Adina Raskin Teplin har været engelskvejleder i halvandet år. Hun fortæller, at det ofte kan være en ensom opgave at være engelskvejleder.

Engelskvejleder: Det kan være en ensom tjans at være vejleder i engelsk

Adina Raskin Teplin har været engelskvejleder i snart halvandet år. Hun har undersøgt, hvordan andre oplever opgaven som engelskvejleder. Konklusionen er, at det kan være en svær og ensom opgave.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det vrimler ikke ligefrem med engelskvejledere på landets folkeskoler. Derfor mangler der viden om, hvad en engelskvejleder kan bidrage med - og får man lov til at uddanne sig til vejleder, står man ofte alene med opgaven. 

Sådan konkluderer engelsklærer Adina Raskin Teplin i det afsluttende projekt, hun lavede i forbindelse med sin engelskvejlederuddannelse, som hun færdiggjorde sommeren sidste år.

Sproglærer bruger EU-portal til at lave forløb med klasser i udlandet 

Her undersøgte hun de udfordringer, der følger med det at være engelskvejleder. Konklusionen var, at engelskvejledere ofte oplever at stå alene med opgaven uden nogen at sparre med. 

"Mange vejledere arbejder alene. Dem jeg var i kontakt udtrykte derfor en form for faglig ensomhed, fordi de arbejdede meget isoleret, og mange oplever, at skolens ledelse heller ikke rigtigt ved, hvad de laver, og hvad vejlederuddannelsen kan bruges til", fortæller hun. 

Mangler funktionsbeskrivelse

Adina Raskin Teplins undersøgelse bygger på svar fra 12 forskellige engelskvejledere, og her er det gennemgående helt tydeligt, at der mangler klarhed om, hvilke rolle vejlederne har. 

"De fleste fortæller, at de ikke har nogen egentlig kontrakt eller funktionsbeskrivelse, så det er ikke tydeligt, hvilken rolle og funktion de har". 

Lektor: Der er brug for flere engelskvejledere

Selv arbejder Adina Raskin Teplin som engelskvejleder på Gilbjergskolen i Gilleleje på Sjællands nordkyst. Hun fortæller, at hun selv har oplevet nogle af de samme udfordringer. 

"Jeg savner også nogen at sparre med. Jeg har dog heldigvis en ledelse, der virkelig bakker mig op, hvor det har været muligt at forhandle mig frem til nogle bestemte arbejdsopgaver. Det er bestemt ikke alle, der er så heldig. Så jeg føler, at der er en retning på det, jeg laver", fortæller hun.

Afdelingsleder har ansvar for fremmedsprogene

Gilbjergskolen er en stor skole fordelt på tre matrikler. Skolen har derfor samlet hele 12 engelsklærere. Når skolen er delt op i flere afdelinger, holder hun både møder med engelsklærerne på den enkelte matrikel og andre gange med alle engelsklærerne på samme tid. 

Engelskvejleder: I år tager jeg mine elever til prøven i de her emner

Skolen har desuden tre afdelingsledere, som er leder for henholdsvis matematik, dansk og fremmedsprog. 

"Det vil sige, at jeg har en leder, som er ansvarlig for sprogområdet. Det oplever jeg som en stor fordel i forhold til at have en leder, man kan sparre med. Vi diskuterer eksempelvis valg af fagligt indhold, undervisningsmetoder, læremidler, mål og resultater indenfor fagene", siger hun.

Vil lave sprogstrategi

I indeværende skoleår har hun sammen med afdelingslederen lavet en opgaveliste på sprogområdet:

  • Den Europæiske Sprogdag skal afholdes på alle klassetrin
  • Få etableret E-twinning som en fast del af alle sprogfagene. Indtil videre har skolen indgået aftaler med skoler i Holland og Finland
  • Indgå i et samarbejde med sproglærerne på et lokalt gymnasie
  • Begynde på udformningen af en egentlig sprogstrategi

Det sidste punkt på listen er hun især spændt på. Der findes nemlig ikke mange eksempler på sprogstrategier.

"Jeg er meget inspireret af det Nationale Center for Fremmedsprog i forhold til deres anbefalinger om, at man bør have en sprogsstrategi. Men da det endnu er på et begynderstadie med sprogstrategier, så er der ikke rigtigt nogen konkrete eksempler. Så det er umiddelbart et større projekt, når der ikke er noget at læne sig op ad. Og ligesom alle andre steder, så er tid også en udfordring her", siger hun. 

Kom på ideen til et netværk 

I forbindelse med sit afgangsprojekt påpegede Adina Raskin Teplin desuden, at der var behov for at oprette et netværk for engelskvejledere for at sikre, at de har andre vejledere at sparre med.

På Vestbjerg Skole kommer eleverne til læreren

Forslaget er for nyligt blevet til et netværk på Københavns Professionshøjskole (KP). Adina Raskin Teplin sidder selv i styregruppen bag det nye initiativ, der er ledet af Anne Gregersen, som er ansvarlig for Engelskvejlederuddannelsen på KP. Netværket har indtil videre mødtes én gang.

"Det var en stor succes. I pauserne gik snakken virkelig, selvom de fleste ikke kendte hinanden. Og vi har kun fået positive tilbagemeldinger".