Dette indlæg er nr. fire i rækken – du anbefales at læse de tidligere indlæg, som ligger under links.

Dette indlæg omhandler hvad jeg kalder for Imperativet (kravet om) Det rette mindset. Først serviceinfo: Links og litteratur fremgår af pdf-fil som er vedhæftet indlægget. Jeg vil samtidig bemærke, at mit formål IKKE er at sætte særligt fokus på én skole eller kommune men at afdække problematikker som er generelle og ikke lokale.

Som nævnt i indlæg nr. tre har Nottinghams version af Learning Pit det formål at fremme et Growth Mindset (ifølge Carol Dwecks mindset-teori som jeg beskriver senere), men i den danske version af The Pit bliver det et imperativ (et krav) som jeg vil begrunde i det følgende:

På hjemmesiden for The Pit indledes et afsnit med overskriften ”Den rette indstilling”. En lærer beskriver, hvordan han/hun ” […] jævnligt taler med sine elever om at have den rette indstilling til udfordringer. Vil man, tør man, har man lyst til at prøve, selvom man begår fejl?”

Ifølge læreren handler det altså om at ”have den rette indstilling”.

Nogle billeder viser såkaldte mindsets på hjemmesiden og beskrives som billeder ”[…] der hænger i klassen, som illustrerer, hvordan man forholder sig til forskellige situationer med henholdsvis åbent og lukket mindset.” (se grafik højere oppe indlægget):

Budskaberne på billederne viser hhv. det såkaldt åbne og lukkede mindset, præsenteret ved en glad smiley med udsagn for det åbne mindset og en vred smiley for det lukkede mindset.

Det åbne og lukkede mindset (Nottingham, 2016, 45ff) henviser til en teori af Carol Dweck, hvor halvdelen af befolkningen angiveligt har et lukket mindset, mens den anden halvdel angiveligt har et åbent, hvad angår troen på egen intelligens, evner og personlighed. Et lukket mindset kan angiveligt udvikles til et mere åbent af lærere og forældre. Dette gøres ved at kommentere og rose på elevernes proces og præstationer, fremfor elevens egenskaber.

Carol Dweck selv advarer

Carol Dweck selv advarer mod en misforstået anvendelse af teorien (USNEWS, 2015). Eksempelvis fra den linkede artikel:

“Growth mindset theories are becoming so popular that some classrooms are festooned with growth mindset motivational posters exhorting, "Don't give up until you are PROUD" and "Every mistake you make is PROGRESS."

"You can't just declare that you have a growth mindset," said Dweck. "Growth mindset is hard. Many educators are trying to skip the journey."”

At sige til eleverne at de skal “have den rette indstilling” og hænge plakater op med mindset-udsagn hjælper ikke på udvikling af mindset ifølge Dweck. Tværtimod. Det er ifølge Dweck at springe over hvor gærdet er lavest. Ifølge Dweck kan man ikke bare deklarere et mindset og få det.

Analysenedslag:

Teorien kan kritiseres for at udøve positiv forstærkning ud fra et behavioristisk læringssyn (Skinner, 1950), idet lærere og forældres positive forstærkning af proces og præstationer er udtryk for at fremme en adfærd som er ønskelig. Teorien kan også kritiseres for, at det åbne mindset er udtryk for et normativt ideal som jeg beskriver senere i indlægget ” Elever i The Pit 6: Galvanisering Om menneskesyn, resiliens og faktorer som får betydning for modellens anvendelse”.

I barn-voksen relationen har den voksne et særligt ansvar. I et samspil hvor elevens oplevelse fornægtes, da diskursen er fastlagt på det åbne mindset, kan eleven ikke kommunikere om dét som er lukket ude af den fælles virkelighed, hvilket er udtryk for identitetsnedbrydende samspil i form af fornægtelse og ekskommunikation (Kragh-Müller, 2005).

Det er en selvfølgelighed, at elevens mindset skal tilpasses. Der stilles ikke spørgsmålstegn ved, om fagligt indhold, niveau eller miljøet kan være problemet. Det er udelukkende eleven, som skal tilpasse sig.

