Det glæder skam, at hele verdenspressen

tog opstilling på den tasmanske kaj,

hvor Frederik og muligvis-prinsessen

fik kysset lidt og sagt 'jeg elsker dig'.

For selv de seriøse journalister

og også dem, der sidder i tv,

er rædselsslagne for, at de nu mister

den store nyhed, da det jo kan ske,

at prinsen pluds'lig frier til sin Mary,

thi Frederik er ikke noget drys. Således delta'r alle og enhver i,

hvad der kan tolkes ud af dette kys.

Og pressen den researcher og beretter

om Frederik og Mary Donaldson,

imens eksperterne forsigtigt gætter;

hvornår han spørger om sin Marys hånd,

ja - spalteplads bli'r brugt. Hun er så kær i

sit tøj, sit hår og lærer nu vort sprog.

Well, Frederik - You ought to marry Mary.

Det lader til, at kvinden hun er klog. Et bryllup ville nemlig være lykken

for lærerstanden, kan I tro, I to.

Og ak, Margrethe havde ondt i ryggen,

men den historie var skam også go'.

Tja, lærerne er dybt taknemmelige.

Vi har i øjeblikket fået fred.

En kærlig tanke til de kongelige.

Ja, tænk engang, hvad de har hjulpet med.

Avisers overskrifter nu forgyldes

af royalistisk nyt, og i en tid

er glemt, hvad pressen skriver, der kan skyldes

os lærere og skolen. Kiv og strid

og meninger i store overskrifter

er gemt på side fire, måske fem.

Vi håber sgu, at Frederik han gifter

sig med sin Mary. Tanken er bekvem.

Vi viger pladsen, så de kan få bræget

om bryllupsfest og nyt om brudedress.

Så Frederik - Fald du blot ned på knæet.

Og kære Mary - Sig du bare 'Yes'.

Fru Fischer