Dette indlæg følger indlægget ”Elever i The Pit 2: Overblik ” (som du anbefales at læse inden):

https://www.folkeskolen.dk/603695/elever-i-the-pit-2-beskrivelse-af-modellen

Dette indlæg som er nr. tre i rækken omhandler tilblivelse af modellen The Pit. Inden jeg beskriver tilblivelse af modellen får du serviceinfo: Links og litteratur fremgår af pdf-fil som er vedhæftet indlægget. Der er også vedhæftet analyseskemaer som pdf. Jeg vil samtidig bemærke, at mit formål IKKE er at sætte særligt fokus på én skole eller kommune men at afdække problematikker som er generelle og ikke lokale.

Min undersøgelse tager her udgangspunkt i tilblivelsen af LÆRINGSUDFORDRING PITTEN. Hvordan er modellen opstået? Hvad kommer den af? Undersøgelsen tager os ud på en historisk og geografisk rejse, idet modellen ikke bare er ”opstået af sig selv” men indeholder spor og elementer fra fortiden og udlandet.

Først en overordnet introduktion: I 1994 opfandt Jim Butler en model ”The Pit” senere videreudviklet sammen med John Edwards og beskrevet i bogen ”Schools That Deliver” (Edwards & Martin, 2016). I 2003 blev James Nottingham inspireret af Butlers model og udviklede sin egen ”The Learning Pit”, beskrevet i hans bog ”Challenging Learning” (Nottingham, 2016). Det er James Nottingham og hans firma Challenge Learning, som underviser lærere, pædagoger og skoleledere i Synlig Læring i Danmark. Og i dag, i et projekt i Danmark har vi så LÆRINGSUDFORDRING PITTEN. Umiddelbart har vi altså tre versioner af en model med nogenlunde samme navn, men det viser sig at de er meget forskellige. I det følgende vil jeg redegøre for vigtige pointer i forhold til de tre modeller (analyseskema kan ses som vedhæftet pdf).

Lad os først starte med Jim Butlers model fra 1994 (senere videreudviklet med Edwards):

Modellen er baseret på transformationer i organisationer, coaching af virksomheder, eliteidræt, og senere undervisning af børn og voksne. Kurven for modellen viser et fald i læring pga. krise/transformation, hvorefter den stiger igen. Præmis er ”den individuelle kamp”. Dette fremgår også i antagelser om læring, eksempelvis med ordene ”Det bliver altid værre før vi bliver bedre til at lære nyt”, ”forvirring”, ”kampen om at lære”, ”transformationen”, ”frygten”, ”lære at blive resilient”, ”accept af frustrationer, frygt og skuffelse og selv håbløshed er essentielle ingredienser i læring”, ”Læring gennem fejltagelser opbygger mod, vedholdenhed og en ustoppelig disposition for læring”.

Bemærk, at modellen oprindeligt er en managementmodel. Transformationer i organisationer og læringen i disse, kan beskrives som ekspansiv læring (Engeström, 2001) som involverer double-bind og niveau III læring som kan medføre krise og reorganisering af selvet (Bateson, 1972). Altså, en form for læring som involverer krise, som er en belastning og kan være udtryk for reorganisering af selvet – som er ret vidtrækkende konsekvenser af læreprocessen. Når der i beskrivelsen af modellen fremgår, at ”før vi bliver bedre til at lære nyt” indikeres, at der tages udgangspunkt i, at al ny læring er udtryk for transformationer, sker der en sammenblanding mellem ekspansiv læring og ny læring i det hele taget. Hele antagelsen om læring hviler altså på, at der er tale om transformering (som kan få ret vidtrækkende konsekvenser).

Bemærk også præmissen, eksempelvis at det er en individuel kamp, forvirring, frygt, lære at blive resilient, accept af frustrationer og et postulat om ”læring gennem fejltagelser opbygger mod, vedholdenhed og ustoppelig disposition for læring”. Her træder eksempler på et menneskesyn frem, som jeg vil redegøre for senere i indlægget ” Elever i The Pit 6: Galvanisering”.

