Eksperter: Undervisningen bliver snævret ind med resultatstyring

Undervisningsministeriet skal fremover måle skolerne på elevernes resultater i de nationale test i læsning og matematik, mener politikerne. Det vil snævre undervisningen ind mod det, der bliver testet i de nationale test, advarer forskere. De nationale test får ny betydning.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Politikernes nye krav om, at eleverne skal forbedre sig i læsning og matematik i de nationale test år for år, risikerer at snævre skolens sigtepunkt ind til netop disse test, frygter eksperter. I værste fald begynder lærerne at undervise til testen, siger de.

»Lærerne sætter deres gode didaktiske tænkning ud af kraft og arbejder meget instrumentelt. Derudover kompromitteres den faglige bredde i undervisningen også, fordi de begynder at undervise i det, de forventer bliver testet. Lærerne udtrykker selv, at ønsket om gode testresultater virker meget negativt ind på deres undervisning. Den faglige bredde bliver snævret ind, fordi lærerne lader testene influere på indholdsvalget i deres undervisning. Konsekvensen er, at det optager tid fra andet vigtigt undervisningsindhold«, tilføjer hun og henviser til den luxemburgske professor Gert Biesta, der i sin bog »God uddannelse i målingens tidsalder« stiller spørgsmålet:

»Værdsætter vi blot, hvad vi med lethed kan måle, eller måler vi, hvad vi værdsætter?«

»Implementering af nationale test er i gang med at ændre skolekulturen. Når gode testresultater bliver mål i sig selv, og når fagmålene indsnævres og forenkles, peger det i retning af en instrumentelt orienteret pædagogik, hvor læreren udefra har fået anvist rollen som meddeler. Dermed svigtes de dele af skolens formålsparagraf, som har med personlighedsudvikling og demokratisk dannelse at gøre. Læreren fremtræder ikke længere som den reflekterede didaktiker - det skinner igennem i mange af lærernes udtalelser«, siger Lotte Rahbek Schou.

Pres på kritiske lærere

At danske lærere allerede i et vist omfang er begyndt at undervise til testen, har institutleder ved Roskilde Universitet, Martin Bayer, konstateret i et stort forskningsprojekt, der følger 500 lærere over tid. Således gik signifikant flere lærere mere op i elevernes faglige udvikling end i deres personlige udvikling i 2006, end tilfældet var i 1998, viser undersøgelsen. Og de satsede mere på enkeltfaglighed end på tværfaglighed. Den udvikling accelererer af den nye resultatstyring af skolen, mener Martin Bayer.

»I 2006 sagde lærerne, at det var Pisa og det øgede fokus på test, der var grunden til, at de flyttede fokus fra tværfaglighed til enkeltfaglighed, og nu kommer testning så endnu højere op på den skolepolitiske dagsorden«, siger Martin Bayer.

»Det vil lægge et stort pres på de lærere, der er kritiske over for Pisa og nationale test, og som stadig holder fast i tværfaglighed og dannelse«, tilføjer Martin Bayer. Han mener, at der er behov for en saglig diskussion om, hvilken faglighed der skal være i folkeskolen - en bred faglighed eller en smal.

»Erhvervslivet efterspørger tværfaglige kompetencer, og det fremmer man jo ikke med et øget fokus på læse- og matematiktest«, påpeger Martin Bayer.

Egelund: Resultatstyringen vil hjælpe eleverne

Professor Niels Egelund, der sidder i formandskabet i Skolerådet, mener på sin side, at det øgede fokus på testning vil kunne hjælpe eleverne videre i uddannelsessystemet.

»Hvis eleverne bliver bedre i testene, bliver de også dygtigere i virkeligheden. Deres færdigheder i dansk og matematik vil blive bedre, og det skulle principielt også bedre deres afgangsprøvekarakterer«, siger Niels Egelund. Han frygter ikke, at der kommer teach­ing to the test.

»Medmindre lærerne sætter sig ned og finder ud af, hvad testene indeholder, og så underviser efter det, men det tror jeg ikke, at de gør«, tilføjer han. Bedre testresultater gør det dog ikke alene, understreger han.

»Der skal langt flere indsatser til, for eksempel en bedre vejledning og en sikring af praktikpladser, hvis 95 procent af en årgang skal tage en ungdomsuddannelse«, siger Niels Egelund.

Det er også politikernes hensigt, at bedre resultater i de nationale test i læsning og matematik skal medvirke til at bryde den negative sociale arv. Vil det ske?

»Både de stærke og de svage elever vil bedre deres niveau, men de stærke vil nok udvise større spring i dygtighed end de svage, så gabet vil faktisk øges. Hvis vi skal bryde den negative sociale arv, skal forskellene mellem skolernes elevbaggrunde udjævnes, og der skal - især over for de svage elever - anvendes en mere stram og lærerstyret undervisning, end vi er vant til«.

Er der med det nye forlig risiko for, at skolens virke bliver snævret ind mod de nationale test i læsning og matematik?

»Ja, det er der«, siger Niels Egelund.

Peter Allerup: Resultatstyring vil ikke hjælpe eleverne

At der skulle være en sammenhæng mellem en høj testscore og gennemførelsesprocent på ungdomsuddannelserne, tilbageviser imidlertid professor i pædagogisk statistik Peter Allerup med en dugfrisk undersøgelse i hånden, »Unges valg og fravalg i ungdomsuddannelserne«.

»58 procent af de elever, der ifølge Pisa-testen er funktionelle analfabeter, gennemfører en ungdomsuddannelse. Der er altså ingen sammenhæng mellem Pisa-scoren og ungdomsuddannelserne. Hvorfor skulle der så være sammenhæng mellem scoren i den nationale test og ungdomsuddannelserne?« siger Peter Allerup. Han mener også, at man hellere skal bruge resurser på en forbedring af uddannelsesvejledningen i 9. og 10. klasse.

Powered by Labrador CMS