Debat

Skolemad i offentligt regi kan give sundheds- og ernæringsmæssige fordele og modvirke social ulighed, mener professor Bent Egberg Mikkelsen.
Skolemad i offentligt regi kan give sundheds- og ernæringsmæssige fordele og modvirke social ulighed, mener professor Bent Egberg Mikkelsen.

Professor: Tiden er kommet til at indføre gratis skolemad

Der er solid evidens for, at offentligt organiseret skolemad vil være en god investering for danske skoleelever, og i udlandet er der stor fokus på at dokumentere skolemadens gavnlige effekter. Alligevel er der ikke meget fokus på evidensgrundlaget for skolemaden herhjemme. Det skal vi ændre på.

Publiceret

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Det er ikke mange år siden, at den danske madpakketradition blev fremhævet som et kulturklenodie, vi kunne være stolte af. Sådan er det ikke længere, for den danske madtradition har forandret sig mærkbart.

Undersøgelser viser nemlig, at en fjerdedel af madpakkerne bliver smidt ud, så mange danske skoleelever får ikke den mad i løbet af dagen, som de har behov for.

Gjort på den rigtige måde er der adskillige fordele ved at indføre skolemad - og ved at gøre den gratis vil vi kunne høste det fulde potentiale. Eleverne vil opnå sundheds- og ernæringsmæssige fordele, hvilket vil skabe et bedre læringsmiljø i klasserne. Mætte og sunde elever har nemlig bedre forudsætninger for at lære, og gode rammer for måltidet har samtidig positiv effekt på læringsmiljøet. 

Derudover vil gratis skolemad, netop fordi den er kollektivt rettet, kunne modvirke en del af den sociale ulighed, da også socialt udsatte elever vil få sund og nærende mad. Til sidst kan skolemaden være med til at gavne den lokale fødevareøkonomi og mulighed for at skabe nye læringsformer i verdensmålsundervisningen til gavn for den grønne omstilling.

Elever og forældre ønsker skolemad

Denne nye og bredere måde at se de gavnlige effekter på bygger på solid international evidens, og udviklingen i retning af, at det offentlige kommer til at står for organisering af skolemad, ser ud til at være en del af en større international bevægelse. Den såkaldte School Meal Coalition, der er opstået i kølvandet på FN’s fødevaretopmøde for to år siden, har fået stor opmærksomhed internationalt, men jeg savner, at vi i Danmark får større politisk fokus på at blive bedre til at udnytte evidensen for skolemaden.

Det er ikke kun mig, der gerne vil have spotlight rettet mod maden på danske skoler. Danske Skoleelever har gratis skolemad højt på dagsordenen, og spørger man forældrene, så går seks ud af ti ind for gratis skolemad. Det er en generation af forældre, der har gjort deres indtog på arbejdsmarkedet og har oplevet en sand kantinerevolution, hvor virksomhedernes konkurrence nu også omfatter, hvordan de bespiser deres medarbejdere. Denne generation af forældre har samtidig oplevet, hvordan madordninger har gjort sit indtog sig indtog i børnehaver og vuggestuer.

En række kommuner har lyttet til eleverne og forældrene og er godt i gang med forældrebetalte skolemadsordninger, og i en enkelt kommune, Læsø, er man gået skridtet videre og har kastet sig over den gratis skolemad.

Lyt til evidensen: Indfør gratis skolemad

Men vi kan gøre langt mere i Danmark. Som en del af aktiviteterne i School Meal Coalition, er man nu gået i gang med en ambitiøs kortlægning af skolemadspraksisser over hele verden, og Danmark skal naturligvis med på landkortet. Derfor er vi på Københavns Universitet gået i gang med at indsamle data, der kan bruges til at beskrive den danske skolemadspraksis. Vi har allerede et godt overblik over langt de fleste af de kommunale initiativer, og vi modtager gerne tips om, hvad man gør med skolemad rundt omkring i landet.

Når vi har lavet kortlægningen af danske skolemadspraksisser, er det på tide, at politikerne kommer på banen og lytter til den megen evidens, der siger: Indfør offentligt organiseret skolemad for alle, og gør den allerhelst gratis.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk

Powered by Labrador CMS