Det rette mindset fremstår derfor som et imperativ: Det er en fordring, som eleven enten kan opfylde og konstitueres som god elev ved at have et åbent mindset eller konstitueres som en ikke-god elev, som har et lukket mindset.

Videnskabelig kritik og overvejelser:

Analyse af Carol Dwecks mindset teori har kun været en del af min undersøgelse, men jeg vil opfordre til at man er kritisk til forskellige koncepter og teorier, og undersøger videnskabelig kritik. Der er udgivet en del kritiske videnskabelige artikler om Carol Dwecks mindset teori, hvor jeg overordnet kan fortælle, at hendes teori hviler på et forskningsmæssigt grundlag som oprindeligt omhandlede tillært hjælpeløshed, men senere kom der mere til, bl.a. elementer fra positiv psykologi og normative idealer. Kritikken af hendes teori og hvordan den udmøntes i virkeligheden viser også, at Dweck løbende har måtte justere, forklare og dette har blandt andet medført hun har talt om ”False Growth Mindset” – altså, en form for opfølgning fordi hun har opdaget, at folk tilsyneladende ”misforstår” anvendelsen af teorien (https://www.edutopia.org/blog/recognizing-overcoming-false-growth-mindset-carol-dweck)

Er der evidens bag teorien? Ifølge Dweck selv er der flere eksempler på studier som viser forbedring, men her kan man videnskabeligt stille spørgsmålstegn ved, om man kan isolere én variabel blandt mange, og sige at det var lige præcis dén som gjorde forskellen. Et nyere studie fra England viste ingen overbevisende resultater (https://v1.educationendowmentfoundation.org.uk/uploads/pdf/Changing_Mindsets.pdf).

Man kan også diskutere udgangspunktet for teorien. Man undersøger forskellige personlige egenskaber hos mennesker man vurderer er ”succesfulde”. Ud fra dette laver man en opskrift på, hvilke egenskaber som er ønskværdige for at ”opnå succes”. Det er en form for omvendt logik. Derefter præsenterer man ”opskriften” for forældre, pædagoger og lærere: For at barnet skal opnå ”succes” skal disse karakteregenskaber fremmes. Jeg har læst Dwecks bog ”Du er hvad du tænker - Den nye mindset-teori om vejen til succes”. Bogen anbefales bl.a. forældre at læse i Skanderborg kommune, hvor der er forskellige eksempler på, hvordan man kan ”fremme et særligt mindset”. Sådan som det fremstår i bogen, er det mit indtryk at det er udtryk for instrumentel påvirkning af børnene. Man siger noget helt bestemt, for at påvirke børnene i én retning. Nogle vil kalde det for manipulation. Andre vil måske kalde det for forsøg på tankekontrol.

Man kan også diskutere opdelingen åbent/lukket mindset: Er mennesker enten åbne eller er lukkede? Vi mennesker er mangfoldige og komplekse, og man kan stille spørgsmålstegn ved, om det er logisk, at mennesker er enten/eller. Det er udtryk for en ekstrem forsimplet forståelse af mennesket.

Man kan også stille spørgsmålstegn ved, om vi mennesker kan beslutte os for at børn skal have særlige egenskaber, og om dét at man fremmer særlige personlige egenskaber er ønskeligt i et demokrati? Ifølge vores folkeskoles formålsparagraf indgår ordet ”åndsfrihed”. Er det ønskeligt, at man forsøger at modellere elevers personlighed og måde at tænke på? Dette stiller spørgsmålstegn ved hele essensen af teorien: Skal man forsøge at modellere børns tankesæt, så de opfylder nogle normer og idealer opsat af andre?

Næste indlæg ”Elever i The Pit 5: NEJ HAT og JA HAT”

Om modellens illustration og antagelse om modstand mod læring

Links:

https://www.folkeskolen.dk/603374/elever-i-the-pit-1-overblik

https://www.folkeskolen.dk/603695/elever-i-the-pit-2-beskrivelse-af-modellen

https://www.folkeskolen.dk/603696/elever-i-the-pit-3-tilblivelsen-af-the-pit