Konservative: Drop understøttende undervisning og få 3800 flere lærere til fagtimerne

Efter evalueringen af folkeskolereformen foreslår De Konservative her til aften helt at afskaffe den understøttende undervisning. De ca. 3.800 lærerårsværk, det vil frigive, kan så bruges til at højne kvaliteten af fagundervisningen.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Intentionerne bag den understøttende undervisning - at børn får bedre og mere varieret undervisning - var gode. Men understøttende undervisning som selvstændigt fag fungerer ikke godt i praksis. Det viser Vives slutevaluering af folkeskolereformen tydeligt", lyder budskabet fra Konservatives undervisningsordfører Mai Mercado.

Antorini om reformen fem år efter: Havde håbet, at understøttende undervisning ville fungere bedre 

Partiet vil i stedet styrke fagligheden i folkeskolen:

"Og det er der i den grad brug for. Folkeskolereformen har ikke leveret på ambitionen om at løfte elevernes faglige niveau. Hver sjette elev består ikke både dansk og matematik i 9. klasse".

I sit udspil til forligskredsen bag reformen vil Konservative lade det være op til kommunerne og skolerne, hvordan de vil bruge de 3.800 lærerårsværk, der ifølge en berning fra ministeriet vil blive frigivet. De kan afkorte skoledagen og så øge brugen af to-voksen/to-lærerordninger i fagtimerne på skemaet - eller de kan sætte flere fagtimer på elevernes skemaer.

Slutrapport: Folkeskolereformen har hverken løftet faglighed eller trivsel