, så skaffer medlemmerne selv den største lønstigning ved at melde sig ud af Danmarks Lærerforening for at spare kontingentet, sagde Torben Møller Pedersen, formand for Sydfyns Lærerkreds.
- Hvad gør vi, hvis medlemmerne vil have fjernet den decentrale løn, og vi ikke kommer igennem med forslaget. En konflikt er ikke en løsning i sig selv, og derfor skal vi lave en dobbeltstrategi, sagde Anni Herfort, formand for Danmarks Lærerforening.
Hun tror, det bliver svært at afskaffe den decentrale løn, fordi langt de fleste organisationer har lagt en strategi for brugen af de lokale lønkroner.
To lønsystemer
- Vi skal sikre, at det er medlemmernes krav, vi fremfører, og derfor skal vi have en grundig debat. Både om de forskellige krav, men også om, hvad vi vil betale for at fåønskerne opfyldt, sagde Stig Andersen, formand for lærerforeningens faglige udvalg.
Han henviste også til de øvrige faglige organisationer i KTO, der forhandler løn- og arbejdsforhold for de kommunalt ansatte, hvor der er forskellige interesser.
- Nogle af LO-grupperne er for højt lønnet, når de sammenligner sig med deres kolleger på det private arbejdsmarked. Derfor er de grupper ikke så interesserede i generelle lønstigninger, men vil hellere have mere i form af decentral løn, forklarede Stig Andersen.
Og akademikerne har nemt ved at hive lønforbedringer hjem via den decentrale løn, hvilket lader lærerne tilbage i en midtergruppe.
- For når pædagogerne og sygeplejerskerne sammenligner sig selv med os lønmæssigt, så er de bagud. Det må vi også tage med i betragtning, sagde Stig Andersen.
Den decentrale løn fyldte meget på konferencen, der var en forløber for det kredsformandsmøde, der i april mere konkret vil sammensætte lærernes ønsker til den næste overenskomst, inden kongressen i oktober opstiller de endelige krav.
- Lærerforeningen har to grupper af medlemmer: de overenskomstansatte og tjenestemændene. Hvorfor ikke bruge det offensivt frem for at gøre det til et problem. Tjenestemændene kunne få en højere slutløn, og de overenskomstansatte et kortere lønforløb, hvilket betyder bedre pension, foreslog Reinhard Werner, formand for Vestsjællands Lærerkreds.
Forslaget blev modtaget med interesse, selv om flere mente, at anciennitetsforløbet i sig selv har en værdi, og derfor skal lønforløbet ikke gøres kortere.
Brug for sammenhold
Meningerne var mere delte, da reguleringsordningen kom til debat. Nogle mente, den skal sælges nu, hvor man kan få noget for den, fordi de kommunale arbejdsgivere gerne ser den afskaffet, mens andre mere hældte til, at den først skal veksles ved en senere overenskomstforhandling.
Flere centrale akkorder, så der ikke bliver så meget at skændes om på skolerne. Fast Ø-tid per elev, og det samme kunne man gøre til skole-hjemsamarbejdet. Det var nogle af de mere konkrete forslag i forhold til arbejdtidsaftalen, som lærerforeningen ellers skal holde fingrene fra.
Man skal først lade effekten af lokale forsøg og de ændringer, der gælder fra næste skoleår stå deres prøve. Flere så dog gerne, at arbejdstidsaftalen laves grundlæggende om, men hvis det kun kan blive små justeringer, så er der ingen grund til at bruge energi på det, for det orker hverken medlemmer eller kredse, lød meldingen.
Flere begrundede det med, at lærerne ikke skal bruge penge på at forbedre arbejdstidsaftalen. Det er kommunernes ansvar at sikre tilstrækkeligt med ressourcer til folkeskolen, hvilket ikke har noget med lærernes løn at gøre.
F-faktoren skal der heller ikke pilles ved, medmindre den kan gøres bedre, lød det enstemmigt fra salen.
Jørgen Stampe, formand for lærerforeningens pædagogiske udvalg, rejste debatten om lærernes efteruddannelse.
- Vi mener principielt, at det er arbejdsgiverne, der skal betale lærernes efteruddannelse. Men hvad gør vi, når 25 procent ikke har nogen efteruddannelse. Efteruddannelse giver også en form for tryghed i ansættelsen, så skal vi til at opspare ret til efteruddannelse som en del af overenskomsten, spurgte Jørgen Stampe, som ikke fik noget konkret svar på det spørgsmål.
- Vi skal sætte dagsordenen, så vi fortsat er lønførende, sagde Anni Herfort.
- Der er en smertegrænse for, hvor mange centrale beslutninger vi kan træffe, som så måske kun udmøntes lokalt. Derfor er det vigtigt at få medlemmerne inddraget i debatten, fortsatte hun.
Det fik Anders Bondo Christensen til at sige, at man faktisk har travlt med at få skabt en debat.
- Hvis kongressen opstiller krav med 60 procent for og 40 procent imod, så står vi alt for svagt, sagde Anders Bondo Christensen.-