Så fik vi resultaterne fra den nationale test. Matematik i 3. klasse. Hos en overraskende stor del optræder vurderingen »under middel«. Resultaterne ekspederes til forældrene. Nu får forældrene sandheden om deres barns standpunkt. Forældrene bliver forvirrede. Skolestyrelsens vurdering af børnenes faglige standpunkt matcher i mange tilfælde ikke det, læreren har sagt ved samtalerne. Tværtimod. Han har rost eleverne for deres arbejde. Og fordi klassen er velfungerende. For sådan oplever læreren situationen. Og bruger sin gode dialog med børn og forældre til at skabe lyst og motivation, give eleven tillid til egne evner og sætte nye mål for eleven.

Ikke mærkeligt at forældrene bliver forvirrede. Hvem skal man stole på? Skolestyrelsen eller læreren? Som lærer står man pludselig i en situation, hvor man skal til at forklare eller bortforklare situationen. Det kan opleves, som om læreren prøver at dække over sin egen utilstrækkelighed.

Og således formår Undervisningsministeriet systematisk at undergrave lærerens autoritet og troværdighed.

Det går simpelthen ikke. Der er i den grad brug for lærerautoritet i forhold til tidens elever og forældre og for en god dialog med forældrene. Nu sår man tvivl om lærerens troværdighed. Det er en alvorlig trussel mod hele folkeskolens fundament. Lærere og forældre skal samarbejde og kunne stole på hinanden. Vi skal derfor ikke have to vurderinger af samme elevs faglige standpunkt. Så hvis Skolestyrelsen ønsker at stå for at vurdere elevens standpunkt, skal læreren fratages denne rolle. Når man så om nogle år opdager, at læreren faktisk løste opgaven bedst, kan man jo altid give opgaven tilbage, som man har gjort det i lignende situationer, hvor mistilliden til lærerstanden har grebet det politiske system.