James Nottingham bliver inspireret af modellen i 2003 og laver sin egen ”Learning Pit”:

Nottinghams model har nogle andre antagelser og teoretisk grundlag end Butlers. Nottingham forudsætter, at eleverne allerede har et vist kendskab til koncepter der skal læres, og målet er at fremme dyb læring. Det teoretiske udgangspunkt er primært Vygotsky og Bruner, og at læringen er en kollaborativ og socialkonstruktivistisk proces, som indeholder fire faser: 1) Læreren præsenterer et koncept, som alle elever kender 2) skaber en kognitiv konflikt som skal fremme dyb læring og tænkning 3) konstruktion af ny viden hos hver elev, men i et fællesskab og endelig, når ny erkendelse og viden er opnået 4) skal metakognitive overvejelser over de tidligere stadier deles mellem læreren og eleverne. Modellen skal også fremme growth mindset jf. Carol Dwecks mindset teori, som jeg senere diskuterer i indlægget ” Elever i The Pit 4: Imperativet (kravet om) Det rette mindset”. Kurvens form fra Butlers model i illustrationen overtages, men nu viser den de fire faser beskrevet af Nottingham og hhv. klarhed og forvirring, og tid er ikke længere angivet.

Analysenedslag:

Der antages, at læreren ved anvendelse af kognitiv konflikt kan fremme dyb læring. Dette problematiseres af Zohar & Aharon-Kravetsky (2005) idet kun højtpræsterende elever får gavn af tilgangen, mens lavtpræsterende elevers læring hindres, da de har brug for lærerstyret undervisning.

Nottinghams model – fortsat:

Der sker en væsentlig ændring: Illustrationen transformeres fra, at være et teoretisk redskab til lærerens egen didaktiske planlægning, til at blive en analogi med et hul i jorden med forskellige faser og en fortælling, som eleverne selv skal anvende i undervisningen. Elever skal tegne modellen og tage den til sig som udtryk for deres egen Pit. Modellen bliver dermed en disciplineringsteknologi (Foucault, 2002).

Modellen LÆRINGSUDFORDRING PITTEN bliver til:

Antagelser om læring kan hovedsageligt spores fra Butlers model, idet der antages, at ”Det kan være svært og udfordrende at lære nyt”, ”fleste skoleelever kender derfor til den forvirring, der opstår, når de går i gang med nye opgaver”, ”Eleven møder en udfordring og kan ikke umiddelbart se løsningen”, ”Eleven oplever det som en indre konflikt og bliver usikker og frustreret (her er man i pit)”.

LÆRINGSUDFORDRING PITTEN får et nyt element ”løsningsstrategier” som er:

Brain: At eleven skal tænke sig om

Book: Finde en løsning i en bog eller på internettet

Buddy: Spørge en kammerat og som sidste mulighed

Boss: Spørge en lærer, pædagog eller forælder.

Jeg har lavet et analyseskema (vedlagt som pdf) der beskriver Brain, Book, Buddy og Boss, idet der også er andre benævnelser, eksempelvis ”Ask a friend” (Harmin & Toth, 2006), ”3B4ME” (TES, u.å.), ”Ask three before me” (Success for All Foundation, 2010), ”5B” (STEM Learning, 2016) og ”4B” (Claxton, 2014). Tilgangen beskrives indenfor Cooperative Learning, Classroom Management og Positive Behavior Management (se bilag) som hviler på et behavioristisk fundament, og har fokus på regulering af elevers adfærd.

Oprindeligt stammer begrebet fra 3CB4ME (Forkortelsen udtales Three See Before Me) og var en skrivestrategi for studerende: Vigtige afleveringer skal tjekkes af tre medstuderende inden aflevering (Yeager, 1991). Men vi ser, hvordan et begreb som oprindeligt var ment som en skrivestrategi ender med at blive udtryk for en tilgang som skal regulere elevers adfærd. Bemærk også, at tilgangen har et særligt menneskesyn som jeg ved vil redegøre for senere i indlægget ”Elever i The Pit 6: Galvanisering”.

Analysenedslag:

Hvor Nottinghams model antager, at læreprocessen er kollaborativ er det en individuel læreproces i LÆRINGSUDFORDRING PITTEN, og elevens relation til klassekammerater er som hjælpere, når eleven har et problem.

Selve illustrationen for LÆRINGSUDFORDRING PITTEN kan spores fra Nottinghams model, med hullet i jorden. Men der er ikke tale om de samme elementer og stadier som i Nottinghams model. Dyb læring beskrives ikke, men følelser i læreprocessen. LÆRINGSUDFORDRING PITTEN beskriver en undervisningssituation som må være almindelig i et klasseværelse, da elever hele tiden skal lære nyt, men der forudsættes, at læreprocessen vil skabe følelser som kan spores fra Butlers model, som oprindeligt er baseret på en transformerende proces.

