Det er kommunerne, der ejer
skolebygningerne, og derfor er det deres ansvar at bygningerne er egnet til
undervisning.
Sådan skriver Mattias Tesfaye i et
officielt svar til Enhedslistens børne- og undervisningsordfører Anne Hegelund,
efter at hun i sidste uge stillede seks kritiske §20-spørgsmål om skolernes problemer med indeklima. Har ministeren planer om at gøre noget for at
forbedre indeklimaet i de danske klasselokaler, og i så fald hvad har
ministeren tænkt sig at gøre og hvornår?
I det fulde svar er der ikke noget, der
peger i retning af, at Mattias Tesfaye mener, at regeringen skal spille en
større rolle i at løse skolernes udfordringer med indeklimaet. Ministeren afviser
det ikke direkte, men peger i stedet på, at udviklingen mod et bedre indeklima går
den rigtige vej, selvom det er en tung og langsommelig opgave at løse.
”Derfor er det også mindst lige så
vigtigt, at man på skolerne husker de gode vaner med udluftning og udendørs
aktiviteter”, skriver ministeren og henviser til nogle af de vejledninger, som
DCUM har udarbejdet de seneste år.
Tesfaye: Loven er
på plads
I et svar på et af de andre seks spørgsmål
understreger Mattias Tesfaye, at lovgivningen sådan set er ret tydelig omkring skoleledernes
og kommunernes ansvar, og derfor er der ikke noget, som regeringen skal ændre
på den front.
Da Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti
for nylig stillede forslag om, at regeringen skal pålægges at gøre mere for at sikre, at der udarbejdes handlingsplaner for indeklimaet på de enkelte skoler, var svaret fra Mattias Tesfaye det samme, som man også kan læse ud af hans nye
svar, nemlig:
”Hvis der er problemer med
undervisningsmiljøet, fx dårlig luftkvalitet, er det lovpligtigt, at skolens
leder udarbejder en handlingsplan, der tager hånd om problemerne”.
Og
”Jeg har tillid til, at kommunerne og
skolelederne tager ansvar for skolens indeklima i dialog med skolens
medarbejdere og elever”.
Skoleledere: Handleplaner giver ikke ventilationsanlæg
"Jeg
tror da, at skolelederne laver handleplaner", siger formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal til Folkeskolen. "Problemet er bare, at det eneste,
vi har økonomi til, er at åbne vinduerne og lade børnene gå en tur i
frikvarteret. Alt, der har med indeklima at gøre er så dyrt, at det er kommunens
opgave".
Men når og hvis skolelederen sammen med sin
bestyrelse sender en handleplan til kommunen, hvor der står, at skolen skal
have et nyt ventilationsanlæg, bliver problemet ikke løst, som situationen er
nu, forklarer Claus Hjortdal.
"Kommunalbestyrelsen siger pænt tak, men de
har ingen penge. Sådan kan man som skoleleder sende planen ind år efter år, og
efter fem-seks år kan man være heldig, at man kommer igennem", siger Claus
Hjortdal.
Han fortæller, at han er blevet spurgt af journalister om skolernes indeklimaproblemer i 15 år.
"Dengang sagde jeg, lad os kigge til Sverige. Dér er det et
lovkrav at alle kommuneskoler skal have et ordentligt ventilationsanlæg. Dér
har regeringen stillet midler til rådighed, og der bliver holdt øje med om
indsatsen virker, og det gør det", siger han.
Hans forslag til Mattias Tesfaye og
regeringen er at lempe lidt på
budgetloven, så kommunernes kan få lov til at bruge nogle af de penge, de har
liggende i kassen. Så ville der være en del skoler, der kunne få renoveret
bygningerne.
"Hvis man laver et lovkrav og giver
kommunerne frie hænder til at få installeret ventilationsanlæg og giver dem lov
til at bruge pengene, så kommer det. Men så længe vi spiller sådan et spil,
hvor vi siger, at der ikke er penge og vi bliver ved med at sende ansvaret
rundt i systemet, så sker der ikke mere, end det, der sker i øjeblikket".
Noget lignende har Anne Hegelund sagt:
”Når
han bare siger, at han har tillid til kommunerne uden at ville sende flere
resurser eller på anden måde hjælpe dem med opgaven, så virker det mere som om,
at han prøver at tørre ansvaret af på kommunerne”.
Anne Hegelund
udtrykte desuden et håb om, at Tesfaye i sit svar ville komme med et bud på en
løsning, og pegede på, at strategien med at stole på, at kommunerne af sig selv
løser opgaven, er blevet afprøvet i årtier med det samme resultat – ”en
udvikling, der går alt for langsomt”, som hun siger.
Kommunerne kunne have søgt pulje
Da Mattias Tesfaye i første omgang afviste at bakke op om de
tre partiers forslag, nævnte han, at der i forbindelse med finanslovaftalen for
2021 blev afsat 295 millioner til energirenoveringer, som ifølge ministeren også
kunne medføre et forbedret indeklima.
Dén udmelding fik ordførere fra alle tre partier op af stolen.
Dels fordi en forsker overfor Folkeskolen afviser, at der er nogen særlig
klar sammenhæng mellem energirenovering og indeklima. Og dels fordi, det
kun er 40,2 millioner fra puljen, der er gået til uddannelsesinstitutioner.
Mattias Tesfaye skriver i sit svar til Anne Hegelund, at
puljen til energirenovering blot er ”et af flere eksempler på, hvilke tiltag,
der er gennemført, som kan bidrage til at forbedre indeklimaet på skolerne”, og
han oplyser, at det sådan set kun var 117,9 millioner af den næsten 300
milllioner kroners store pulje, der er uddelt.
”Jeg hæfter mig ved, at der var
mange midler tilovers i puljen, som ikke blev søgt. Det stod kommunerne frit
for at søge puljen”, skriver han i sit svar, og retter altså igen pilen mod
kommunerne.
Mattias Tesfaye understreger dog
i flere af sine svar, at han ikke ser med milde øjne på indeklimaudfordringerne
i de danske skoler, og han er enig i, at udfordringerne med indeklima i
skolerne ikke er løst.
”Jeg anerkender fuldt ud, at
indeklima er meget vigtigt for både indlæring og trivsel i folkeskolen. Ingen
børn og unge skal gå i skole i dårligt indeklima”, skriver han.
