Der kommer en plan i morgen, og planen vil indeholde mange elementer. Sådan kan udmeldingerne fra regeringen i hvert fald sammenkoges.

På en indtil videre unavngiven folkeskole på den københavnske vestegn bliver regeringens længe ventede skoleudspil præsenteret onsdag formiddag.

Allerede nu har børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) løftet en del af sløret i en række interview. Ministeren har blandt andet afsløret, at udspillet vil bestå af ”mellem 30 og 40 forskellige tiltag”, og at regeringen i udspillet lægger op til, at ”kommunerne vil få endnu flere penge til at drive skole for. Endda betragteligt flere penge”, har Mattias Tesfaye formuleret det til Berlingske.

Nu er turen kommet til folkeskolen

Politiken mener at vide, hvilken titel regeringen har valgt til sit udspil. Udspillet vil få navnet ’Forberedt på fremtiden 2’. 1’eren kom i marts og var regeringens planer for universitetsuddannelser (præciseret kl.21:38).

Nu er turen så kommet til folkeskolen, og i et interview med Berlingske lyder det overordnet fra Mattias Tesfaye, at regeringen vil have Christiansborg til at træde tilbage og lade ”forældre, skolebestyrelser, lærere og ledere drive skolen”.

Lærere og ledere ser lovende takter - men krydser fingre for flere penge og mere frihed

Ifølge avisens oplysninger vil regeringen fjerne en række krav, som blev indført med folkeskolereformen. 

Det gælder kravet om, at skoler skal tilrettelægge lektiehjælp, at alle elever skal gennemføre en projektopgave, at 95 procent af timerne skal gennemføres af en lærer, der er uddannet i det pågældende fag, og at eleverne i gennemsnit skal bevæge sig 45 minutter om dagen.

Fremover skal der desuden alene være et minimumstimetal i dansk og matematik – i dag gælder det også historie.

Ønsker lidt færre timer

En af de lidt større nyheder er ifølge Berlingske, at regeringen foreslår at gøre skoledagen kortere.

Regeringen vil afkorte den samlede undervisningstid fra børnehaveklasse til 9. klasse med cirka 200 timer. Og derudover skal det være muligt for skolerne selv at fjerne op til 1500 timer, skriver avisen.

Udspillet vil, som det har været fremme i nogen tid, også indeholde penge til, at skolerne skal kunne tilbyde de 10 procent fagligt svageste elever intensive læringsforløb i dansk og matematik.

Juniormesterlære til 5 procent af eleverne

Regeringen vil have også indføre, hvad de kalder for juniormesterlære. Her vil regeringen give skoletrætte elever i 8. og 9. klasse muligheden for en skoleuge med tre skoledage og to dages erhvervsarbejde.

I et interview med Børsen fortæller undervisningensministeren, at regeringen vil afsætte ”et trecifret millionbeløb” til netop det formål, og at beløbets størrelse bygger på et skøn om, at fem procent af eleverne vil benytte muligheden.

Konkret er der lagt op til, at eleverne kun vil skulle have undervisning i dansk, matematik og måske engelsk og fysik/kemi. Hvis ikke det er muligt at finde en virksomhed, skal eleven i stedet fx kunne komme på teknisk skole to dage om ugen.

Penge til flere PPR-medarbejdere

Ifølge Politiken indeholder udspillet også ord om, at skolernes faglokaler skal opgraderes. Det fremgår imidlertid ikke, om der følger penge med til at indfri den ambition.

Til gengæld siger Mattias Tesfaye, at regeringen foreslår at tilføre 160 millioner til nye PPR-medarbejdere.

”Vi skal omlægge PPR til at være mere forebyggende og mindre brandslukning og uddanne vores lærere inden for specialpædagogik og klasseledelse”, siger han til Politiken.

Og så kommer den længe varslede en psykolog-faglige overbygningsuddannelse for lærere og pædagoger, så de kan arbejde i den kommunale Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og rådgive lærere og pædagoger om børn med særlige behov.

En større stemme til skolebestyrelserne

Regeringen lægger også op til, at skolebestyrelserne skal spille en større rolle på den enkelte skole.

Ifølge dr.dk bliver det et krav, at skolebestyrelserne skal formulere et lokalt regelsæt for brugen af Aula.

Og så har Venstres Anni Matthiesen udtalt, at der skal åbnes op for, at kan få repræsentanter fra de lokale foreninger og erhvervsliv med ind i bestyrelserne.

Partiet mener også, at medlemmerne af skolebestyrelserne skal kunne tage på kurser, så de er bedre rustede til at sidde i en skolebestyrelse. Og så skal de have ret til at deltage i skoleudviklingssamtaler, som ellers i dag er forbeholdt skolelederen.