I Nottinghams model er sidste stadie metakognition som skal fremme dyb læring, hvilket ikke nævnes i LÆRINGSUDFORDRING PITTEN.

Ligesom i Nottinghams model, er LÆRINGSUDFORDRING PITTEN udtryk for en disciplineringsteknologi, da eleverne skal anvende modellen i den daglige undervisning og tegne deres egen Pit.

Opsummering:

Modellen LÆRINGSUDFORDRING PITTEN er ikke opstået af sig selv. Den er blevet til af et miks af tidligere modeller med forskellige menneskesyn og teoretiske udgangspunkter. Hvis vi ser på LÆRINGSUDFORDRING PITTEN kan jeg opsummere:

- Den tager udgangspunkt i en læringsforståelse om, at al ny læring kan skabe forvirring, frustrationer etc. (fra Butlers model)

- Den er individuelt orienteret (fra Butlers model)

- Den anvender en fortælling om, at elever skal begive sig ned i hullet i læreprocessen (fra Nottinghams model). Men hvor Nottinghams model beskriver dyb læring, samarbejde og metakognition, beskriver LÆRINGSUDFORDRING PITTEN en følelsesmæssig proces som minder om Butlers model.

- Den er udtryk for en disciplineringsteknologi (som Nottinghams ændrede version med en fortælling og tegning af mennesker som skal ned og op af hullet) – men med helt andre beskrivelser

- Den tilføjer Brain, Book, Buddy og Boss som løsningsstrategier – en tilgang, som hviler på et behavioristisk fundament og ses med andre benævnelser indenfor Classroom Management, Cooperative Learning og Positive Behavior Management.

- Menneskesynet som kommer til udtryk i Butlers model (og hermed også LÆRINGSUDFORDRING PITTEN, da den trækker spor mod Butlers model) behandler jeg i et senere indlæg ”Elever i The Pit 6: Galvanisering”.

Hvad med evidensen og videnskabeligheden?

Jeg stødte på flere problemer i min undersøgelse i form af mangelfulde eller manglende litteraturhenvisninger. The Pit jeg har undersøgt er ikke fundet i videnskabelige artikler i AU Librarys søgedatabaser med ”Pit” i titel og søgekriterie ”Nottingham”, ”Butler”, ”Edwards” eller ”Martin” der er teoretikere bag modellen. Det tyder på, ud fra min undersøgelse, at der ikke er udgivet nogen videnskabelige artikler om en model kaldet The Pit, hvorfor projektets påstand om, at ”Det er altså en evidensbaseret tilgang til læring”, kan problematiseres.

Er anvendelsen af LÆRINGSUDFORDRING PITTEN lokal eller global?

Nottinghams Learning Pit er væsentlig anderledes end LÆRINGSUDFORDRING PITTEN. Man kunne måske tro, at LÆRINGSUDFORDRING PITTEN blot er en lokal model i et læringsprojekt jeg har taget udgangspunkt i? Nej – det viser sig, at der eksisterer tusindvis af eksempler på anvendelse af modellen, som viser forskellige versioner af The Pit, hvor nogle minder meget om Nottinghams, mens andre minder om LÆRINGSUDFORDRING PITTEN. Der er altså ikke tale om et lokalt, men et globalt fænomen. Hvordan kan det mon være? Jeg vil senere beskrive nogle af de (globale) faktorer som har sammenfiltret sig med modellen og skabt en hybrid som aldrig har været evidensbaseret eller videnskabelig forankret men som er meget udbredt! Se eksempelvis resultat af billedsøgning på Learning Pit på Google her:

https://www.google.dk/search?q=the+learning+pit&espv=2&biw=1280&bih=617&source=lnms&tbm=isch&sa=X&ved=0ahUKEwiereCmuPPQAhWLchQKHfIZCAsQ_AUIBigB#tbm=isch&q=learning+pit

Næste indlæg handler om Imperativet (kravet om) Det rette mindset:

Hvordan Carol Dwecks mindset teori kommer i anvendelse – og mulige konsekvenser

Links:

https://www.folkeskolen.dk/603374/elever-i-the-pit-1-overblik

https://www.folkeskolen.dk/603695/elever-i-the-pit-2-beskrivelse-af-modellen