Debat

Efterlysning

Politiker fra Christiansborg er forsvundet!

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er tale om landets undervisningsminister, der trods stort behov for ministerens indsats, ikke er set aktiv gennem længere tid.

Enkelte observationer er indberettet fra få steder i det politiske landskab; ministeren har efterladt spor som: "Det må vi se på", "Vi nedsætter et undersøgelsesudvalg", "måske skal vi se på, om eleverne laver lektier nok", og "pædagogerne er en del af kriseberedskabet - og nej, de kan ikke vaccineres sammen med kriseberedskabet".

Elever og undervisere fra grundskolerne landet over har meldt sig frivilligt i eftersøgningsarbejdet, fordi de har et stort behov for, at ministeren tager stilling til kravene til sommerens eksaminer ovenpå nedlukninger og online-undervisning i nu 10-11 måneder.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Indtil videre skal samtlige afgangselever til eksamen i fuldt pensum - også de praktiske fag, - selvom de har haft ingen/nødundervisning/onlineundervisning det meste af det, der svarer til et helt skoleår. Blandt andet har mange skoler udskudt det praktiske arbejde og de fællesfaglige fokusområder i naturfag, "til vi ses igen". Der bliver nok behov for at udvide døgnets timer en hel del til den tid, hvilket nok også er mere sandsynligt, end at ministeren dukker op med en fornuftig løsning.

Fagforeningerne er tilsyneladende selv forsvundet i forsøget på at finde ministeren. Kun Danmarks fysik- og kemilærerforening har formået at holde snuden i sporet og har fundet et livstegn: En mail med ordene: "Vi ser på det, når vi nærmer os eksaminerne".

Har du set spor af betydning fra ministeren, så vil mange lærere og elever gerne høre fra dig. 

Powered by Labrador CMS