Debat

Vi har skabt en skole, der efterlader meget lidt plads til fordybelse, nysgerrighed og fantasi, lyder det bekymret fra lærer Anne Hammer.

Debat: Vi er i gang med at skabe en skole, der stjæler børnenes fantasi

Det står skidt til med danske skolebørns fantasi, men det er ikke så mærkeligt, når de kreative fag gøres for boglige og børnenes leg bliver for voksenstyret. 

Publiceret

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

“Ingen skal stjæle fra børnenes fantasi".

Sådan lyder det i Sebastians sang Hodja fra Pjort, som vi forleden sang til morgensang med mellemtrinnets elever.

Samme dag havde jeg dansk med min klasse. Vi er i gang med at læse en bog, hvor hovedpersonen forsvinder ind i et andet, magisk univers. Jeg ville gribe litteraturarbejdet lidt anderledes an og lade eleverne skabe deres eget magiske univers, som de både skulle tegne og beskrive.

Det viste sig at være en langt sværere opgave, end jeg lige havde forestillet mig. Selvfølgelig var der flere, der greb opgaven, satte deres fantasi i sving og udviklede eventyrlige universer, men for mange af eleverne var det svært at få idéer og give fantasien frit løb.

Arbejdet med opgaven satte tanker i gang hos mig, for jeg oplevede det som et billede på en større tendens: At vi langsomt, men sikkert, stjæler børnenes fantasi.

Der bliver ganske enkelt længere og længere mellem den helt særlige - og helt fantastiske - tilstand, hvor man glemmer sig selv og oplever, at man bliver en del af noget andet og noget større. Et kreativt flow.

Folkeskolens rammer modarbejder kreativiteten

I takt med at skoledagens længde er skruet op, og man bid for bid har spist af lærernes forberedelsestid, er undervisningen flyttet over til de digitale platforme. 

Lejrskolerne og udflugterne bliver færre. Besparelser rammer igen og igen folkeskolen samtidig med, at hver femte underviser ikke har en læreruddannelse. Det betyder tilsammen, at vi har skabt en skole, der efterlader meget lidt plads til fordybelse, nysgerrighed og fantasi.

Eleverne i folkeskolen har siddet i klasselokalerne til langt ud på eftermiddagen, mens test, prøver og karakterer slugte drømmene om fantasi, kreativitet og den gode anderledeshed. 

Skolen har dyrket læringsmålstyret undervisning, hvor man brugte børnenes kostbare tid på at tale om, hvad de skulle lære i hver enkelt time, fremfor rent faktisk at skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, som det ellers så fint står skrevet i folkeskolens formålsparagraf.

De kreative, praktisk-musiske fag fylder mere og skal sandsynligvis fremover fylde endnu mere. Det er en herlig tanke, hvis man da ikke sugede alt fantasi og kreativitet ud af eleverne ved at krydre fagene med prøver og dokumentationskrav.

Vi skal genoplive fantasien

Mens lærerne hungrer efter flere timer med to lærere, må eleverne spejde længe efter den frie leg. Vi har efterhånden beslaglagt og skemalagt deres dage, og vi sørger både for legegrupper, når de starter i skolen, og i frikvarteret udvælger vi lege, så de ikke behøver finde på.

Pauser bliver erstattet af lærerstyrede brainbreaks, hvor vi fortæller eleverne, hvad de skal. De skal også helst klare sig godt i alle de utallige tests og prøver, så vi bruger en alt for stor del af undervisningen på at undervise dem lige netop i det.

Skærmene er vant til at få skylden for det meste, og måske spiller det også en rolle, at børn har adgang til uendelighedsunderholdning i rotation på Youtube og TikTok. Døgnet rundt. 

Lærerne skal virkelig stå på tæerne for at få eleverne med. Og det gjorde vi også gerne - vi er uddannet til det - men det kræver, at vi har tiden og rammerne til det.

Måske skulle vi lytte lidt mere til Sebastians sang og skabe nogle rammer for vores elever og vores folkeskole, som genopliver fantasien.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk