Det er navnet på Berlingske Tidendes nye erhvervsavis. Det er klart, at avisen ikke kunne blive ved at kalde sine mange business-sektioner for Erhverv. Tiden kræver lidt mere sus, eller skal vi sige pop? Avisen har længe forsynet sine læsere med en daglig erhvervssektion og flere ugentlige særsektioner, blandt andet Karriere med succesrige klummeskriveres ugentlige peptalks. Den nye satsning markedsføres altså med et engelsk navn, og det er klart, at danske bestyrelsesmedlemmers nye spejderlov, Corporate Governance, et anbefalet regelsæt for god bestyrelsesskik inden for erhvervslivet, må have et passende navn.

Berlingskes nye Business-initiativ udkommer i tillægsvarianterne travel, job, livsstil, karriere og ejendomme. Kunne man ikke finde et mere sexet navn til sidstnævnte tillæg? Erhvervsboblen Lars Kolind ledsager det nye initiativ med nogle ord om behovet for et kvalitetsløft til glæde for erhvervsledere også i den vestlige del af Danmark. Dér kom det igen: Ledere. Erhvervsstoffet fokuserer ikke på erhvervsfolk, men på ledere. Det gælder såvel Berlingskes Nyhedsmagasin (tidligere Børsens Nyhedsmagasin) som denne og andre avisers erhvervsstof.

Tv's nyheder synes også at ville medvirke til at gøre Danmark til en nation af spekulanter, og man sætter nogle af sine bedste journalister til - som mannequiner - at læse aktiekurser op og orientere om erhvervsforhold, de ikke har særligt indblik i. Erhvervsstoffet drejer sig efterhånden mere om økonomi og investering end om arbejdsmarkedsforhold.

Forleden sad jeg i et intercitytog ved siden af en ung erhvervsmand med alle de rigtige signaler: Den dyre habit, mobiltelefonen, computeren på bordet foran - og Børsen inden for rækkevidde. Han læste spredt i avisen - om de store navne, om vindere og tabere, om lykkeriddere og ringvrag. Så vendte han sig mod computeren og slappede af med dvd-film af den voldelige art. Det var umuligt at ignorere det fra pladsen ved siden af. Også dér var der vindere og tabere. Jeg så hans (engelske) stillingsbetegnelse på computeren. Det var ikke nogen topleder, hans daglige verden har ikke været begunstiget. Men hele hans læsning og hans referenceramme så ud til at være - toplederens og fighterens! Tænk hvis Folkeskolens læsere kun kunne læse om karrieremuligheder, om topledere, om økonomiske transaktioner - og kun undtagelsesvis om hverdagens faglige og pædagogiske udfordringer. Heldigvis er der plads til både faglig ajourføring, pædagogisk debat - og drøftelse af ledelsesforhold. Og endnu kan vi tale om skoleforhold på dansk.

Professor Higgins