? Hvorfor fravælge den fælles skole?


! »Vores to ældste sønner gik i den lokale folkeskole til og med henholdsvis 5. og 7. klasse. Men da der opstod nogle sociale problemer med enkelte elever, der forstyrrede undervisningen, blev vi bekymrede for det faglige niveau. Skoleledelsen var konfliktsky og gav ikke støtte til, at problemet blev løst. Problemet var så massivt, at klassen blev opløst, efter at knap halvdelen af eleverne blev meldt ud«.

? I jeres kommune har man udviklet folkeskolen omkring det pædagogiske læringsprojekt Skub. I dag hedder det »Læring uden grænser«. Hvorfor ikke bakke op om det projekt som forældre?

! »Det var tydeligt, at nogle lærere følte sig frustrerede over at skulle på kursus i en undervisningsform, de var blevet pålagt. Vores ældste søn var bekymret for, om han ville lære nok til, at han kunne komme videre i gymnasiet. Skub-projektet var på det tidspunkt uklart og på forsøgsbasis. Det ville vi ikke lægge børn til«.


? Hvorfor ikke bare vælge en anden folkeskole?

! »Det skulle være nært og lokalt. Så da alle folkeskoler i Gentofte Kommune blev involveret i Skub, valgte vi den nærmeste privatskole. Da vores to yngste børn skulle i skole, ville vi gerne undgå at komme ud i et skoleskift. Derfor startede de også i privatskolen. Men i indskolingen oplevede vi, at de sociale konflikter i klassen blev negligeret. Det led vores børn under. Så måtte vi igen på jagt på skolemarkedet«.

? I endte med at vælge en lilleskole. Hvad kan de frie grundskoler tilbyde, som folkeskolen ikke kan?

! »Vi så efter en lilleskole, fordi jeg på det tidspunkt var ved at skrive bacheloropgave om anvendelsen af pædagoger i skoleregi. 
 Friskolerne har en beskrevet pædagogik og tilbyder et lille miljø, hvor det enkelte barn kendes ved navn og ikke bare er én af drengene i 4. klasse. Det er det absolut væsentligste, at lærere og pædagoger gennem deres arbejdsfællesskab kender det enkelte barn indgående.

Lærerne i folkeskolen i vores kommune skulle på tvungen efteruddannelse og kurser i Skub. Lærere og pædagoger på lilleskolen havde allerede det tværfaglige på skemaet«.

? En far har i et debatindlæg i Information kaldt privatskole-forældrene for »dovne og resursesvage forældre«. Han mener ikke, at disse forældre har evne eller lyst til at leve op til de krav, en folkeskole stiller - hvor det blandt andet handler om at kunne fungere på tværs af sociale og etniske forskelle. Hvad siger du til det synspunkt?

! »Jeg kan godt forstå hans tanke - at man ved at vælge en privatskole forpupper sig i selvtilstrækkelighed og ensartethed. Det findes helt sikkert - men også i folkeskolen.

Og så er det jo ikke sådan, at der ikke er konflikter på en privat- eller lilleskole, men de løses tit i fællesskab. Eksempelvis har vi på lilleskolen noget, der hedder 'åbne børnegennemgange'. Her har alle forældre 15 minutter til at fortælle om, hvad der rører sig i deres og deres barns liv for tiden. Lærere og andre forældre byder så ind med oplevelser af, hvordan barnet fungerer i klassen. Det kræver stor tillid og åbenhed fra de enkelte og afgjort resursestærke, engagerede forældre«.

? De frie grundskoler får også tilskud fra staten. Reelt 73 procent af prisen for en elev i folkeskolen. Burde de frie grundskoler tage et større socialt ansvar, end de gør?

! »På både privat- og lilleskolen var der fremmedsprogede elever, socialt og indlæringsmæssigt svage elever. Efter vores opfattelse var der også optaget en større andel af fysisk handicappede elever. Vi har flere eksempler på resursesvage børn, der har opgivet folkeskolen, og som kommer til friskolen og bliver hjulpet. Eksempelvis er en elev blevet konstateret ordblind - det havde man overset i folkeskolen«.

? Christine Antorini har netop bebudet, at hun vil gennemføre forsøg med to lærere eller en lærer og en pædagog i folkeskolens klasseværelser. Som pædagogstuderende har du skrevet bacheloropgave om pædagoger i skolen. Er det retningen, hvis folkeskolen skal forbedres, eller hvordan styrker vi den?

! »Folkeskolens største udfordring er, at lærerne står meget alene - uanset om de er to i klasseværelserne - fordi urolige elever forstyrrer lærerne i det, der er deres metier; at undervise. Hvis nu pædagogens kompetence, i forhold til at kende det enkelte barns styrker og svagheder i forhold til læring, kunne indarbejdes i planlægningen af undervisningen, så ville læreren måske få mere ro til at undervise«.