Folkeskolereform
17   19

Antorini om reformen fem år efter: Havde håbet, at understøttende undervisning ville fungere bedre

Ophavskvinde til folkeskolereformen, tidligere minister, Christine Antorini ærgrer sig allermest over, at den understøttende undervisning ikke fungerer godt nok. Ifølge hende har det aldrig været planen, at understøttende undervisning skulle være et fag på skoleskemaet.

Det kan tælles på få fingre, hvor mange gange tidligere børne- og undervisningsminister Christine Antorini offentligt har talt om folkeskolereformen, siden hun i 2015 forlod posten som minister for skolen. 

Men det skete her til formiddag på konferencen "Folkeskolen fem år reformen", der i dag og i morgen bliver afholdt i Kolding arrangeret af professionshøjskolerne Via og UCL. 

Artiklen fortsætter under banneret

Her havde initiativtageren til folkeskolereformen takket ja til indlede dagens program med et 25 minutters oplæg om, hvorfor hun i sin tid mente, at der var brug for en stor reform af skolen.

Og selvom hun indledte med at sige, at hun vil lade det være op til forskningen at dømme om, hvad der er gået godt og skidt med reformen, så kunne den tidligere minister ikke lade være med undervejs at give sit personlige besyv med på, hvordan hun oplever, at det går med flere af de elementer, hun dengang stod i spidsen for at indføre.

Understøttende undervisning skulle være en fantastisk gave

Christine Antorini fik blandt andet sagt, at hun er "allermest ærgerlig over, at det har været så svært at arbejde med den understøttende undervisning".

"I mit hoved har jeg altid tænkt, at det var fantastisk, at skolerne fik sådan en gave af tid, der gjorde, at man fik bedre tid til at arbejde med den varierede undervisning og åben skole", lød det fra scenen på Comwell Kolding.

Forskningen har vist, at skolerne bruger den understøttende undervisning meget forskelligt, men brugen af det understøttende reformelement typisk bruges i tre former. Som et særskilt fag, en udvidelse af de almindelige timer eller som hele tema- eller valgsfagsdage. 

Ifølge Christine Antorini har det dog aldrig været tænkt, at den understøttende undervisning skulle være et selvstændigt fag.

"Det var tænkt til, at man meget mere fleksibelt kunne arbejde med at tilrettelægge dagen".

Reformen har ikke fået ro 

I løbet af sit oplæg kommenterede hun også på den politiske debat, der har fulgt i kølvandet på folkeskolereformen.

"Hvis jeg skal sige noget, så var det en kæmpe styrke, at der var et bredt forlig bag reformen. Kun Enhedslisten og Liberal Alliance var ikke med. Det gør, at jeg tror, at mange elementer vil bestå uantastet. Men der har også været en kæmpestor politisk diskussion, som har gjort, at skolen ikke har fået fornødne ro, og at det har været svært at vide, om man kunne regne med, om tingene blev lavet om, og om der skulle laves forsøg". 

Fra scenen på Comwell Kolding fik Christine Antorini også sendt en stikpille i retningen af Merete Riisager (LA), der sad som undervisningsminister i den sidste del af Lars Løkke Rasmussens regeringstid.

"Rent psykologisk sker der det i politik, at så længe man er i forhandlinger, så prøver alle at få deres mærkesager med, og så lander man forhåbentlig noget, hvor alle kan se sig selv i det. Men hvis man af en eller anden grund ikke får noget med, så er alt noget skidt. Sådan er det politiske billede. Derfor er det også tankevækkende, at den undervisningsminister, der kom til i anden del af Lars Løkke Rasmussens regeringsperioden, kom fra Liberal Alliance, der var lodret modstander af den reform, hun skulle være med til at udvikle". 

"Det siger bare noget om, at det politiske giver nogle rammebetingelser, der nogen gange gør det lidt indviklet til at få ro og fred til at lave god skoleudvikling".

Ingen snakkede om læringsmål 

Under forhandlinger af skolereformen var de Konservative store modstandere af den obligatoriske lektiehjælp. Kompromiset blev derfor, at lektiehjælpen først blev gjort obligatorisk på den anden side af folketingsvalget i 2015. 

Og netop den politiske diskussion kom Christine Antorini ind på i løbet af sit oplæg.

"Den største debat var, om den skulle være frivillig, og hvornår den skulle ligge på dagen. Sammenlignet med helheden var det en relativ lille del af reformen. Der er mange ting, som ingen har antastet".

Den tidligere socialdemokratiske minister påpegede også, at de mange læringsmål i Fælles Mål aldrig var til diskussion under forhandlingerne

"Det blev siden en kæmpe kampplads. Det noterer jeg mig bare. Det er sjovt, hvordan den politiske diskussion ændrer sig", sagde hun med henvisning til den massive diskussion, der endte ud i, at partierne blev enige om at slække på målkravene.

Lockout er superdårlig skoleudvikling

I løbet af de 25 minutter satte Christine Antorini også nogle få ord på det, der vel nok fylder allermest i mange læreres hukommelse fra tiden op til indførslen af skolereformen: nemlig lockouten.

En konflikt, der ifølge Christine Antorini ændrede hele fortællingen om tankerne bag reformen.

"Helhedsskolen, som der var blevet arbejdet med længe, blev til en heldagsskole. En tvungen heldagsskole og hele tidsdiskussionen kom til at fylde rigtigt meget. Lockouten har jo bestemt ikke gavnet meget på det tidspunkt. Det er en superdårlig måde at lave skoleudvikling på".

Undervejs viste Christine Antorini et powerpointslide med to billeder, hvor lærerformand Anders Bondo Christensen og KL's chefforhandlinger Michael Ziegler kigger hver sin vej. Det bliver der håbentlig lavet om på til næste år, når de to igen sætter sig sammen for at forsøge at nå til enighed om en arbejdstidsaftale, lød det fra Christine Antorini. 

"Jeg håber, at man får landet en god aftale", sagde hun og satte ord på, hvordan hun oplever stridspunkterne mellem de to parter.

"Omdrejningspunktet er en diskussion og en kamp omkring ledelsesretten i forhold til skoleudvikling. Det er kernen, og det er rigtigt vigtigt. Det handler ikke om folkeskolens indhold, hvis jeg skal give mit bud", sagde hun. 

Christine Antorini forlod dansk politik i foråret 2018 for at blive direktør for Novo Nordisk Fondens læringscenter Life. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