Debat

Elever i The Pit 9: Oplevelsen af The Pit

Hvad sker der, når en model kommer i anvendelse i Danmark (og – viser det sig, også globalt) i undervisningen, og hvilken konsekvenser får det for eleverne? Hvad er modellen udtryk for, og hvad kommer den af? På baggrund af min seneste eksamen i Pædagogisk Psykologi på DPU vil jeg præsentere en række indlæg i løbet af foråret om modellen The Pit, som anvendes på danske skoler i dag.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Dette indlæg omhandler hvordan elevers oplevelse af at være i The Pit kan påvirke dem fremadrettet og er nr. ni i rækken. Du anbefales at læse de tidligere indlæg, som ligger under links. Især er indlæg nr. otte relevant for dette indlæg (https://www.folkeskolen.dk/603900/elever-i-the-pit-8-elevudtalelser-om-the-pit).

Først serviceinfo: Links og litteratur fremgår af pdf-fil som er vedhæftet indlægget. Jeg vil samtidig bemærke, at mit formål IKKE er at sætte særligt fokus på én skole eller kommune men at afdække problematikker som er generelle og ikke lokale.

Nu følger mit indlæg, hvor jeg vil diskutere hvordan elevernes oplevelse af at være i The Pit kan påvirke dem fremadrettet:

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

En generel observation af elevernes kropssprog i videoklippene afspejler, at de ikke smiler, før de i deres fortælling er kommet op af hullet i The Pit. En anden generel observation er, at de fortæller om The Pit i nutid, og at de beskriver, hvordan det mentalt og fysisk føles at være i hullet i The Pit. Dette har betydning for eleverne, som jeg vil undersøge ved at beskrive tre situationer (begrebet situationer er en omskrivning af formidlingsmæssige årsager, i min oprindelige opgave inddrog jeg det teoretiske begreb spacetimematter fra agential realisme).

The Pit indeholder en fortælling, som eleverne skal gennemleve som en gentagen praksis. Som beskrevet under Heltens Rejse (indlæg nr. 7), indeholder fortællingen tre faser: Før The PitI hullet i The PitNår eleven er kommet op af The Pit. Der er tale om et lineært forløb over tid, som gentages hver gang The Pit anvendes. Ud fra dette kan fortællingens tre faser opdeles i tre situationer som har forskellig betydning for eleverne: Før The PitI hullet i The PitEr kommet op af The Pit.

I teorien jeg har anvendt, har rumlighed og tid også en betydning i forhold til eleverne. Fortællingens tre faser vil, ud fra en sædvanlig lineær (tidsmæssig) forståelse få betydning for eleverne i tre forskellige situationer, med hver deres rumlighed og tid, som får hver deres betydning. Når eleverne fortæller om at være I hullet i The Pit, giver de udtryk for noget, som er sket i fortiden, ifølge den sædvanlige lineære forståelse. Men hvis betydning for eleverne kan opstå på tværs af tid og rum, vil det analytisk give en ny, mere dynamisk forståelse af betydning for eleverne.

Selvom det er fortid og noget som er overstået, vil eleven i en ny situation kunne opleve I hullet i The Pit som nærværende. Hvis eleven eksempelvis møder modgang, eller oplever noget som er svært i sit liv, kan situationen I hullet i The Pit interagere, og følelserne fra I hullet i The Pit blive nærværende for eleven.

Dette kan være en forklaring på, hvorfor eleven som blev beskrevet i sidste indlæg (nr. 8) ikke med sit kropssprog viste glæde, selvom eleven sagde ”en meget dejlig følelse” og hvorfor eleverne ikke smilede, før de fortalte de var kommet op af The Pit. De oplevede følelsen af at være i hullet i The Pit, med de ubehagelige følelser det medførte i nuet, mens de fortalte. Disse ubehagelige følelser kan måske blive ”trigget” i andre situationer hvor eleverne møder modgang.

I næste indlæg vil jeg diskutere andre problematikker omkring konsekvenser for eleverne:

Elever i The Pit 10: Konsekvenser for eleverne Hvordan anvendelsen af modellen får konsekvenser for eleverne

Links:

https://www.folkeskolen.dk/603374/elever-i-the-pit-1-overblik

https://www.folkeskolen.dk/603695/elever-i-the-pit-2-beskrivelse-af-modellen

https://www.folkeskolen.dk/603696/elever-i-the-pit-3-tilblivelsen-af-the-pit

https://www.folkeskolen.dk/603709/elever-i-the-pit-4-imperativet-kravet-om-det-rette-mindset

https://www.folkeskolen.dk/603710/elever-i-the-pit-5-nej-hat-og-ja-hat

https://www.folkeskolen.dk/603795/elever-i-the-pit-6-galvanisering

https://www.folkeskolen.dk/603899/elever-i-the-pit-7-heltefortaellingen

https://www.folkeskolen.dk/603900/elever-i-the-pit-8-elevudtalelser-om-the-pit